Please enable JavaScript.
Coggle requires JavaScript to display documents.
Lysglimt - Coggle Diagram
Lysglimt
Gud
Jeg håber, at du har sådan en ven, som vil løbe på siden af dig. Og jeg håber også, at du har sådan et fællesskab, som vil det. Få dig til at føle dig velkommen og løbe ved siden af dig i dit liv. Det er det, vi gerne vil i Ansgars Kirken.
Men hvad vi ikke kun behøver at håbe, men vi kan tage hans ord for er, at vi har en Gud, som vil det. Som står med åbne arme og byder velkommen tilbage og som vil løbe ved siden af dig. Es. 41,10 + 5. Mos. 31,8 + Matt. 28,20
Og jeg synes egentligt, at det her er et meget godt billede på hvordan vi ind imellem oplever det med Gud i vores liv. Som lysglimt bag en hæk
Vi lever vores liv, mens vi undrer os over, om der er nogen bag det hele. En der følger os. Og ind imellem oplever vi måske, at det træder tydeligt frem, at der mere end bare, hvem vi er.
Ind i mellem er det, som om, at der er hul i hækken. Og vi får et glimt af noget helligt på den anden side.
Der er hul i hækken, når vi pludselig oplever, at Gud måske er der og har noget han vil mig. Det er når, jeg går i kirke eller læser i Bibelen og opdager, at der er noget her, som taler til mig, måske endda uden ord.
Men det er også når vi opdager livets store gaver, som får os til at stå tilbage med følelsen af taknemlighed for jeg ikke selv skyld i det. Taknemlig til hvem? Ja, kig igennem hækken.
Det er når vi mærker, at vores utilstrækkelighed tynger os, men finder, at der er en Gud, som vil sætte os fri. Ikke sige, at vores synd er ligegyldig, men alligevel tilgive den.
Det er minderne, der fik os til at smile. Det er minderne der næsten i sig selv gjorde det værd at leve. Det er når vi sidder med vores elskede i hånden og ikke kan forstå, at det her kunne ske.
Det er når vi sidder med en nyfødt i armene og ikke kan forstå den gave, som vi fik.
Ja, det er endda selv midt i alt det svære, hvor vi kan finde, at der alligevel er en, som tydeligt står med os midt i det hele.
Lignelsen
Han fortæller en lignelse - og det er det, fordi det skal ligne noget. Og så fortæller han om en frygtligt mand - om en uretfærdig dommer, som både er ligeglad med Gud og mennesker. Hverken tro eller empati kan få ham til at hjælpe.
En enke kommer til ham, men han vil ikke hjælpe. Men hun bliver ved og ved. Og til sidst giver han efter.
Pointen er ikke, at Gud er som den lorte dommer, og at Gud kun hører din bøn, når han er bange for, at du kommer og slår ham i ansigtet.
Pointen er, at når sådan en idiot til sidst giver sig og gør noget ved sagen. Hvor meget snarer, vil så ikke jeres gode himmelske far hjælpe os - ham som hverken er uretfærdig, egoistisk eller ligeglad , men retfærdig, god og bekymrer sig om hver eneste af os.
Når vi beder til ham, så er de ikke med frygt vi står foran en domstol med høj ophøjet dommer vi ikke aner om er i godt humør eller ej.
Når vi beder til Gud, så kan vi stå foran, hvad Bibelen kalder nådens trone / kærlighedens kongestol. Og vi taler til vores himmelske far, som god og elsker os. Heb. 4,16
Lig lige mærke til den forskel der i mellem den relation, som enken her har med den uretfærdige dommer og den relation, som vi kan få lov til at få med vores himmelske far.
Hun står overfor en kold dommer - men du kan få lov til at have en relation med Gud, som er hjertelig far.
Laura
Vores sommer blev lidt anderledes end forventet. Men god. Vi var ikke lige så gode venner med SAS-konflikten indtil vi gjorde noget andet.
Men da ferien var slut var vi også klar til at komme afsted igen. Og jeg kørte Laura i børnehave i mandags, hvor hun havde savnet hendes venner.
Og det havde virkeligt være gensidigt. For da hun kommer ind i børnehaven kommer hendes gode ven Melia løbende hen til hende og stiller sig med udstrakte arme og råber: Laura og sætter så hænderne i siden og siger: Jeg jo ventet på dig i ugevis.
-
Men det stak helt af, da jeg hentede Laura igen og vi skulle cykle hjem, så kørte vi ned langt børnehaven og langs hækken på den anden side løb Melia. Og hver gang, der var et hul i hækken, stoppede Laura og de vinkede til hinanden. Og sagde farvel
Men da vi kom helt ned for enden var der ikke flere huller i hækken og Laura stoppede op og råbte. Jeg kan ikke se dig, og Melia råbte tilbage. Men jeg kan godt se dig! Og det gjorde de så lidt tid indtil, jeg sagde: nu kører vi altså.
Hækken
Fra tid til anden, så er der hul i hækken. Og vi har mulighed for at se, at det træder tydeligt frem, at Gud er der og vil løbe ved siden af os hele vejen.
