Please enable JavaScript.

Coggle requires JavaScript to display documents.

Økonomi i samfundet - Coggle Diagram

- - - - De højreorienterede partier, såsom Liberal Alliance, Konservative og Venstre, lægger vægt på betalingsbalancen og vores økonomiske vægt. Der er ikke så meget fokus på den sociale fordeling af goder fra rig til fattig og hensyn til miljø - mest grundet interessen i den økonomiske vækst.
      - De venstreorienterede partier, såsom Enhedslisten, Alternativet og SF, søger, at viførst og fremmest skal bekæmpe arbejdsløshed (de kaldes også for arbejderopartierne) samt fokus på miljø og hensyn til de svageste i samfundet.
  - - - Mange ønsker at være beskæftigelse dels fordi, at man tjener penge, men også fordi, at der giver vores tilstedeværelse noget tilstedværelsesmæssigt indhold i form af bl.a. materialisme og sociale relationer. Uden for sit arbejdsmarked, kan man hurtigt komme til at savne sine kammerater - og som resultat går nogle mennesker hen og bliver triste. I slemme tilfælde, kan dette medføre til, at man slet ikke magter at arbejde. Økonomisk er det også smart, da højere beskæftigelse naturligvist resulterer i højere produktion. Det er svært og ikke idealiseret at opnå absolut fuld beskæftigelse. Vi bestræber os på at have en arbejdsløshed på ca. 3-4%. Hvis vi havde absolut fuld beskætigelse, ville arbejderne drive lønningerne op, fordi det er svært at finde nye at ansætte.
    - - Balance på valutaregnskabet er det samme som betalingsbalancen. I sig selv, omhandler betalingsbalancen eksport og import i et land. Ved eksport modtager vi udenlandsk valuta og ved import afgiver vi dansk valuta. Hvis vi importerer mere end vi eksporterer, ville vi mangle valuta. Under normale omstændigheder ville Nationalbanken åbne op for vores reserve af valuta. Dog ville det ikke kunne holde mange år i træk. Hvis det sker, må vi låne, og lånene ville resultere i udenlandsgæld. Gældene ville også have store renter. Hvis vi i modsætning har større eksport end import, ville vi kunne tilbagebetale gæld - og i et gældfrit land, opnå udlandsformue. I Danmark har vi rigtig god udlandsformue, der desværre faldt en smule her i "coronatiden" (jeg kan ikke lide udtrykket).
    - - Som der også blev snakket om i den universielle velfærdsmodel, har vi i Danmark stort fokus på vores sociale fordeling af goderne. Dette sikrer vi gennem progressivt skattesystem, der betyder, at de rige betaler mere i skat. Vores lighed opnår vi gennem vores universielle ydelser, altså ydelser tilgængelig for alle som sygehuse og uddannelse. Videre giver det os højere social mobilitet. Vi kan dog se, at vores ulighed er steget i det sidste årti.
    - - Over de seneste år har vi haft stigning i foruerening. Vores have foruerenes af spildevand fra industri, landbrug og husholdninger - og luften forurenes med drivhusgasser fra kraftværker og biler. Dette resulterer i globalopvarmning, der i realititen er en hel anden snak. Derfor har vi, forbrugerne, over de seneste, stillet krav om renere miljø. Vi ønsker fødevarer uden helbredsskadelige tillsætningsstoffer, fjernelse af dyrplageri ift. fødevarer og mere bæredygtig udnyttelse af naturens ressourcer.
    - - I vores velstand er i afhængig af produktion af varer og tjenesteydelser. For at øge velstanden, øger vi produktionen. Vi kalder dette for økonomisk vækst. Vores samlede produktion måler vi i bruttonatinalprodukt (BNP). For at opnå øget økonomisk vækst, vil der også være en vækst i BNP'en. Vi har været succesfulde i vores teknologiske udvikling, og har derfor også haft en god økonomisk, der vokser med ca. 1.5% i BNP om året. Nogle år kan det være en del højere - og andre år, endda tab i væksten. Dog går alt for stor produktion i strid med et af vores andre mål gennem forueringen. Se videre om dette under konflikter.
    - - Over mange år har vi haft prisstigninger i vores samfund, altså inflation. Dog ønsker vores økonomere mere stabile priser. Prisstigninger gør, at vi mister købekraft som forbrugere og skaber uvished om varers inflation blandt både virksomheder og husholdninger. Højere priser gør det også mindre attraktivt for udlandet at importere nogle af vores varer, hvilket derfor kan risikere forværret eksport og påvirker betalingsbalancen (se mere under "Balance på valutaregnskabet"). I Danmark har vi rimelig stabil inflation med en en stigning på ca. 1-3% om året.
- - - - Under stram pengepolitik, sætter Nationabanken renterne op. Dette gør, at vores investeringer, byggeri og generelt forbrug falder. Dette fører til følgende konsekvenser: BNP falder, beskæftigelse falder og import falder.
    - - Under lempelig pengepolitik, sætter Nationalbanken renterne ned. Dette gør, at vores investeringer, byggeri og generelt forbrug stiger. Dette fører til følgende konsekvenser: BNP stiger, bekætigelse stiger og import stiger.
  - - - Handler om at holde live i svage brancher i Danmark. Firmaer, der får støtte gennem erhvervspolitikken, er altså firmaer, der sandsynligt ville gå konkurs, hvis ikke der var støtte fra staten. Dette bliver nødvendigt, hvis konkurrencen på globalplan er svær.
    - - Udpeger fremtidens industrier. Her får industrier, der forventes at være fremtidens banebrydere, støtte af staten til f.eks. forskning eller gennem lånemuligheder og lovgivning. Man kan f.eks. se fremtidens brancher ved at kigge på voksende efterspørgsel. Dette kunne f.eks. være med rent drikkevand, da en voksende verdensbefolkning, naturligvis også har et voksende behov for rent drikkevand.Støtten kan også være mere passiv gennem indkøb af varer gennem offentlige instanser e.l.
  - - - Formål: At sikre overensstemmelse mellem udbud og efterspørgsel (mængden af arbejdskraft tilpasses efterspørgsel - ikke mere eller mindre.)
      - Støtte til flytteudgifter eller uddannelsestilbud kan evt. øge udbud af arbejdskraft