Please enable JavaScript.
Coggle requires JavaScript to display documents.
Hvorfor skulle Jesus dø? - Coggle Diagram
Hvorfor skulle Jesus dø?
Intro
Vi havde om, hvem Jesus var sidste gang. Og i dag tager vi skridtet videre.
For fantastisk godt alt det Jesus sagde og gjorde. Men det helt store omdrejningspunkt og al virakken. Ja selve centrum i det hele og grunden til, at det her voksede sig til et verdensomspændende budskab
finder vi i påsken. Det er påstanden om, at det der skete i påsken, hvor Jesus først blev taget til fange og senere dømt og dræbt på et kors og så en påskemorgen et par dage senere, som gør at det hele breder sig ukendte egne.
Tænk at tømresøn fra et fjernt land i en ligegyldig tidsperiode kan dø på et kors, hvorefter der så sker ting og sager. Men tænk at det budskab kunne sprede sig, som utallige ringe i vandet til alle lande og alle samfundslag. At det ingen grænser kendte.
Og over 2. mia. i dag knytter til ved den historiske begivenhed. Det havde nok ingen forestillet sig, da de den fredag stod foran korset, hvor den døde tømresøn hang.
Men måske skete, der noget så fantastisk og overvældende den dag på korset og et par dage senere i graven. At en hel verden aldrig blev den samme. Så hvorfor skulle Jesus egentligt dø?
Grunden
Sådan helt grundlæggende - og det kigge på i aften. Så skulle Jesus dø, fordi han elsker dig.
Mange tror kernen i kristendommen er næstekærlighed. Men kernen er ikke, at vi skal elske. Kernen er: Du ER elsket. Ikke præstation - men det faktum, at du altid allerede er elsket.
Og det se på var også grunden til at Jesus skulle dø. Og måske også derfor, at det her budskab, tro, havde det impact. Fordi det er et budskab om, at den levende Gud elsker mig.
Delt hjerte
Men for at forstå, hvorfor det var nødvendigt, at Jesus døde skal vi kigge lidt indad. Vi skal kigge på os selv.
Vi ved godt, at vi har et delt hjerte. At der findes både godt og ondt i os alle sammen.
Vi skal tale om det her ord: Synd. Og jeg ved ikke med jer, men det altid haft sådan en træls klang. Fordømmende klang. Kan vi ikke bare gå udenom.
Men jo mere dukker ned her, jo mere forstår jeg faktisk ikke, hvorfor kirken så mange steder har givet folk det med, at det her er slag i hovedet og en dårlig stemning.
For i virkeligheden er der, hvor vi skal hen i dag super håbsfyldt og meget anderkendende for, hvem vi er.
Synden
For mærker vi efter, så ved vi godt, at det er en virkelighed for os også. Definitionen af synd - det der ødelægger andre, os selv eller vores relation. Rammer fordi det, som Gud havde tænkt med livet. Modarbejder livet.
Og skal vi tage et kig på vores egne hjerter, så skal jeg i hvert ikke lede længe før jeg øje på, at der i hjerte stor kapacitet til at gøre en masse gode ting. Fylde andres liv med alle mulige gode ting.
Men jeg ved også, at der derinde er en stor kapacitet til at ødelægge en masse også. Jeg kan med helt simple handlinger og ord ødelægge meget hos andre.
Og endnu værre - selv de gange, hvor jeg ikke vil det, så ender jeg stadig med igen og igen at ødelægge andre, deres glæde, deres dag, deres selvtillid eller ødelægge vores relation.
Og det er endda så galt med mig, at jeg i mine tanker også har det med at ødelægge mig selv. Min egen selvtillid og glæde.
Synderen
Heldigvis er der både kapacitet til det gode, men vi kan ikke lade være med at lade det som ødelægger fylde. Uanset hvor meget vi gør for det, så bobler det op til overfladen.
Bibelen kalder det for synd. Og faktisk kalder den også, dem som har synd i deres liv for syndere.
Og jeg ved ikke, om vi har armene helt over hovedet af jubel eller hvordan. Men jeg synes, at der er noget befriende i, at vi alle er i samme båd.
Jeg ved godt, at jeg ikke er perfekt. Og jeg er ikke med på den, hvor vi leger, at der så ikke er noget rigtigt og forkert eller det ikke er så slemt. Jeg ved godt med mig selv, at jeg ødelægger ting.
Og i virkeligheden er det helt rart at vi ikke skal prøve at dække over, at der er noget galt med mig. Det ved jeg der er - og det befriende er, at det er der også med jer. Bibelen beskriver det sådan her: Rom. 3,23
Befriende? Måske - men det bliver endnu bedre, når vi når til, hvordan Gud behandler sådan nogle, som laver fejl. Syndere
Dårlige nyhed
Den ene dårlige nyhed har vi berørt, og det er naturligvis, at synd i verden og vores liv ødelægger ting. Ja, i sidste ende ødelægger det livet, som det var tænkt fra begyndelsen.
Det anden dårlige nyhed er, at det har konsekvenser. Vi vi lever i en verden, hvor der er retfærdighed til.
Ingen af os havde lyst til at leve i et land, hvor ikke retfærdighed til - men vi har også brug for, at der er retfærdighed til på et kosmisk plan.
At den her verdens ondskab møder et modsvar på et tidspunkt - at det onde i den her verden får sin dom.
Vi har brug for det, når mænd som Hitler tager sit liv inden nå at svare. Men også bare på mindre planer brug for, at den ondskab, som var her møder sin dom.
Og den tager Gud på sig. Han er vores garant for, at der er retfærdighed til. At ondskaben skal dømmes. Derfor vi også kalder ham dommer.
Problemet for os er dog, at det betyder også, at vi skal stå til ansvar for den ondskab, vi førte ind i verden. Vores synd skal også møde Gud.
Og så er spørgsmålet - hvad er straffen for synd? Hvad straffen for at forbryde sig mod livet? Jak. 1,14-15 + Rom. 6,23
Det er en mega dårlig nyhed. Og stoppede vi der - ville det være en super nedern måde vi kunne tale om synd og ondskab på.
Guds svar
Men pointen er nemlig, at Gud ikke bare lader stå til. Hvad er hans svar på syndens problem?
Jo, det er, at Gud blev menneske i Jesus. Levede imellem os. Døde på korset og opstod igen.
Jesus siger på et tidspunkt sådan her: Joh. 15,13. Og vi kunne have fortalt den ene historie om mennesker, der ofrede sig selv for andre kunne leve. Og det bevæger os.
Men på samme fantastiske måde ofrede Jesus sig for dig. Han døde din død, så de store fjender ondskaben, synden og døden aldrig i evighed skal have magt over dig.
I en guddommelig handling tog Jesus al verdens synd med sig op på korset - og det er dermed også din. 1. Pet. 2,24
Virkeligheden
Virkeligheden for os er derfor, at ja vi har synd, fejl og ondskab. Vi ødelægger hele tiden.
Men vi er samtidig købt fri. Vi er sat fri. Vi er helbredt. Ikke sådan, at vi ikke synder mere, men sat fri fra at det dømmer os. Skylden og skammen er væk - fordi Jesus døde for os.