Please enable JavaScript.

Coggle requires JavaScript to display documents.

Klimapsykologi - Coggle Diagram

- - - - Den 3. barriere som ifølge den norske psykolog og økonom, Per Espen Stoknes, står i vejen for, om vi handler hensigtsmæssigt ifht. klima, er dissonans, eller det vi plejer at kalde for ”kognitiv dissonans”.
      - Det modsatte af dissonas er konsonans
      - Affektiv komponent. Er vores følelsesmæssige indstilling til en ting eller situation
      - Adfærdskomponent: Vores handlinger
      - Kognitiv komponent: Vores viden om et emne eller en ting
      - Et ekspmepel hvor der er uoverensstemmelse mellem de forskellige komponenter er Københavns tidligere miljøborgmester, der trak store overskrifter, pga. hans klimaafærd
      - Ifølge Per Esben Stockness, så er løsningen på kognitiv dissonans, at anvende adfærdsdesign eller nuding inspirerede løsninger på problemet, så man træffer de miljømæssige gode valg.
  - - - Reaktionsdannelse = Reaktionsdannelsen er en udløber af fortrængningen. Her holdes en følelse ubevidst ved at erstatte den med sin modsætning. Man kan vende sit had til en person til kærlighed eller omvendt vende kærligheden til en person til had, man kan vende sin usikkerhed til en overdreven selvsikkerhed, og man kan blive overdrevent pertentlig og renlig for at skjule sin trang til at rode.
      - Sublimering = Her er der tale om, at egoistiske, aggressive eller seksuelle driftsønsker fra det'et – som vækker jeg'ets angst, fordi de er socialt uacceptable – kan skifte mål eller objekt og via sublimeringen finde afløb i socialt acceptable formål, f.eks. i kunstneriske, videnskabelige eller sportslige aktiviteter.
      - Regression = Man vender tilbage til adfærdsmønstre eller reaktionsområder, der hører til den tidlige udviklingsfase.
      - Devaluering = Ved devaluering ser man kun svaghederne og fejlene hos en anden person. Devaluering kan mindske følelsen af tab og angst samt adskillelse og afvisning ved, at fokusere på personens negative sider. Sammen med idealisering er devaluering kernen i forsvarsmekanismen splitting.
      - Rationalisering = En særlig udgave af fornægtelsen er rationaliseringen. Her drejer det sig om, at man udelukkende beskæftiger sig med det, man er angst for, på en fornuftig og rationel måde, så man undgår at komme i kontakt med de følelser, der udløser angsten. Man kan f.eks. forsøge at bortforklare sin adfærd i bestemte situationer ved at finde en fornuftig forklaring, som lyder rimelig både for en selv og for andre.
      - Idealisering = Ved idealisering ser man kun de gode sider ved en person. Idealisering er sammen med devaluering kernen i splitting som ses i barnets udvikling, men også ved folk med borderline personlighedsforstyrrelse.
      - Fornægtelse = Her er der tale om, at man fortolker en konflikt eller en traumatisk oplevelse, som det passer én. Man er f.eks. uberørt af lægens advarsler eller ligeglad med en kritik, man har fået. Man fortolker situationer på en subjektiv eller urealistisk måde, så de ikke volder for megen angst.
      - Affekt-isolation = Det handler om at man forskylder det følelsesmæssige ud af bevidstheden, der knytter sig til situationen. Det kan eksempelvis være, hvis man har en livstruende sygdom og diskutere det stille og roligt med en anden person, uden at vise stærke følelser.
      - Forskydning = Denne forsvarsmekanisme indebærer, at en følelse eller en konflikt flyttes fra det område, hvor den egentlig hører hjemme, til et andet og sædvanligvis mindre skræmmende område. Har man f.eks. svært ved at udtrykke sine følelser direkte overfor en bestemt person, kan man forskyde dem over på en anden. Det klassiske og næsten karikerede eksempel er manden, der har fået en skideballe af chefen og derefter går hjem og skælder kæresten ud, fordi hun roder for meget eller børnene larmer.
      - Depersonalisering/dessioation = Det er en form for choktilstand, hvor man ikke anser virkeligheden eller føler noget, fordi dette gør ondt. Det kan bl.a. være hvis man er offer for vold eller voldtægt.
      - Identifikation = Identifikationen er på en måde det modsatte af projektionen eftersom det ved identifikationen handler om, at man overtager nogle sider fra andre, som man ønsker at besidde.
