Please enable JavaScript.
Coggle requires JavaScript to display documents.
Det der skiller - Coggle Diagram
Det der skiller
Synd
Man kunne sige om begge murer, at overskriften på en måde at synd.
Og man bliver jo nærmest træt med det samme man hører sådan et ord. Skyld, skam og dårlig samvittighed. Ja, det er sandelig hyggeligt at være i kirke.
Ja, jeg er klar over, at det ikke lige er et ord på top tre over de ord vi helst vil tale om. Men det skal vi i dag.
For vi bliver nødt til at tale om det, hvis vi skal finde frihed som mennesker. Vi kan godt bruge andre ord og sige, at det er menneskeligt at fejle. Eller vi også gør mennesker kede af det. Gør os selv kede af det.
Vi kan ikke leve op til de standarder, som vi føler vi skal. Vi ved godt, at er fejlfulde og uperfekte. Ved siden af alt det andet.
Men alt det vi taler om, når vi taler om synd.
Det hebraiske ord for sin er Chatah og det betyder at ramme ved siden af målet. Og det handler om livet, som er skabt til at skulle leves. Det er skabt godt. Det er skabt i kærlighed.
Og synd er, når vi rammer ved siden af det. Så i stedet for at fremme livet, at vi tager liv i stedet. Når vi ødelægger livet for andre, for os selv eller det som Gud havde skabt os til.
Og jeg kan kunne smide mit eget liv på bordet og sige, at det gør jeg hele tiden. Jeg gør ting, som ødelægger det for andre, mig selv eller vores relation. Jeg siger ting. Jeg tilmed tænker ting.
Intro
Jeg elsker Tv-serien venner. Havde jeg haft mere tillid til vores ledninger mellem skærm, computer og lydsystem, så skulle vi have begyndt med at se et klip fra venner.
Jeg tror, at jeg har set alle afsnit op til flere gange - og vi siger selvfølgelig tak til Zulu og TV2 for alle genudsendelserne.
Jeg er bare imponeret over, hvordan en serie på 10 sæsoner ikke bare er sjov igennem det hele, men også har en historie, som man hænger fast i. Det er selvfølgelig i sær historien mellem Ross og Rachel, der får mest opmærksomhed.
Det er jo meningen at de skal være sammen, også selvom de havde været kærester og Ross så var utro. Og vi har hele den der "Vi var på pause" snakken. De ender selvfølgelig sammen til sidst efter noget af en tur.
Men det klip jeg ville vise jer er ikke så lang tid efter hans fejl, hvor de lige er fundet sammen igen efter Ross uden at vide det har taget ansvaret for utroskaben. Og Rachel snakker og snakker og til sidst kan Ross ikke holde det i sig længere
We were on a break! Og der opstår en vildt og pænt sjovt skænderi.
Og det ender jo med, at det der kommer til at stå som en mur imellem de to er, at lysten / evnen / indsigten til at tage ansvar for de fejl, der blev lavet.
Og man synes jo næsten, at det er for åndsvagt til sidst, at de skal gå glip af så meget i livet, fordi specielt Ross ikke se virkeligheden i øjnene. Der bliver en mur i relationen.
Drejningen
Men det mærkværdige når vi taler om det her er, at så mange af os er formet af, at når vi hører det her, så afføder det, at vi føler en løftet pegefinger.
Og kirken har været "god" til at få folk til at føle sig som nogle nedern og beskidte mennesker, når der skulle tales om synd.
Og det burde aldrig nogensinde have været ånden i det her. For det fantastiske er, at når Jesus taler om synd, så gør han det ikke for at udskamme os - han gør det for at udfri os.
Prøv at lægge mærke til det, når vi hører Jesus møde mennesker og tale om synd. På intet tidspunkt er målet at få dem til at føle sig uværdige - det at for at sætte dem fri.
Og få sagt til dem: ja, det var noget lort. Men det skal ikke have lov til at definere dig, skammen og skylden skal du ikke bære på.
Lad mig bære på det - jeg tager det med op på korset. Prøv at hør, hvad han siger til en kvinde, som har levet som prostitueret: v50
Så når det i dag skal handle om synd, så er det ikke for at udskamme nogen - men det er for at udfri. Blive sat fri fra skammen. Sat fri fra at skulle lade som om man er perfekt. Sat fri fra at skulle bære rundt på en skyld.
Vi har brug for at blive omvendt - et andet ord, som vi har det svært med, men som betyder, at vi må ændre den måde vi tænker på. Vendt rigtigt
Fællesskab
Og så til sidst - henvendt til alle os, som i dag er kirke sammen. Vi har talt om ikke at bygge mure op i os selv, men lad os heller ikke som farisæeren Simon bygge mure op i mellem andre og Gud
Lad os møde mennesker med både deres gode og bitre sider. Lad os være en kirke, som først og fremmest møder mennesker.
