Please enable JavaScript.
Coggle requires JavaScript to display documents.
At vokse - om den gode og den dårlige barndom, Erik H. Eriksons teori -…
-
Erik H. Eriksons teori
Faser
0-1½ år
hvor barnet skal løse konflikten mellem fundamental tillid og fundamental mistillid til omgivelserne. Den positive udvikling består i, at barnet oplever at verden er et trygt sted at være, og at omsorgspersonerne er til at stole på.
1½-3 år
hvor krisen drejer sig om forholdet mellem selvstændig vilje og skamfuldhed og tvivl på egne evner. Forældrene tilskynder nu mere og mere barnet til at stå på egne ben, men må samtidig beskytte det mod oplevelser af skam og tvivl.
3-5 år
hvor barnet skal balancere konflikten mellem initiativ og skyldfølelse. Barnet bliver nu mere målrettet og planlæggende i sine aktiviteter, og faren består i, at barnet oplever skyldfølelse i forbindelse med de mål, det sætter sig.
6-12 år
hvor barnet skal løse modsætningen mellem flid og skaberevne og oplevelsen af mindreværd og underlegenhed.
12-20 år
hvor den unge fra omkring puberteten skal balancere forholdet mellem identitet og identitetsforvirring. I puberteten og ungdomstiden bliver al identitet, man tidligere har stolet på, draget i tvivl.
20-30 år
hvor den voksne skal balancere forholdet mellem intimitet og isolation. I denne periode kommer kærligheden i centrum ifølge Erikson.
30-50 år
Forplantning kontra stagnation 30-50 år hvor den voksne skal løse modsætningen mellem forplantning og stagnation, og hvor Erikson med ordet forplantning dels forstår interessen for at skabe og vejlede den kommende generation, dels mere bredt opfatter det synonymt med kreativitet og produktivitet.
50 år-
hvor den voksne bevæger sig ind i alderdommen. Krisen i denne alder handler om forholdet mellem jeg-integritet og fortvivlelse. Enten accepterer man sit liv, som det har været, eller man er omvendt fortvivlet over, hvor lidt man har nået, og hvor lidt man er lykkes med.
-