Please enable JavaScript.
Coggle requires JavaScript to display documents.
Hvorfor kan vi have tillid til Bibelen? - Coggle Diagram
Hvorfor kan vi have tillid til Bibelen?
Intro
Vi skal i eftermiddag være sammen om et spørgsmål, som i den grad kan flytte nålen for mange af os, hvis vi svarer anderledes på netop det spørgsmål: Om vi kan have tillid til Bibelen.
Er vi kristne og mister tilliden til Bibelen, ja så gør det noget ved troen. Er vi muslimer, ateister eller alt muligt andet og opdager, at vi godt kan have tillid til Bibelen, ja så er der virkeligt nogle ting, der skal overvejes ift. hvad jeg tror på.
Men hvis vi har mødt kristendommen og troen som børn, så ville de fleste af os på et tidspunkt fået stukket en bibel i hånden og fortalt på forskellige måder: det her er guds ord. Det skal du have tillid til. Og det havde vi så. Eller nogle af os havde.
Men fik vi nogensinde at vide, hvorfor vi kan have tillid til Bibelen? Nogle af os har måske samlet et godt argument eller fire op på vejen. Men de fleste af os er også bumpet ind i grunden til ikke at have tillid til Bibelen.
Og lad os egentligt begynde der. Hvad er grundene til ikke at have tillid Bibelen? Hvorfor ikke have tillid. SNAK. Plenum. Det tør vi godt - ikke noget farligt at dele sådan noget højt.
Bibelen
Jeg har haft en masse børnebibler op igennem barndommen, men den første bibel jeg fik var en håndfuld med guldkant indbundet i en sort læderbind med lynlås. Hvor mange af jer har haft sådan en?
Men i dag skal vi have lov til at se lidt på, at den måde som du fik din bibel på ikke er måden verden fik Bibelen på.
Selvom Bibel er fra den græske ord biblos og betyder bogen, så kom Bibelen ikke ned fra Himlen med stor fanfare indbundet i sort læder og med guldkant, når man åbnede og alle jøder og romere var lamslåede over den himmelske åbenbaring en lynlås var.
Verdenen fik ikke engang Bibelen som et samlet værk med kapitler og versinddeling. Der var ingen overskrifter og ingen fodnoter. Der var ingen kort og ingen ordforklaring bagerst.
Måden verden fik Bibelen er så meget anderledes end måden du fik din Bibel på. Og det er det vi skal i dag.
GT
Vi skal begynde et lidt overraskende sted. For vi kunne have talt om GT. Og begynde med, hvordan det blev til. Vi kunne så bruge tid på at tale om, hvordan det meste af det eksisterende første som en mundtligt tradition - fortællinger som blev fortalt ned gennem generationerne.
Vi kunne også have afvist påstandene om, hvordan de historier bare sådan ville ændre sig i fortællingerne for vi kender flere orale samfund, hvor det ikke sker.
Jeg kunne også have fortalt om, hvordan jeg når jeg fortæller en historie til mine børn, som de har hørt en 5-7 gange og begynder at ændre små detaljer, at de så ville stoppe og sige, at hun hedder ikke grønhætte men rødhætte. Det er var en ulv og ikke en løve. Det er bedstemor ikke farmor.
Og forestil dig så at være i et samfund, hvor man sætter en ære i at fortælle i overensstemmelse med traditionen og at dem der lytter har hørt historierne fra de kunne gå. Så ændrer man ikke lyden i en fortælling uden der bliver protesteret.
Vi kunne have hørt om, at de ældste nedskrevne dele af GT er 3500 år gamle (DK i den ældre bronzealder - jordhuler) og de yngste 2400 år gamle
Vi ville have hørt, at GT ikke kom som en bog, men var en Bibliotek af bøger, hvor nogle af fortællingerne og poesien, der var fortalt af tusindevis af mennesker hen over en betydelig æra, for derefter at blive skrevet ned af en stor gruppe forskellige mennesker. Andre af bøgerne har ikke haft den samme mundtlige tradition, men er blevet skrevet ned med noget der ligner det samme.
Den her samling bøger blev anset for særlige. Og der er da noget mærkværdigt i, at bøger, profetier og poesi skrevet ned af så forskellige mennesker hen over så lang tid alligevel kan tegne et så ens billede af en og samme Gud.
Vi ville have hørt, at det gamle testamentes kanon - den endelige fastlæggelse af, hvad der er med og ikke med bliver afgjort i 90. e.kr af nogle jødiske lærde. Men at denne mest af alt blot stadfæster den oversættelse af GT, der blev lavet i det 2. århundrede f.kr.
Og vi kan se, at både apostlene og Jesus antager GT som vigtig og relevant. Som Guds ord. APG.4,25 - David skrev, men Helligånden lagde ånde og indhold til.
NT
Vi kunne også have taget fat i, hvordan det nye testamente blev samlet til en bog. Eller den samling bøger, som vi nu kender som Bibelen.