Her skal man ikke defineres af, hvad der er gjort, sagt eller tænkt. Men af, at Gud ser på hver eneste af os med sine kærlige fader øjne. Lad os også se sådan på hinanden.
Lad os elske meget både opad, udad og indad, som vi selv er blevet elsket meget af Himlens Gud.
Synd, omvendelse og murer. Ja, det virker lidt vildt at tale om sådan en søndag.
Men når Jesus taler sådan her, så er det for at vi skal finde fordømmelse, men finde frihed og fred.
Lad os derfor slutte med de ord, som Jesus sagde til kvinden: v 50 - den fred er tilgængelig for os alle sammen
Lad os derfor bede om, at Hans hjælp til at rive mure ned, som skiller os fra ham, som sætte os fri fra syndens skyld og skam. Han er her ikke for at udskamme, men for at udfri.
Murerne
Men der er ligesom to murer, som kan sætte sig i mellem os og den frihed, som Jesus vil give os her.
Den ene mur er den tanke, at jeg har gjort alt for meget galt til, at det også kan gælde mig. At freden og friheden overhovedet kan blive min.
At det jeg har gjort, sagt eller tænkt er så skidt og har sat mig så langt væk fra Gud, at han umuligt vil have noget med mig at gøre.
Hvis det er sådan du har det, så hør det her. Du tænker alt for lavt om dig selv. Omvend dig - ændre din måde at tænke på.
Gud, som har skabt alt, har sagt om dig, at du er værdigfuld i hans øjne. Du er også hans elskede barn, og der er intet du kan gøre, sige eller tænke, som kan få ham til at trække sig fra dig. Sal. 139,7-10 - han vil være dig nær.
Det her handler ikke om, hvor god du er. Det her handler om, hvor god og kærlig han er. Sal. 103,8-13
Derfor er der altid vej tilbage. Der er altid frihed og fred at få hos ham, som tilgiver syndere. Og sætter os fri fra skammen og skylden.
1 mur
Det første mur er han hurtig til at få banket op. For der kommer en kvinde ind i huset, hvor han har inviteret Jesus på middag.
Vi hører, hvordan hun med tårer, hår, kys og olie tager sig af Jesu fødder. Men for Simon er det her helt vildt forargende. Der er ikke meget i vores historiske vidnesbyrd, som efterlader nogen tvivl om, at den her kvinde er kendt i byen.
Og det hun er kendt for, er ikke noget at være stolt af. Hun har med stor garanti været prostitueret. Og nu vælger hun så at komme ind i huset til en religiøs leder. Og Simon kan næsten ikke være i sig selv.
Hun burde ikke være i mit hus. Og Jesus burde slet ikke have noget med hende at gøre. Er han ikke en Guds mand? Hvis han virkelig er en hellig mand, så ville han ikke have noget med hende at gøre.
Det mur han i sit hjerter bygger op imellem Gud og kvinden er, at hun har simpelthen gjort alt for meget forkert til at kunne have fællesskab med Gud.
Hun er simpelthen for fejlfuldt et menneske til, at Gud kan have med hende at gøre.
mur
Men der er også den anden mur. Den når hvor tanken er, at jeg da umuligt har gjort nok galt til, at jeg har brug for Gud.
Også den bliver en mur mellem mig og Gud og i sidste ende det liv, som jeg er skabt til at leve. En liv med kærlighed, fred og frihed på fuld smadder.
Og det her handler ikke om at have en negativt syn på mig selv. Det handler om at have et realistisk syn på mig selv, hvor jeg ser alt det gode og det bitre i øjnene
Glæder mig over det gode og bliver sat fri fra det bitre. For det skal ikke have lov til at definere mig.
Du tænker alt for stort om dig selv og dine evne. Omvend dig - ændre din måde at tænke på.
Se dig selv med alt det du er. Og find frihed og fred for alt det, der mislykkes hos Gud.
Mur
Du havde nok gætte det, men det er faktisk temaet for dagens gudstjeneste - det der skiller. For der er en anden relation, hvor vi er mange, der kommer til at sætte en mur i.
Og det er næsten for åndsvagt, at gå glip af så meget i livet, fordi man ikke vil se virkeligheden i øjnene.
Men det er desværre nogle gange alligevel det, der sker i relationen til Gud. At vi får bygget en mur op, som adskiller os fra ham, som kan give os liv i overflod.
Og det er præcis det, der er på færde i den episode vi hører i dag. Og farisæeren Simon er ligesom garant for begge de to murer, der bliver banket op.
2 mur
Den anden mur han banker op er en mur i sit eget hjerte. Og det har også noget med det forkerte at gøre.
Det handler dog i højere grad om han overvurdering af sig selv. Den mur der er i hans hjerte får vi tydeligt fornemmelse af er, at han selv nærmest ikke gjort noget forkert, så han har ikke brug for hjælp med det.
Jeg har så meget styr på det hele her, at jeg har da ikke brug for noget, når det kommer til det forkerte og tilgivelsen.