Please enable JavaScript.
Coggle requires JavaScript to display documents.
Debora - Coggle Diagram
Debora
Taknemlighed
Men historien stopper ikke der. For vi har jo hele kapitel 5, som er en lang sejrssang fra Debora.
Det er sådan set bare historien igen, så hvorfor få den med?
Dom. 5,3
Det er en lang lovsang og takkesang til Gud.
Debora ved godt, hvem der vandt kampen for hende, Barak og Israel. Hun ved godt, at hun lagde kræfter i, men i sidste ende stod og faldt det hele med Gud.
Og derfor synger nu en sang til ham.
Det er den sidste ting, vi skal have fat i om Debora - hun ved, hvor æren skal hen. Hun ved, hvem der skal takkes.
Og lad også det inspirere os til igen og igen at lade taknemligheden få plads. At takke ham, som gav. Ham som giver og på ny, på ny, på ny vil give.
Lad taknemligheden få plads, når vi beder til ham. Lad taknemligheden få plads, når vi har gudstjeneste og synger til ham.
VI må godt vide, at vi naturligvis lægger mange kræfter i mange ting, men i sidste ende står og falder det med Gud.
Så lad taknemligheden få frit løb, når vi oplever noget godt i vores liv.
Krigen
Og så udfolder der sig hele den her historie om, hvordan de samlede en hær på 10.000 mand, og gik ud for at møde Siseras hær med 900 jernvogne og alle hans tropper.
Debora får Barak til at samle hæren og så siger hun
v14
. Jeg er lidt vild med hendes ord her. Går selv foran.
Jeg ved ikke, hvilke kampe du har kæmpet, kæmper lige nu eller skal kæmpe i fremtiden. Jeg ved ikke, om det er overstigeligt bjerg eller et bump på vejen.
Jeg ved heller ikke om det er en følelsesmæssig kamp, en åndelig kamp, en relation kamp, en helbreds eller et kamp på selvbilledet. Eller en blanding af det hele
Men jeg er vild med Deboras profeti, som klinger igennem hele GT, når Israel skal igennem noget og derfor også for os, når vi står overfor noget. Herren drager selv ud foran dig.
Prøv lige at smag på det midt i kampen. Herren er ikke bare bagved og hepper. Han er selv draget foran og har gang i alt muligt på dine vegne.
HÅB
Nå, men Deboras og Baraks kamp ender da også med en sejr. For Herren skabte forvirring i hæren og det ender med, at det kun er Sisera, der overlever og flygter.
Han flygter hen til en kvinde, der hedder Jael, som er kenitisk kvinde. Og jeg tror Anders teasede for, at historien her ender med, at hun hamrer en teltpløk igennem hovedet på skiderikken, mens han sover.
Og på den måde brugte Gud to kvinder til at sætte Israel i frihed igen
Fordrive
Dommerbogen begynder med Josvas død - og er en lang række historier om, hvad der så skete med Israels folk i årene som kom.
Og lige så godt sige det med det samme - det er en lang række historier om Israels totale fiasko.
Bogens navn kommer fra landets ledere på det her tidspunkt. De blev nemlig kaldt for dommere. Og i langt de fleste tilfælde, så handler det ikke om en dommer, som vi kender det, men mere som en kriger. De var lokale kriger ledere.
I begyndelsen af bogen hører vi om, at Israel skal fordrive alle kana'anæerne, som boede der i forvejen. Men det mislykkes de totalt med. Og her ligger roden til alt det skidt, der sker igennem hele dommerbogen
Formålet med, at de skulle smides ud er, at Israelitterne ikke skulle påvirkes af deres måde at leve på, som var langt fra det, som Gud havde givet dem i de ti bud. Og så selvfølgelig også deres afgudsdyrkelse, som havde rødderne dybt plantet i menneske ofringer / børneofringer.
Så bare lige for at få det på plads. Når der er folkeslag Gud udrydder eller har planer om at udrydde i GT, så er det ikke søde rare kulturer, som det er synd for, at de ophører med at eksistere. Det er ikke Brønderslev Gud angriber.
Arkæologien viser også, at det her var modbydelige menneske undertrykkende, moralsk forkastelige og børneofrende kulturer, som ødelagde mennesker. Som da hele verden blev enige om, at Nazi-Tyskland ikke kunne få lov til at bestå. Det her var så endnu værre.
Guds tanke var, at Israel skulle skille sig ud fra de andre folkeslag, men det ender med, at Israel alligevel adopterer de andre folkeslags kulturer og religioner.
Historien
Og så former historien sig ellers. Debora har et ord fra Gud til hærføren Barak.
v6-9
Og jeg er vild med det. Barak er får et tydeligt ord fra Gud og det er han slet ikke i tvivl om, men han mangler modet til at gå på det. Siger: du gå med
Jeg tror godt, at jeg forstå hvilken vej, jeg skal gå, men brug for, at du går den samme med mig. Og det er den anden ting vi lærer af Debora. Medvandring
Debora er et super stærkt forbillede for os her. Hun har modet til tale om Guds sandhed til Barak, men hun sender det ikke bare afsted og siger: så må du selv klare den. Nej hun er parat til at gå med ham her. Gå ved siden af i mens
Og jeg håber, at vi her i kirken må være et fællesskab, som går med hinanden. Ikke bare overlader det hele til os selv, men går med hinanden. Støtter hinanden, taler/deler med hinanden, beder for hinanden.