Vi ville høre om, hvordan der også her ville være en stor mængde af skrifter, som var til. De var bøger om Jesus og hans liv og der var breve udover det hele. De fleste af Paulus, men også af andre forfattere.
Omkring 150 år efter Jesu død begynder, der at tegne sig et tydeligere billede af, hvilke tekster man regnede for hellige skrifter. På det har tidspunkt var kirken spredt til det meste af romerriger, så det meste af den kendte verden.
På det her tidspunkt er der styr på Paulus' brevene og deres autoritet. Evangelierne, apostlens gerninger, 1. joh, 1. pet. og åbenbaringen.
Men der er seks ikke-paulinske breve, som stadig står til diskussion. Det drejer sig om Hebræerbrevet, Jakobs brev, Andet Petersbrev, Andet og Tredje Johannesbrev samt Judas brev. Store dele af kirken anerkendte deres autoritet, men ikke alle
Det har med stor sandsynlighed skyldes, hvor tæt på discipelskaren forfatterne har været. Men den tvivl forstummer over tid.
Og derfor med Alexandrias’ biskop Athanasius’ påskebrev i 367 e.Kr er Ny Testamentes samling reelt afsluttet. Stadfæstet på et kirkekoncil/møde i Rom 382 e.Kr. og igen i Karthago i 397 e.Kr.
Og helt fra begyndelsen regnede man som GT disse tekster, der opfyldte disse ting for vigtige, relevante. Ja for Guds eget ord. For som i GT var det mennesker, der skrev. Men HÅ havde lagt ånde og indhold til det. Inspireret (in spirit).
Autoritet
Vi ville have hørt om, at man bestemt ikke tog let på at udpege de skrifter, som skulle udgøre den kanon, som vi kender som NT.
Der var tre kriterier, som skulle være opfyldt. Og faldt man på en af dem kunne man ikke være med.
Første kriterium var, at for at kunne anderkendes overhovedet, så skulle det være udbredt. Det skulle være brugt bredt i kirken og ikke bare i et område. Og når kirken nu var spredt til det meste af Romerriget, var det sin sag at være anderkendt og brugt i hele kirken.
Dernæst skulle det kunne spores tilbage til de mennesker, som Jesus gav autoritet til at videregive - apostlene. Enten skrevet direkte af dem eller kunne spores at have været stærkt under indflydelse af - altså skrevet af en lærling til nogle af dem.
Og endelig var det tredje kriterium, at det skulle være i overensstemmelse med den lære vi allerede kender. Det kan ikke fortælle noget, der går lodret på tværs af det andet vi ved om Gud.
Det gjorde at udbredte og bredt anderkendte skrifter ikke kom med, da de ikke kunne sporet tilbage til apostlene. Her kender vi blandt andet Didaché , Barnabasbrevet og som nævnt Hermas’ Hyrde. Gode og opbyggelige og bredt anderkendt, men ikke skrevet af en apostel eller tæt på.
Evangelierne er Matthæus og Johannes tydelige apostle, men Lukas har været tæt på og Markus lige sådan. Derudover, hvis man nærlæser Markus vil man opdage, at Peter er tilstede ved nærmest alt der sker her, så nogle har argumenteret for, at det er Peter, der er hoved-ophav til Markus.
Begyndelsen
Nå, det var en frygtligt masse, som vi ikke skulle begynde med. For vi skal begynde med begyndelsen af det hele.
Og det er ikke, da man samlede GT og heller ikke, da man samlede NT.
Det hele det begynder nemlig med Jesus. Alt begynder her. Jesus har ikke skrevet Bibelen - faktisk ikke et eneste ord. Jesus skriver en gang i det hele her. Og det er på jorden, da de kaster kvinde ægteskabsbrud, og ikke angivet, hvad han skrev.
Jesus har ikke skrevet Bibelen. Men Jesus er grunden til, at vi har Bibelen.
Det er ikke Bibelen, der har opfundet Jesus og opstandelsen. Men det er Jesus og hans opstandelse, der skabte behovet for en Bibel.
Jesus, det han sagde og det han gjorde. Og specielt alle påskebegivenheder ændrede det hele, så der var brug for, at der blev skrevet noget.
Lukas
Prøv lige at overvej det her. I årene efter Jesu opstandelse ser vi at troen på ham som frelser, som Gud breder sig som en steppebrand.
Og menigheder popper op med lynets hast i det meste af den kendte verden. Men der er ingen Bibel. Fordi Bibelen ikke har opfundet kristendommen og Jesus, men Jesus og opstandelse skabte behovet for en Bibel.
