Det giver altid lidt effekt, når samfundet appellerer til vores grønne omstillingsevne ved at give os information. Men de mekanismer, der fungerer i fællesskabet, er mere effektive. De er bedre egnede til at få også dem med, der er lidt fodslæbende og skeptiske, siger Jens Hoff. Når der bliver etableret nye sociale normer i fællesskabet, opstår der en vis form for gruppepres, så dem der ikke lige er med i første runde, kommer med - og sorterer affald, skifter til energisparepærer, køber genbrugsvarer osv.