Deboras udfordring til os er. Hvem går du med? Har du en gruppe du går med? Enkelte personer? Og jeg taler ikke bare om, hvor du giver modet, men også hvor du kan modtage mod og kraft.
Vi har brug for at gå med hinanden. At nogen går med os og at vi går med nogen. Det skal vi om lidt i grupperne, men måske nogle opdage i aften, at de har brug for en medvandre eller en smågruppe. Sig endelig til.
Cyklusen
Og derfor ender det med, at der er ligesom en cyklus, der igen og igen gentager sig igennem hele dommerbogen.
Israel begynder at gøre, som de selv synes og gør ting, som de ikke skulle. Glemmer Gud og det han havde skabt dem til at være. Synd spiller en stor rolle her.
Gud overgiver så Israel til de kulturer, som de så gerne vil ligne og følge. Og de oplever, at det undertrykker dem. De fortryder og beder Gud om tilgivelse, hvorefter Gud rejser op en dommer, som befrier og genopretter freden.
Så går der nogle år og så følger det samme mønster igen.
Og historierne er brutale og vilde. Og det er folk, der bliver banket til døde med æselkæber. Fede konger, som bliver spiddet med sværd, så både sværd og skæft bliver omklamret af deres fedt. Og i dag se en konge, der bliver slået ihjel med en pæl banket igennem tindingen.
Det er helt smadret. Og der er nok en grund til ikke særligt mange er nået hele vejen frem til vores børnebibler. For hvad skal vi lige med dem?
Deborah
Nå, men Deborah møder vi i kapitel 4. Vi har lige hørt om Ehud, der spidder den meget fede konge. Men så står der
Dom. 4,1-3
Sisera - skiderik.
v4-5
Vi hører her om hende, at hun er profet. Altså et menneske, som Gud talte direkte til og derpå skulle videregive til folket omkring hende, hvad Gud havde tænkt sig. Det skal vi se på lige om lidt, hvordan det egentligt fungerede.
Derudover kan vi se, at hun havde en fremtrædende rolle i Israel. Der er endda opkaldt en palme efter hende. Så sidder man for meget det samme sted.
Men folk kom med deres issues og så skulle Debora dømme i mellem
Vi har jo Bibelen og kan derigennem se, hvad Gud har tænkt, men fra begyndelsen havde de jo ikke skrevet noget ned og Gud var endnu heller ikke kommet i kød og blod i Jesus, så vi kunne se, hvem Gud var.
Derfor var det sådan i GT, at Gud brugte nogle bestemte mennesker til at kommunikere sit budskab. VI hører også, at Gud har med mennesker at gøre af andre veje, men særlig tjeneste at være profet. Debora.
På ny
Sig "på ny" - for til at begynde med her skal vi have lov til at se noget om Gud og hvem han er.
For på ny, på ny, på ny gør Israel, hvad der er ondt i Herrens øjne. Og hvad vi kan lære af historien om Debora er, at Gud ikke fjerner sig fra dem, der på ny, på ny, på ny gør forkerte ting.
Selvom det er på ny hele tiden, så er hans øjne rettet i mod dem. Han har blik for dem. Han ser dem. Han elsker dem.
Og selvom det på ny varer i tyve, så er han der stadig. Han er ikke veget fra deres side. Og da de er klar til at realiteterne i øjnene, så har han allerede forberedt, hvad der skal ske.
Debora er allerede i gang og klargjort af Gud, da folk i Israel begynder at råbe til ham igen. Og så er det bare plug and play på Guds plan.
Men midt i alt det der på ny, på ny, på ny, så er Gud stadig ved deres side og har klargjort det hele. Så lad os ikke vente 20 år med at bede til ham.
Intro
I aften skal vi have et nærmere kig på Deborah, som er en af de stærke kvinder i dommerbogen i Bibelen.
Men inden vi tager luppen i brug, så bliver vi nødt til lige at zoome en smule ud for at forstå, hvor vi befinder os henne. Vi er nemlig i dommerbogen, som er den 7. bog i Bibelen.
I de første 5 bøger - kalder mosebøgerne - hører vi om skabelsen og Abraham og Sarah. Hvordan Israel bliver et folk. Vi har hele historien om, hvordan Israel i Egypten og Gud brugere en fyr, Moses, befri dem.
De går rundt i ørkenen og venter på at kunne komme ind i det land, som Gud har lovet dem. 5 Mosebog slutter Moses dør og hans arvetager Josva tager over.
Så har vi Josvabogen, som handler om, hvordan Israel med Josva i spidsen indtager landet og tager det i besiddelse. Og hvordan det hele falder på plads.
Om os
Men for at forstå dommerbogen bliver vi nødt til at få øjnene op, at måske handler det her ikke kun om folk engang for mange år siden, men måske handler det her også om folk som os.
At vi har en tendens til at følge de sammen mønstre. At vi igen og igen kommer på afveje, har brug for at bede Gud om tilgivelse og få genoprejsning. Igen og igen.
Og derfor er der en masse at hente, når vi dykker ned i en dommer som Deborah. Hun er den 3. dommer vi møder og hun er den eneste kvindelig dommer vi møder.
Hun er en af de 3 gode dommere i begyndelsen i bogen, og så er de næste okay, men det bliver værre og værre. Indtil vi rammer Samson, som på mange måder bliver brugt af Gud, men er helt væk selv ift. rigtigt mange ting.
Debora
Historien om Debora er en fantastisk og en super sej kvinde. Der havde mod til at gå med en anden og indgyde mod.
En der vidste, at Herren gik foran - også når det var svært og så vidste, hvor æren for det hele hørte til.