Lukas var læge. Og han havde en rig ven, der hed Theofilus, som havde bedt Lukas om at samle fortællingerne om Jesus, så han kunne få den samlede fortælling
Theofilus havde som mange hørt nok historier om Jesus og måske mødt øjenvidner nok, der fortalte om Jesus og hvad der skete, at han var kommet til tro på Jesus som frelser. Men han interesseret i, at få det hele samlet. Og det gør Lukas for ham (rejste Paulus)
Sådan begynder hans beretning. Kender det som Lukasevangeliet - men glemme det. Det er først langt nede af vejen, at det bliver kaldt det. Det her er bare en mand i 1. århundrede, som vil samle beretninger om Jesus og hvad der skete. Dokumenterer det, som en rapporter/journalist/historiker
Da Lukas skrev det her, så skrev han ikke i egne øjne Bibelen. Han skrev blot et dokument, som skulle formidle, hvad der skete.
Og selv da han skrev opfølgeren, som er den svære 2'er - om det der skete de første 30 år efter Jesu opstandelse i 2'eren Apostlenes Gerninger var det for at dokumenterer. Og ikke for at skrive Bibelen.
Hvorfor
Men jeg tror sådan set, at Johannes taler for dem alle, når han afslutter sit evangeliet og giver forklaring på, hvorfor han har skrevet.
Joh. 21,24-25 + 20,30-31. De samlede det de samlede og de skrev det de skrev, fordi de havde set, de havde hørt, de havde oplevet og at det de så, hørte og oplevede gjorde, at de kunne ikke komme udenom at det faktum, at Jesus måtte være Gud.
Derfor ville de fortælle, hvad de havde hørt, set og oplevet. Ikke så vi skulle tro på Bibelen, men så vi kunne tro på Jesus.
Og prøv lige at forestil jer, hvor fantastisk det er, at vi har fuld adgang til Joh. og alt det andet. Johannes er tydelig her: Der er mere at fortælle, men her har du det, du har brug for for at tro på Jesus, som frelser og Gud.
Og prøv også at forestil dig, hvor vildt det har været modtage den, da de første kopier af den kom ud. Forestil dig, at du har hørt om Jesus og hvad der skete fra dine forældre, som efter bedste evne havde videregivet, hvad de engang havde hørt.
Prøv at forestil dig, at nogen en dag kom med et dokument med de nedskrevne ord fra Johannes om, hvad han så, hørte og oplevede.
Og her sidder vi med side op og side ned.
Troværdig
Så hvorfor kan vi have tillid til Bibelen? Ja, hvad er det der gør, at Bibelen som bog er troværdig? Og vi kunne tilføje både relevant og livforandrende?
Jo, det handler udelukkende om Jesus og hans død og opstandelse.
Er det sandt. Jamen så er Jesus, den han siger han er. Og så er selv den allermest overnaturlige ting ikke en umulighed. For så er Jesus Gud selv, der giver sig til kende igennem den ene historie nedfældet efter den anden i det vi har, som er Bibelen.
Er det rigtigt, så er Gud at finde på hver eneste side i den her bog fra GT til Åbenbaringen i NT. Og så er den plan, som Gud satte i værk på de første sider det han fuldfører på et kors og op af en grav.
Opstod Jesus ikke, så er GT lige så vigtig som Harry Potter. Så er historien om David en fin historie, som den grimme ælling. Og hele NT er bare en stor fantasifortælling.
Hele troværdigheden hænger på, om de talte sandt, da de sagde og skrev, at Jesus var opstået.
Kernen
Og så er vi ved kernen af det hele her. For vores kilder til det er som sagt ikke et færdigt indbundet værk med læder bind og guld kant. Det er en stor samling breve og bøger af folk, som påstår, at de så det med egne øjne.
Vel at mærke skrevet i en tid, hvor det samfund de blev udgivet i var fyldt med mennesker, som også var tilstede eller som måske selv havde oplevet brudstykker af historien.
Tusindvis af mennesker som havde en eller anden form for førstehåndsviden om dele af historien kunne stille sig frem med stor kritik af, at det ikke var sådan eller sådan det skete. For jeg var der selv.
At opfinde noget her ville ikke have meget relevans eller levetid, da folk jo kunne pille det fra hinanden på nul komma fem.
Men alligevel kommer der den ene brev efter den anden og bog i halen på den anden med påstande, der vender op og ned på verdenen. Og med den implicitte invitation til bare at gå hen og spørge dem, der var der.
Og kigger vi igennem evangelierne, så bærer de også tydelig præg af i høj grad at være øjenvidne beretninger med ligegyldige informationer.
Joh. 6,10 + Mark. 15,21 + Joh. 18,10 - gode tegn på, at det er øjenvidne fortællinger det her.
Og hvorfor skulle de alle sammen lyve eller finde på det her. De vandt ingen popularitetskonkurrencer på det. De blev forfulgt, udstødt og dræbt.
Bibelens troværdighed står og falder med evangeliernes troværdighed. Og der er meget der taler for, at det er reelle øjenvidner. Og så er spørgsmålet jo bare, som Johannes stiller os alle. Er det sandt? Kan vi have tillid til Bibelen. Ja, det vil jeg i høj grad mene vi kan.