      - Annullering = Her mindsker man skyldfølelsen
      - Projektion = Man nægter at se nogle sider eller følelser hos selv i øjnene og i stedet tilskriver dem andre. Husk på ordsproget ”Tyv tro hver man stjæler”
      - Humor = Man opsætter en facade for at holde sit face.
      - Fortrængning = Det er for at beskytte bevidstheden mod traumatiske oplevelser.
      - Eskapisme/fantasi = Eskapisme. Dagdrømmeri ud af en uønsket livssituation. Det kan forekomme i meget varierende grader, og de fleste vil have oplevet det lejlighedsvist.
      - identifikation = Ved projektiv identifikation er to personer i spil. Hovedsageligt minder projektiv identifikation om projektion, men forskellen er dog, at personen ikke er fuldkommen ubevidst om hvad der projiceres over på den anden. Individet er klar over sine egne drifter, men tilskriver dem til andre for at retfærdiggøre hans/hendes adfærd over for dem. Samtidig identificerer den anden sig ubevidst med de sider, som han/hun er blevet tilskrevet.
  - - - Vær ikke bange for at lærer noget - også selvom det er ubehageligt
      - Accepter at der ikke er garanti for progressioner - man skal ikke lade det man ikke kan, stoppe en for at gøre det man kan
      - Hvad kan du gøre i dag?
      - Foren håb og viden til handling
    - - Pointen med at dræbe håbet ifølge Rikke Nørgaard Elster, er at i stedet for at gå og håbe og vente på at noget sker, så få det bedste ud af, den situation du befinder dig i nu.
    - - At have målorienterede og fokuserede tanker (goals) - hvilket mål vil du gerne arbejde med? Lav det specifikt, målbart og sæt en deadline.
      - Udvikle strategier for at nå nogle mål (pathway) - udvikl en vej med forskellige delmål og en række forskellige veje - hvad er din plan B? plan C? plan D?
      - At være motiveret til at bruge kræfter på at nå disse mål (agency) - vær på forkant med forhindringer, her viser en undersøgelse fra Professor Gabriele Oettingen at når mennesker visualiserer forhindringer og laver konkrete planer for at nå forbi dem, er de mere tilbøjelige til at opleve succes.
      - Teorien kan bruges til at opnå sine mål. Man kan bruge teorien til konkretiseret sine mål, så man kan komme fra tanke til handling. Man kan bruge teorien i forhold til klimakrisen, i virksomheder, hos hjemløse eller generelt de fleste vinkler, hvor man mangler handling.
    - - I 1975 udførte den amerikanske psykolog Martin Seligman et eksperiment, der skulle se på sammenhængen mellem klassisk betingning af frygt og operant betinget undgåelsesadfærd hos hunde
      - (pavlovsk betingning) Indlæring via simpel association mellem to stimuli, der optræder nær hinanden.
      - (instrumentel betingning) Indlæring via straf og belønning. Oplever vi konsekvenserne af vores adfærd som positive, sker der en indlæring af adfærden - dvs. at sandsynligheden stiger for at vi i lignende situationer udviser samme adfærd. Oplever vi omvendt konsekvenserne af vores adfærd som negative, vil sandsynligheden mindskes, for at vi bruger den samme adfærd igen.
    - - 10 år siden: skræmme billeder
      - 5 år siden: stadig skræmme billeder, men nu bliver håbet og sammenholdet også en del af kommunikationen af klimakrisen
      - I dag: fylder håbet mere, dog blive skræmmescenarierne dog stadig brugt
      - I fremtiden: Vil der være en højere grad af håb bl.a. gennem FN's 17 verdensmå l
  - - - Jens Hoff har stået i spidsen for et forskningsprojekt kladet Citizin-Driven Enironmetal Action (CIDEA), hvor man gennem fire år har undersøgt, hvad der virker bedst, når man skal ældre folks adfærd ift. klima.
      - Det giver altid lidt effekt, når samfundet appellerer til vores grønne omstillingsevne ved at give os information. Men de mekanismer, der fungerer i fællesskabet, er mere effektive. De er bedre egnede til at få også dem med, der er lidt fodslæbende og skeptiske, siger Jens Hoff. Når der bliver etableret nye sociale normer i fællesskabet, opstår der en vis form for gruppepres, så dem der ikke lige er med i første runde, kommer med - og sorterer affald, skifter til energisparepærer, køber genbrugsvarer osv.
      - Man kan forsklare han fund ved psykologisk viden:
        
