Please enable JavaScript.
Coggle requires JavaScript to display documents.
Økonomien i Danmark - Coggle Diagram
Økonomien i Danmark
Samfundsøkonomiske mål
Fuld beskæftigelse
Vi ønsker ikke helt fuld beskæftigelse, men cirka 97% beskæftiget. Det er fordi inflation vil stige, hvis alle var i arbejde ville lønnen stige og dermed priserne.
-
-
-
Stigning i produktion
Vi vil bliver ved med at stige i produktion, så vores BNP bliver ved med at stige, men den skal ikke stige mere end 1,5% før vi er nød til at sænke stigningen.
Stabile priser
Inflation er når priserne på vare stiger. Det er i vores interesse at holde prisstigningen lav, men stadig stigende.
Det er ikke muligt at have en politik som tilgodeser alle målene. Derfor kan politik deles op i hvilke mål der ses som vigtigst.
Arbejdsmarkedspolitik
Den danske model
-
Arbejdsmarkedspolitik bliver styret af overenskomster imellem arbejdsgiver og arbejdsmodtager. Der er bestemte overenskomst til hver erhverv. Det er ikke politik som en politikker styre og kan ændre selv.
Liberal model
I lande som USA er der få gratis ydelser. Sikkerhedsnettet er kun for de allersvageste i samfundet. Skatten er lav. Lille grad af fordeling af goderne fra rig til fattig.
Den europæiske model
Lande i EU har typisk et stort sikkerhedsnet og god fordeling af goder. Skatten er lav, fordi sociale ydelser bliver betalt via forsikringsordninger man betaler med sin løn. Man betaler cirka lige så meget som hvis det skulle være igennem skat.
Valutapolitik
Reevaluering
Kronen vil stige i værdi. Det er dyrere at handle i Danmark og med danske varer. Eksport vil gå ned af reevaluering. Udenlandske vare vil blive billigere fordi kronen har mere købekraft. Importen vil stige
Devaluering
Kronen vil falde i værdi. Handel er billigt i Danmark. Eksporten vil stige sammen med betalingsbalancen. Prisen på udenlandske varer vil stige og medvirke til danske varer stiger i pris. Så kommer inflation som betyder stigning i priser.
Betalingsbalancen
Importen og eksporten er et regnskab som skal gå i plus. Import koster penge for Danmark siden vi skal købe udenlandske valuta. Eksport er godt, siden andre køber vores valuta eller vi kan få andre valuta til reserve. Vi er interesseret i at eksportere mere end importere.
Miljøpolitik
Afgifter og tilskud
Når staten griber ind i samfundsudviklingen med foranstaltninger som afgifter mod bruget af ressourcer eller forbrænding eller giver tilskud til firmaer der hjælper med formindske klimatrygget.
forbud og regulering
Når staten laver forbud mod at bruge ressourcer eller forbrænde, eller regulere hvor meget man må gøre af det.
Miljøpolitik er svær at kontrollere, hvis virksomhederne ikke giver de rigtige informationer. Det er en upopulær politik på den måde, at det tager lang tid før effekten bag miljøpolitik kan ses.
Finanspolitik
Ekspaniv
Ekspansiv vil sige drive en politik som giver penge til borgere. Skattelettelser, større sociale goder og flere arbejdsmuligheder er ekspansiv finanspolitik.
Kontraktiv
En kontraktiv Finanspolitik er når man skærer af for sociale goder eller hæver skatten. Man er interesseret i at spare penge.
Pengepolitik
Ekspansiv
Ekspansiv pengepolitik handler om at give pege igennem lån og renter. Det påvirker typisk større lån, som til hus og bil. Renten vil være lav og lånet vil være billigt.
Kontraktiv
Kontraktiv pengepolitik er interesseret i at samle penge sammen og ikke låne lige så meget. Renten vil være høj så lånet er dyrt. Der er færre der vil tage lånet så.
Ehvervspolitik
Offensiv
Når staten udpeger en branche eller virksomhed som kommer til at være en stor rolle i fremtiden og giver tilskud til firmaet.
Defensiv
Når man favorisere en branche eller firma, så man giver statstilskud som firmaet måske ikke ville have overlevet uden.
Økonomiske kredsløb
-
Det økoniske kredsløb er sammenhængen mellem sektorerne: Udlandet, virksomheder, den offentlige sektor og Husholdninger.
Kausalkæder er når en ændring i en sektor gør at resten af sektorerne bliver påvirket. Ændringerne sker typisk i den offentlige sektor for at fremhæve et af de samfundsøkonomiske mål.
Konjunktur
Lav
Lavkonjunkturer er når BNP stiger mindre end 1,5% om året. Når det sker er ekspansiv finanspolitik bedst. Man er interesseret i at have en højere BNP. Så man vil give befolkningen mulighed for at forbedre produktionen.
Høj
Højkonjunkturer er når BNP stiger med mere end 1,5% om året. i den situation er det bedst at føre en kontraktiv finanspolitik. Ved 1,5% stigning er samfundet i en god stigning, så kan man fjerne sociale goder, altså spare penge.
