Please enable JavaScript.

Coggle requires JavaScript to display documents.

Klinisk Lederskab - Coggle Diagram

- - - - Beslutningsprocessen betragter vi som en systematisk proces og/eller en intuitiv proces (4). Den systematiske proces kan fx være sygeplejeprocessen, ABCDE-systematikken og tryksårsscreening, mens den intuitive proces fx kan omfatte det sygeplejefaglige skøn og det kliniske blik.
      - I beslutningsprocessen tages der udgangspunkt i patienten/borgerens livssituation, sundhedsudfordringer og sygdomssammenhæng, og den kan anvendes i stabile, komplekse og/eller akutte pleje- og behandlingsforløb.
    - - Klinisk beslutningstagen sker altid i en kontekst. Med henblik på at forstå - og evt. korrigere for – forskellige faktorer, der i varierende grad kan påvirke den kliniske beslutningsproces, inddeles konteksten i tre niveauer:
      - Mikroniveauet vedrører sygeplejerskens relation med patient/borger og pårørende. Her spiller etik, omsorg og sygeplejerskens kompetencer ind på den kliniske beslutning.
      - Mesoniveauet omfatter relationer og samarbejde blandt sygeplejersker og andre fagpersoner på kliniksteds- niveau. Hvorvidt mesoniveauet bliver en ressource eller en barriere for den kliniske beslutningsproces, afhænger af klinikstedets kultur, ressourcer og organisering samt af teamets evne til at kommunikere indbyrdes.
      - Makroniveauet defineres af sygeplejeprofessionens egne rammer og samfundets vilkår for sundhedsvæsenet.
    - - I forbindelse med klinisk beslutningstagen anvender sygeplejersken en bred vifte af tankeprocesser. Der skelnes mellem kritisk tænkning, systematisk tænkning, kreativ tænkning og fremadrettet tænkning.
      - Kritisk tænkning er kendetegnet ved en åben og under- søgende tilgang til situationen og viser sig i sygeplejerskens evne til at identificere og udfordre antagelser og normer.
      - Systematisk tænkning vedrører evnen til at indsamle, analysere og organisere information med henblik på at intervenere og evaluere.
      - Kreativ tænkning er en forudsætning i en klinisk hver- dag, hvor patienters individualitet, vekslende kompleksitet og begrænsede ressourcer kræver løsninger, der virker, men som ikke nødvendigvis er beskrevet i littera- turen.
      - Fremadrettet tænkning er også en del af sygeplejerskens refleksivitet. Her indgår det at være på forkant med situationen og dermed at kunne forebygge forværring og/eller tidligt opdage potentielle problemer hos patienten/borgeren.
- - - - De samarbejdsmæssige kompetencer er centrale i det kliniske lederskab og indbefatter både monofagligt, tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde. Det betyder, at man skal være i stand til at indgå i et team og samarbejde om at yde sygepleje til en eller flere patienter.
      - Samarbejdsmæssige kompetencer indebærer ligeledes en mere overordnet rolle i forhold til at kunne lede et team: at kunne gå forrest og sætte retning, at kunne motivere og give feedback, at håndtere konflikter, at kunne være mentor og deltage i andre kollegers kompetenceudvikling osv.
    - - Organisatoriske kompetencer kræver indsigt i og forståelse af en organisations værdier, mål, strategier og prioriteringer.
      - Inden for de organisatoriske kompetencer hører ligeledes indsigt i arbejdsgange, kommunikationsveje, beslutningsprocesser og beslutningsprocesser på arbejdspladsen.
      - Helt centralt er overblik over de ressourcer, der er til rådighed, for at kunne udføre og planlægge arbejdet hensigtsmæssigt
    - - Sidst, men ikke mindst fordrer klinisk lederskab også en række individuelle kompetencer, som handler om at agere ansvarsfuldt og refleksivt, ligesom man som sygeplejerske skal være i stand til at udvikle både den aktuelle praksis og sygeplejeprofessionen som helhed
      - De individuelle kompetencer bliver bl.a. tydelige igennem den enkeltes evne til at arbejde relationelt og kommunikativt – både i forbindelse med inddragelse af patienten og også via den tværsektorielle kommunikation.