        Resultatet af at det er gruppepresset, der skal gøre at vi handler på klimaproblemerne, kan forklares ud af identitet og det Riesmans gruppestyrret menneske. I det senmoderne samfund er vi gruppestyrret mennesker, det betyder at vi er afhænge af anerkendelse i den gruppe vi befinder os i. det er også derfor at, hvis alle de andre på vejen har installeret solceller på taget, så gør vi det også for at være en del af gruppen.
        
        Man kan derudover også forklare det med Tomas Ziehes kulturelle frisættelse, og mere præcist subjektivering, der handler om at vi som mennesker, har behov for at involvere andre og at vi søger efter opmærksomhed, bekræftelse og anerkendelse.
        
        SIT, social indlærings teori (Tajfel, Bandura)
        
        Konformitet (Asch) 36% bukkede under for gruppepresset
        
        Giddens: identitet er et refleksivt projekt (fortælling)
      - Andre psykologiske forklaringer på, at gruppen har så stor betydning for os, og i høj grad definere vores adfærd:
        
        Evolutionspsykologien gør at vi har en evne til at tilpasse os det miljø vi lever i. Det var altafgørende i urtiden, da det var det der sikrede os overlevelse. Darwin kaldte det ”Survival of the fittest”. Even til at føle skyld og skam er også relevant for om vi handler på udfordringerne.
        
        Bowlby tilknytningsteori
        
        Konrad Lorenz
        
        Behaviorisme - al adfærd er indlært
        
        Parlov, klassisk betænkning (association)
        
        Watson og Skinner, operant betækning (straf og belønning)
        
        Bandura, SIT (social indlærings teori) (imitation = efterligning)
        
        Eksistentielle psykologi, gennem vores valg får vi indflydelse på vores personlighedsdannelse
        
        Socialpsykologien
        
        Eksperimentel socialpsykologi: Milgram, Zimbardo, Asch, Sherif, Tajfel
        
        Moderne socialkonstruktivisme: Giddens, Bordieu, Dencik, Butler, Gergen, Ziehe
  - - - Fremtidsblindhed = Vi nedskuer ting over tid, vi har svære ved at handle på det
      - Klimakrisen er et abstrakt problem og vi har dermed svære ved at forholde os til det, end et konkret problem
- - - - Kvalitativ metode
        
        Interview med Nynne på 14 år, Oplevelse af livskvalitet
        
        Undersøgelse af Brogaard og Clausen i 2007, hvor voksne fortæller om deres syn på, hvorfor lykke ikke er gods eller guld.
        
        Interview med Maria på 12 år "Et godt børneliv er ikke gods eller guld, men en god familie, der bekymrer sig om en. En familie, der elsker en"
    - - Den norske befolkning blev i perioden 1985-1997 hvert andet år, målt hvor lykkelige de var. Denne undersøgelse viste at nordmændenes lykke ikke steg på trods af en periode med stor vækst i materiel velstand. - korrelation mellem velstand og lykke findes ikke. (Kvantitativ metode)
      - Eriksen 2009, lykken betyder mere i fattige lande end i rige lande. (Kvantitativ metode)
      - Fisker konkluderede i 2008, på baggrund af en række undersøgelser, at der var en lav grad af sammenhæng mellem indkomst og lykke i USA. - korrelation mellem velstand og lykke findes ikke. (Kvantitativ metode)
      - Myszak (2008) rige mennesker har et højere angstniveau end andre. (Kvantitativ metode)
      - Lyubomirsky (2008), længdesnitsundersøgelse, hvor forskere undersøgte studerendes mål for livet, da de var 18 år og igen da de var 37 år. Dem som havde sat materielle mål, var mindre tilfredse med livet end dem med immaterielle mål. Længdesnitsundersøgelse. (Kvantitativ metode)
      - Mygind (2009) kun 10% af lykken udgøres af den materielle status. (Kvantitativ metode)
      - Csiskzentmihalyis (2005a) forskning, der viste at flow-oplevelser skaber nydelse og lykke og ikke materielle goder og karrierer.
      - Aspirationsteorien og sammenligningsteorien
        
        Aspirationsteorien går ud på, at mennesker først oplever lykken på det tidspunkt, hvor de har nået deres mål. Har disse mennesker nået deres mål sætter de med det samme et nyt.
        
        Sammenligningsteori er lavet af Eriksen i 2009, denne teori går ud på, at mennesker bliver lykkelige ved at tjene mere og have mere materiel velstand end dem, de sammenligner sig med. Sammenligningsteorien bliver underbygget af forskningsresultater, som viser, at det betyder meget for menneskers lykke i rige lande, i hvor høj grad de har mere end deres naboer, kollegaer og venner. de rige mennesker er derfor kun lykkelige over at have fået en ny telefon eller bil, indtil vennen eller naboen også køber en ny telefon heller bil.