Please enable JavaScript.
Coggle requires JavaScript to display documents.
Klippefast tro - Coggle Diagram
Klippefast tro
Klippefast
For hvad gør en tro klippefast? Er det, at man er fuldstændig sikker og ikke vakler?
Nej, en klippefast tro handler ikke om din evne til at ikke at vakle, men om det du tror på ikke vakler og smuldrer. At den du tror på er virkelig og kan bære.
Det er jo fuldstændig ligegyldigt at tro fuldt og fast på at isen kan bære dig, hvis det ikke kan. Når klippen kan bære dig selvom du har svært ved at tro på det.
Stor eller lille tro. Usikker eller sikker. Det er ikke det afgørende. Det afgørende er om vi tror på det der holder. Den der holder.
Og jeg er her i dag for at sige, at jeg placerer mine æg hos Gud, himlens og jordens skaber.
Han er det hele værd. Mennesker har igennem tusindevis af år sat troet på, at han er den klippe, vi har brug for. En klippe, som kan bære os igennem livet, ja selv igennem døden. Sal. 18,3
Ja, det er ikke alting vi forstår. Det kan være svært fra tid til anden. Men det handler ikke om størrelsen på troen, men om den som troen retter sig imod har magten til at bære dig.
Og du finder ikke noget i den her verden, som vil være en klippe igennem både livet og døden, som ham.
Udfordring
Det er den frihed vi altid må vende tilbage til, at vil jeg tro, så har jeg troen.
Men jeg vil også bare lige pege på, at der nede af den vej er så meget spændende at finde.
Så bliv ved med at være nysgerrig på, hvem Gud er. Hvad han egentligt vil dig, og hvordan en relation med ham også kan se ud.
Han tænker ikke kun på livet efter døden - han er i høj grad også interesseret i at være en del af dit liv på den her side af det hele og fylde det med alt godt fra ham.
Måske det var den her weekend du tog dig tiden til at spørge ham / bede til ham for at se, hvad han har tænkt sig at gøre ved det.
-
Faderen gjorde ikke så meget - han sagde bare, jeg vil gerne, så hjælp mig.
Troen
Og hænger spørgsmålet ellers i luften. Tro! Hvordan ved man egentligt om, man gør det? Og hvor stor tro, skal der så egentligt til for at kunne sige, at det gør man?
Og er det ikke ofte her vi hænger? Hvordan ved jeg egentligt om jeg tror på Gud? Og hvordan ved jeg, om troen så også er stor til, at man kan sige, at det er tro?
-
Vi lever i en del af verden, hvor netop de der spørgsmål i høj grad kan gøre os usikre på, hvor vi lige står henne.
Jeg har jo ikke forstået alting. Eller: Jeg tror jo ikke meget. Jeg tvivler en del. Jeg ved ikke rigtigt, om jeg tror. Jeg er ikke troende, men måske.
Og jeg skal være ærligt at sige, at er der noget, der også har spillet en rolle i mit liv, når det kommer til Gud, så er det de her spørgsmål. Hvordan ved jeg, at jeg tror? Og hvor stor skal den være?
Faderen
Og Faderen har måske stået med nøjagtigt de samme overvejelser og usikkerheder, så han ender også med at sige det dummeste han overhovedet kunne komme i tanke om netop på det spørgsmål.
Jeg tror / hjælp. Det er dumt sagt. Altså nu lige mærke efter - tro du eller ej? Måske folk omkring ham tænkt: ups, det er dumt sagt. Så kan Jesus jo ikke hjælpe ham.
Men er det ikke der mange af os befinder os? Vi vil gerne, men vi er ikke helt sikker på, at vi hverken ved, hvordan eller synes vi kan finde ud af det. Vi har brug for hjælp.
Og det allerbedste ved hele den her situation - og det som har potentiale til at sætte os fri fra hele det her, hvor meget skal der til er Jesu måde at reagere på.
For Jesus accepterer Faderen usikre, tvivlsfulde og nervøse: Jeg vil gerne, men jeg kan ikke.
-
Vil du
-
Det handler ikke om at have forstået det hele og sat alt ind i kontekst. Det handler ikke om at kunne finde en eller anden stærk følelse nede i maven, som vi måler er stor nok.
Det handler ikke om hverken rigtigt sammensatte og flotte sætninger, følelser eller oplevelser.
Det hviler på det ene spørgsmål - vil du tro på Gud. Vil du Gud? Ikke om du har forstået og fatter det hele. Men vil du tro?
For så er budskabet fra Jesus - det er tro. Det er nok. Og så kan vi som faderen bede Gud om at hjælpe os med at tro og gøre os mere sikre i den tro.
Men i bund og grund så befinder vi os alle sammen der, hvor vi ikke kan, men Gud kan hjælpe os, hvis vi vil. Så vil du?
Historien
For vi får den her historie, hvor Jesus lige har haft 3 af sine disciple med oppe på et bjerg for bede og der skete lidt nogle vilde ting.
Og da de kommer ned har der samlet sig en gruppe mennesker, som er i diskussion med hinanden. De bliver sådan helt starstruck over, at Jesus er der og løber hen til ham.
Han har godt på fornemmelsen, at der er noget vigtigt på færde, så han spørger, hvad det er. Og en far kommer frem med sin dreng, som ingen kunne hjælpe.
Jesus ser drengens tilstand og spørger faderen, hvor længe han har haft det sådan og faderen svarer siden han var barn.
Faderen kigger på Jesus og siger så til ham: Hvis du kan gøre noget, så hjælp os. Og Jesus kigger på drengens far - og jeg ved at lægger lidt til her, men jeg forestiller mig, at han smiler og siger: Hvis du kan! Alt er muligt for den..
Intro
Jeg skal være ærlig og sige, at jeg har simpelthen helt ustyrligt glædet mig til at forkynde over den her tekst.
Det er en af mine yndlingstekster i hele Bibelen. Fordi et af de spørgsmål, som jeg har bokset allermest med i dag bliver besvaret på helt forunderlig vis af Jesus.
Og det svar han giver er simpelthen så befriende og fantastisk, at vi næste skulle have lov til at være her i den her tekst et par uger.
Men det kan vi ikke, så lad os bruger tiden fornuftigt, mens vi er her.