I aften skal vi have et nærmere kig på Deborah, som er en af de stærke kvinder i dommerbogen i Bibelen.

Men inden vi tager luppen i brug, så bliver vi nødt til lige at zoome en smule ud for at forstå, hvor vi befinder os henne. Vi er nemlig i dommerbogen, som er den 7. bog i Bibelen.

I de første 5 bøger - kalder mosebøgerne - hører vi om skabelsen og Abraham og Sarah. Hvordan Israel bliver et folk. Vi har hele historien om, hvordan Israel i Egypten og Gud brugere en fyr, Moses, befri dem.

De går rundt i ørkenen og venter på at kunne komme ind i det land, som Gud har lovet dem. 5 Mosebog slutter Moses dør og hans arvetager Josva tager over.

Så har vi Josvabogen, som handler om, hvordan Israel med Josva i spidsen indtager landet og tager det i besiddelse. Og hvordan det hele falder på plads.

Dommerbogen begynder med Josvas død - og er en lang række historier om, hvad der så skete med Israels folk i årene som kom.

Og lige så godt sige det med det samme - det er en lang række historier om Israels totale fiasko.

Bogens navn kommer fra landets ledere på det her tidspunkt. De blev nemlig kaldt for dommere. Og i langt de fleste tilfælde, så handler det ikke om en dommer, som vi kender det, men mere som en kriger. De var lokale kriger ledere.

I begyndelsen af bogen hører vi om, at Israel skal fordrive alle kana'anæerne, som boede der i forvejen. Men det mislykkes de totalt med. Og her ligger roden til alt det skidt, der sker igennem hele dommerbogen

Formålet med, at de skulle smides ud er, at Israelitterne ikke skulle påvirkes af deres måde at leve på, som var langt fra det, som Gud havde givet dem i de ti bud. Og så selvfølgelig også deres afgudsdyrkelse, som havde rødderne dybt plantet i menneske ofringer / børneofringer.

Så bare lige for at få det på plads. Når der er folkeslag Gud udrydder eller har planer om at udrydde i GT, så er det ikke søde rare kulturer, som det er synd for, at de ophører med at eksistere. Det er ikke Brønderslev Gud angriber.

Arkæologien viser også, at det her var modbydelige menneske undertrykkende, moralsk forkastelige og børneofrende kulturer, som ødelagde mennesker. Som da hele verden blev enige om, at Nazi-Tyskland ikke kunne få lov til at bestå. Det her var så endnu værre.

Guds tanke var, at Israel skulle skille sig ud fra de andre folkeslag, men det ender med, at Israel alligevel adopterer de andre folkeslags kulturer og religioner.

Og derfor ender det med, at der er ligesom en cyklus, der igen og igen gentager sig igennem hele dommerbogen.

Israel begynder at gøre, som de selv synes og gør ting, som de ikke skulle. Glemmer Gud og det han havde skabt dem til at være. Synd spiller en stor rolle her.

Gud overgiver så Israel til de kulturer, som de så gerne vil ligne og følge. Og de oplever, at det undertrykker dem. De fortryder og beder Gud om tilgivelse, hvorefter Gud rejser op en dommer, som befrier og genopretter freden.

Så går der nogle år og så følger det samme mønster igen.

Og historierne er brutale og vilde. Og det er folk, der bliver banket til døde med æselkæber. Fede konger, som bliver spiddet med sværd, så både sværd og skæft bliver omklamret af deres fedt. Og i dag se en konge, der bliver slået ihjel med en pæl banket igennem tindingen.

Det er helt smadret. Og der er nok en grund til ikke særligt mange er nået hele vejen frem til vores børnebibler. For hvad skal vi lige med dem?

Men for at forstå dommerbogen bliver vi nødt til at få øjnene op, at måske handler det her ikke kun om folk engang for mange år siden, men måske handler det her også om folk som os.

At vi har en tendens til at følge de sammen mønstre. At vi igen og igen kommer på afveje, har brug for at bede Gud om tilgivelse og få genoprejsning. Igen og igen.

Og derfor er der en masse at hente, når vi dykker ned i en dommer som Deborah. Hun er den 3. dommer vi møder og hun er den eneste kvindelig dommer vi møder.

Hun er en af de 3 gode dommere i begyndelsen i bogen, og så er de næste okay, men det bliver værre og værre. Indtil vi rammer Samson, som på mange måder bliver brugt af Gud, men er helt væk selv ift. rigtigt mange ting.

Nå, men Deborah møder vi i kapitel 4. Vi har lige hørt om Ehud, der spidder den meget fede konge. Men så står der Dom. 4,1-3 Sisera - skiderik.

v4-5 Vi hører her om hende, at hun er profet. Altså et menneske, som Gud talte direkte til og derpå skulle videregive til folket omkring hende, hvad Gud havde tænkt sig. Det skal vi se på lige om lidt, hvordan det egentligt fungerede.

Derudover kan vi se, at hun havde en fremtrædende rolle i Israel. Der er endda opkaldt en palme efter hende. Så sidder man for meget det samme sted.

Men folk kom med deres issues og så skulle Debora dømme i mellem

Vi har jo Bibelen og kan derigennem se, hvad Gud har tænkt, men fra begyndelsen havde de jo ikke skrevet noget ned og Gud var endnu heller ikke kommet i kød og blod i Jesus, så vi kunne se, hvem Gud var.

Derfor var det sådan i GT, at Gud brugte nogle bestemte mennesker til at kommunikere sit budskab. VI hører også, at Gud har med mennesker at gøre af andre veje, men særlig tjeneste at være profet. Debora.