Please enable JavaScript.
Coggle requires JavaScript to display documents.
Den gode og dårlige barndom - Coggle Diagram
Den gode og dårlige barndom
Erikson
Eriksons teori om psykosocial udvikling identificeres i 8 stadier som et sundt individ gerne skal igennem fra fødsel til død. Ved hvert stadie mødes vi af forskellige behov, stiller nye spørgsmål og møder mennesker som har indflydelse på vores opførsel og læring.
Selvstændighed vs Skam & Tvivl (1,5-3 år)
Initiativ vs skyldfølelse (3-5 år)
Tillid vs Mistillid (0-1,5 år)
Flid og skaberevne vs mindreværd (6-12 år)
Identitet vs identitetsforvirring (12-20 år)
Intimitet vs isolation 20-30 år
Forplantning vs stagnation (30-50 år)
Jeg-integritet vs fortvivlelse (50 år-)
Daniel Stern
: Daniel stens udviklingsteori, var ikke delt op i stadier, som ellers traditionelt set, men i lag, hvor man brygger egenskaber ovenpå hinanden. På hvert trin oplever barnet sig og andre på en ny måde
Det subjektive selv (7-9 mdr): Her forstærkes interresen for andre ting markant, mens at ansigtsduetter med omssorgspersonerne aftager. Barnet begynder også at kunne dele oplevelser med andre. Der er tale om fælles opmærksomhedsfokus. Barnet kan både være opmærksom på forældre og genstande på samme tid. Her er barnet også i stand til social reference, barnet kan tilkoble forældrenes ansigtsudtryk til genstanden.
Det verbale selv (15 mdr): Barnet kan bruge sit sprog til at skelne mellem fortid, nutid og fremtid.
Kerneselv (2-7 mdr): Banrnet sanser forbedres. Barnet oplever her sig selv om en sin egen fysisk enhed. Barnet bliver opmærksom på andre mennsker omkring det. Her kommer det selektive smil også frem.
Det narrative selv: Barnet kan begynde at fortælle historier fra sit liv
Begyndende selv (0-2 mdr): Barnet genkender moderns lugt og stemme. Barnet er her meget optaget af selvfornemmelser. Hvilke følelser, som den får af flere ting. Disse kalder vitalitetsføelser.
Mentalisering:
Mentalisering betyder at kunne have fokus på mentale tilstande hos en selv og hos andre, Dette er især i forbindelse med andre handlinger, altså at forstår, hvor mennesker gør som de gør i nogle situationer.
John Bowbly
:
Ifølge Bowlby fødes vi med 2 systemer.
At søge tilknytning: Her søger vi at knytte os til vores omsorgsperson. Dette kommer fra et rent overlevelsesinstinkt. Vi mennesker fødes ufærdige – vi kan ikke bare stå på egne ben, når vi fødes. Derfor er det vigtigt for vores overlevelse, at vi kan knytte os til en voksen.
Udforske verden: Vi fødes også som meget nysgerrige. Vi ønsker at komme ud og undersøge verden. Det ser vi f.eks., når et lille barn sutter på alle ting osv.
Begyndende tilknytning (2-7 mdr)
Selektiv tilknytning (7-24 mdr)
Før-tilknytning (0-2 mdr)
Ainsworth
: Ainsworth testene samspillet mellem mor og barn på baggrund af Bowlbys teori. Ainsworth identificerede oprindelig tre grundlæggende tilknytningstyperTilknytningsformer
Utryg-undgående tilknytningstype
Utryg-ængstelig tilknytningstype
Tryg tilknytningstype:
Utryg-desorganiseret tilknytningstype
Mangel på tilknytning
Spædsbørnsdeprission:
Brud på selektiv tilknytning. Opleves hårdset i 68 månderes alderen
Hospitalisme:
Manglende kontakt til faste og stabile omsorgspersoner. Barnet har ikke nok stabilt stimulation og pleje. Ingen tilknytning er etableret
Tilknytningsforstyrrelser
Børns følelsmæssige udvikling kan går helt i stå i manglen på en stabil tilknytning
Sperationsrekationer
: Disse reaktioner tegner hvordan et barn reagerer på, at blive sepereret i længere tid fra omsorgspersonerne.
2 fortvivelse
3: Emotionel frakobling
1: Protest
Kauai-undersøgelsen
Risiko og resilisens:
Resiliens er et psykologisk begreb. Begrebet betegner en modstandsdygtighed. Mennesker med resiliens klarer sig godt på trods af det miljø de opvokser i og de omsorgspersoner, de har til rådighed, som ellers udgør en risiko for at udvikle fx psykiske skader.
Børns reaktioner på omsorgssvigt
Dissociation
Forsinket udvikling
Depression
”De voksne børn”
Kontaktforstyrrelse
Former for omsorgssvigt
Aktiv psysisk omsorgssvigt:
Trusler, barnet bliver ignoreret af forældre
Passiv fysisk omsorgssvigt:
Mangel på tilfredsstilling af fysiske behov - såsom mad og søvn
Aktiv fysisk omsorgssvigt:
Slag eller andre voldelige / skadelige handlinger
Passiv psykisk omsorgssvigt:
Barnet har måske oplevet fysisk af vold en anden i hjemmet