Andre gange, så er det mere lysglimt imellem grene, vi kan få øje på. Meget af vores liv lever vi, hvor Gud ikke træder tydeligt frem. Men kigger vi efter stikker lysglimtene alligevel frem mellem grenene
Hans kærlighed, nærvær. Hans tilgivelse og håb pibler alligevel frem mellem bladene.
Det er derfor vi her i kirken mødes til gudstjeneste. Har diverse fællesskaber, hvor der er plads til forskelligheder. Det er derfor det er muligt at være med i en smågruppe, hvor man deler livet og troen med hinanden.
Det er derfor vi lytter, det er derfor vi synger. Det er derfor vi beder. For igen og igen at få øje på lysglimtene igennem hækken og ind i vores liv.
Give Gud lov til igen og igen at skinne sit lys ind i mit liv. Så ting i mit liv kan få lov til at blive sat i et andet lys.
Relationen
Hvordan ser sådan noget ud? Hvordan ser sådan en relation med Gud ud? Jeg ved ikke, hvad tanker du kan have om, hvordan en relation med Gud ser ud.
Men jeg har lyst til at sige, at selvom det lyder som noget, der er helt i himlen, så opleves det mange gange meget nede på jorden.
Når jeg beder, så siger jeg bare det, jeg har brug for at sige til Gud. Gud, tak at det her skete. Gud, pas du på. Tag du dig af.
Vi har fællesskab med hinanden og med Gud, når vi går til gudstjeneste. Synger sange om ham og til ham. Når vi modtager nadver, hvor han har lovet at være til stede. Hører ord fra ham, når velsignelsen lyder.
Jeg kan få lov til at se hvem han er og hører, hvad han siger, når jeg læser i Bibelen. For mig er evangelierne super stærke, for der træder Gud tydeligt frem, når Jesus taler.
Han er med, når han ikke skænker ham en tanke, men jeg alligevel har en tro på, at han er med, når jeg cykler på arbejde eller kører ned for at handle ind.
Til sidst
Jeg siger ikke det her, for at tænke. Hold da op, der er styr på det. Det er der ikke, og der er masser af tvivl og råberi ind i hækken.
Men jeg siger det her for at tegne et billede af, at det der med Gud ikke er noget filosofisk i skyerne, men noget helt nede på jorden og hverdagen. Det er lige her foran dig og mig. Og vi kan få lov til at tage del i det og se lysglimtene gennem hækken.
Derfor - du har en himmelsk far, som vil dig det godt. Hans kærlighed til os ikke til at fatte. Og vi kan få øje på hullerne i hækken hos os selv eller hos andre, når de fortæller os, hvad de har oplevet. Og vi kan se, at han er god.
-
Ind i mellem står vi på vores side af hækken og råber, at vi ikke kan se ham. Men så må vi godt høre, at han kan se os. Men også at han ikke bare er på sin side af hækken og råber til os. Han står sammen med. Går foran os og bor i os.
Vi kan derfor bede frimodigt til ham med den viden, at han er god og han vil mig det godt. Han hører min bøn.
Intro
Hvor er det godt at være her - også nu hvor sommerferien er slut for de fleste af os. Lige et par studerende, der holder lang sommerferie.
Men det er godt at være kirke sammen. Og jeg har det sådan, at jeg kan mærke, at jeg har brug for at være kirke sammen med jer. Det havde jeg sidste uge, da vi sad på bænkene, hvor Anders var præst. Og den her uge.
Brug for at blive fyldt op af de gode ord. Be og synge sammen. Brug for Guds nærvær på den her måde. Og jeres nærvær. Det er bare godt at være kirke med jer.
I dag skal vi jagte en pointe og I får den simpelthen bare med det samme. For jeg tror, at der er nogle af jer, som bare har brug for at høre det her om Gud.
-
Sommerferie
Sommerferie - nåede vi at blive træt af sommerferie? Ja, måske for nogle af os. Men det de færreste af os der har det sådan, at nu har vi prøvet det der sommerferie. Det er fint nok, men det er ikke lige mig.
Mon ikke de fleste af os har sommerferieminder, som vi ikke ville være foruden. De der gange, hvor vi sad om aftenen og ikke havde lyst til at gå i seng. De hyggelige ture til stranden. Det gode udsigt. Det gode selskab.
Tidspunkter, hvor vi bare ikke kunne få nok og vi bare havde lyst til at indånde øjeblikket fuldstændigt. Minder vi smiler over og minder vi griner af. Minder der næsten har gjort det værd at leve
Jeg håber, I har haft en fremragende sommer - og at du har fået sådan et minde til banken.
Modløs
Men jeg tror, at vi fra tid til anden har det, som om vi står for enden af hækken. Hvor vi ikke kan nogle huller i hækken og hverken kan se den anden side eller lysglimtene.
-
-
Derfor fortæller Jesus en lignelsen om at holde fast i relationen til Gud og om at blive ved med at bede og selvom det fra den her side af hækken ser lukket ud.