Please enable JavaScript.
Coggle requires JavaScript to display documents.
Økonomi - Coggle Diagram
Økonomi
Hvad er penge politk
Det er sjældent, at folk har sparet penge nok op til at købe en bil kontant. Ofte vil man gå ned i banken og låne det beløb, man mangler.
Når det gælder køb af hus eller lejlighed, er det endnu mere nødvendigt at låne. De færreste har så mange hundredetusinde kroner på lommen.
Også mange virksomheder låner penge i banken. Det er typisk i situationer, hvor man skal udvide produktionen, og man derfor skal til at købe nye maskiner, bygge flere fabriksanlæg m.v.
Det er vigtigt for et hvilket som helst samfund, at der er god adgang til at låne penge. Det er simpelthen en grundbetingelse for økonomisk udvikling.
-
-
-
ERM2 Samarbejde
Fastkursaftale mellem Danmark og ECB omkring forholdet mellem euro og danske kroner. Centralkurs for euro er aftalt til 7,46 kr. Udsving på +/- 2,25 pct. i forhold til centralkursen tillades.
Estland, Letland og Litauen er med i ERM2 med udsving +/- 15 pct. Storbritannien og Sverige er ikke med i ERM2.
ECB
Den Europæiske Centralbank. Er centralbank for de 16 lande, der har indført euroen som fælles valuta. Har således ansvaret for rentepolitikken i eurolandene. Ledes til daglig af en direktion på 6 personer, udpeget af de 16 lande. Overordnede beslutninger tages af Styrelsesrådet, hvor såvel direktionen som de 16 landes centralbankchefer sidder. Ved afstemninger har hvert land én stemme.
Pengepolitikken udføres grundlæggende ved, at centralbanken fastsætter en rente, der transmitteres videre til det generelle renteniveau i samfundet. Den valutakurspolitik, som et land har valgt at føre, danner rammerne for landets pengepolitik.
-
Finanspolitk
Lemplig finanspolitkk
Ekspansiv finanspolitik kaldes også lempelig finanspolitik, fordi staten øger den samlede efterspørgsel. Staten øger efterspørgslen ud i samfundet ved at: sænke skatter og afgifter, hæve sit eget forbrug eller.
Faktoere
Prudktion stiger
Produktionen stiger det er også den proces, der fremstiller varer og tjenester ved hjælp af produktionsfaktorer.
Produktionen stiger, fordi de danske virksomheder øger afsætningen af deres produkter. De vil derfor ansætte flere folk, og beskæftigelsen stiger
-
Prisen stiger
Pris er værdiangivelse for en vare, tjeneste eller produktionsfaktor udtrykt i pengeenheder.
Betalingsbalancen falder
-
.En opgørelse af et lands samlede økonomiske transaktioner med udlandet i en given periode. Opdeles i betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter.
-
Efterspøgrerlsen stiger
Den mængde af en vare som forbrugerne er villige til at købe. Efterspørgslen på en vare varierer bl.a. efter pris, indkomster og priser på varer der ligner.
Staten gør 2 ting
Den kan nedsætte skatter og afgifter. Det øger borgernes disponible indkomster og gør varerne billigere. Begge dele øger forbruget og dermed efterspørgslen.
Staten kan også øge udgifterne. Det kan fx ske ved at bygge flere hospitaler, ansætte flere lærere, give højere SU m.v. Også her er resultatet øget efterspørgsel.
Stram finanspolitik
Betalingsbalancen
Skal betalingsbalancen forbedres, kan vi føre stram finanspolitik. Men det går ud over beskæftigelsen.
Høj arbejdsløshed
-
sæsonarbejdsløshed
Denne arbejdsløshedsform fremkommer i brancher, hvor aktiviteten svinger med årstiderne. Det kan for eksempel være, at der ikke kan arbejdes, hvis det er meget koldt. Som eksempel herpå kan nævnes bygge- og anlægsvirksomheder.
skiftearbejdsløshed
Når folk skifter job, melder mange sig arbejdsløse, indtil de skal tiltræde et nyt job. Denne arbejdsløshedsform er for det meste meget kortvarig.
Konjunkturarbejdsløshed
I visse perioder rammes et land af økonomiske kriser. Ofte fordi virksomhederne ikke kan få solgt deres varer. Produktionen falder, og virksomhederne fyrer folk. Man kalder en sådan periode for lavkonjunktur.
Strukturarbejdsløshed
Der er stor forskel i arbejdsløsheden fra egn til egn. Eksempelvis har Bornholm og Nordjylland typisk en højere arbejdsløshed end resten af landet. En situation, hvor et geografisk område er hårdere ramt af arbejdsløshed end resten af landet, kaldes geografisk strukturarbejdsløshed.
Hvis staten ønsker at formindske efterspørgslen, skal den stort set gøre det modsatte af ovenstående.
Vi har nu et effektivt middel til at påvirke betalingsbalance og beskæftigelse. Vil vi nedbringe arbejdsløsheden, skal der føres lempelig finanspolitik. Det betyder dog, at betalingsbalancen forværres, og priserne stiger.
-
Sætter vi skatter og afgifter i vejret, vil folk ikke kunne købe så meget, som de plejer - efterspørgslen falder. Det samme gælder, hvis vi sparer på statens udgifter. Nedsætter vi fx folkepensionen eller sparer på statens indkøb, falder efterspørgslen. Vi kalder det at føre stram finanspolitik,
-
-
Arbejdsmarked pollitik
Flexicurity
Flexicurity, betegnelse benyttet om den danske arbejdsmarkedsmodel, som er karakteriseret ved en høj grad af mobilitet mellem jobs (fleksibilitet), et fintmasket sikkerhedsnet for ledige (security) og en aktiv arbejdsmarkedspolitik, som om eller opkvalificerer arbejdskraften til nye eller eksisterende jobfunktioner
-
-
Valuta politk
Ved valutapolitik forstås indgreb, der påvirker kronens værdi over for andre valutaer. Dette kan være en devaluering (nedskrivning af kronens værdi) eller en revaluering (opskrivning af kronens værdi).
Revaluering
-
Ved en revaluering af kronen sker der præcist det omvendte. Udenlandske varer bliver billigere i Danmark – mens danske varer bliver dyrere i udlandet. Den danske krone har de senere år være meget stærk, og i økonomkredse har man diskuteret, om ikke en revaluering kunne være relevant.
Devaluering
Nedskrivning af kronens værdi i forhold til andre valutaer.
Nedskrivninger foretages af nationalbanken. Når kronen devalueres, bliver kronen således billigere målt i euro, mens euroen omvendt bliver dyrere målt i danske kroner.
Ulemper
devaluering har sine ulemper Når vi skal ud og købe euro for at betale for de tyske varer, er euroen jo blevet dyrere. Tyske varer er derfor blevet dyrere for os danskere. Så importvarer købt i eurolandene bliver dyrere. Det gælder udenlandske varer som franske Peugeot-biler, hollandske Phillips-fjernsyn og belgisk chokolade. Disse varer bliver dyrere for forbrugerne i Danmark at købe.
-
