Please enable JavaScript.
Coggle requires JavaScript to display documents.
At vokse - om den gode og den dårlige barndom - Coggle Diagram
At vokse - om den gode og den dårlige barndom
Erikson tilknytnings teori (faseteori)
Fundamental tillid kontra mistillid (0-1½ år)
Udvikler barnet tillid, oplever barnet verden som et trygt sted at være, og at omsorgspersonerne er til at stole på. Udvikler barnet mistillid, oplever barnet modsat, at verden ikke er til at stole på
Selvstændig vilje kontra skam og tvivl (1½-3 år)
Forældrene forventer nu at barnet står mere og mere på egne ben, men må samtidig beskytte det mod skam og tvivl. Så det oplever det positivt at stå på egne ben
Initiativ kontra skyldfølelse (3-5 år)
Barnet begynder nu at sætte mål og planlægge det som det foretager sig, faren i dette består af, at barnet kan føle skyldfølelse i forbindelse med sine drømme.
Flid og skaberevne kontra mindreværd (6-12 år)
Det siger lidt sig selv
Identitet kontra identitetsforvirring (12-20 år)
Her skal den unge balancere identitet og identitetsforvirring. Tidligere har den unge stolet på alt i identiteten, og nu drages der tvivl.
Intimitet kontra isolation (20-30 år)
I denne periode er kærligheden i centrum
Forplantning kontra stagnation (30-50 år)
Her mener Erikson at forplantning skal forstås som at skabe og lede den kommende genration
Jeg-integritet kontra fortvivlelse (50 år-)
Enten acceptere man sit liv, eller man er fortvivlet og fortryder
Forsøg
Still face experiment
Moderen sætter sig og leger med barnet som er omkring 1 år, de pludre og fjoller. Efter lidt tid beder man moderen om at holde op med at respondere på barnets leg. Dette ligger barnet mærke til, og barnet prøver alt hvad det kan for at få moderen til at deltage igen.
Rumænske børnehjem
Børn som har oplevet hospitalisme, de er fjerne, har ingen energi, og kan ikke opretholde øjenkontakt. De er heller ikke undersøgende
Er du mors dreng
Dette er IKKE et forsøg, men en dokumentar, der meget godt viser hvad der sker når et barn udsættes for omsorgssvigt fra sine forældre, og hvor galt det kan ende
Daniel Sterns udviklingsteori (lagdelt teori)
Det begyndende selv (0-2/3 måneder)
Barnet har fra fødslen allrede sine sanser, og kan skelne mellem sin moder og andre kvinder. BH forsøg
Kerneselv 3/2-7/9 måneder
Barnet ser sig selv som en fysisk begrænset helhed
Barnet bliver mere opmærksomt på sine omgivelser, dets syn forbedres også markant i denne periode. (2/3 måneder til 7 måneder) Barnet gentager også bestemte handlinger for at undersøge konsekvenserne af disse. Barnet smiler nu mest til omsogspersonerne og ikke længere alle
Det subjektive selv 7/9 måneder-15 måneder
Barnets interesse for ting omkring det stiger mærkant, mens dets interesse for samspillet med forældrene ansigt til ansigt fader.
Barnet sover meget mindre. dets adfærd er mere målrettet, og det begynder at imitere forældrenes måde at behandle ting på. Sidst men ikke Mindst begynder barnet at dele sin oplevelser
Det verbale selv (15 måneder-3/4 år)
Her for barnet ved hjælp af sproget mulighed for at skelne mellem fortid, nutid og fremtid
Sproget skaber også en ny form for samvær, barnet har nu mulighed for at fortælle andre hvad det føler g hvad det har oplevet.
Sproget skaber dog også en kløft mellem barnets non-verbale verden (tavs viden) og den verbale verden (sprogets viden). Fra nu af kommer en hver oplevelse til at eksistere i to udgaver - selve den umiddelbare oplevelse og ordne om oplevelsen (det kan være svært at beskrive hvad man føler, da der ikke altid findes ord for det)
Det narrative selv (3/4 år)
Barnets sprog er nu så udviklet, at det kan begynde at fortælle historie, om hvad det har oplevet, og hvad det skal senere på dagen. Børn har det dog med både at overdrive oplevelser, og blande dem sammen
De traditionelle faseteorier under kritik
Faseteorier betydning
Faseteorier er skabt for at sætte sig ind i barnets indre udvikling
Udviklingen forgår i spring fra fase til fase, med nogle livstemaer og kretiske perioder barnet skal igennem. Kommer barnet ikke "rigtigt" igennem disse kriser, sker der ikke et ordenligt udviklingsforløb, og det kan resultere i psykiske problemer som voksen
Lagdelt teori betydning
Her er udviklingen opbygget i lag, og barnet tilegner sig nye evner i hvert lag, som det tager med vider til det næste lag
Mangler man noget fra et lag, kan barnet risikere at få problemer senere hen, men det er ikke helt fortabt (pigen der levede i et bur)
Her beskrives det også at barnet bliver født med sanser, og ikke bare som en organisme som trækker været
Kritik af fase teorier
Tanken om at børns udvikling skrider frem gennem bestemte og afgrænsede faser, hvor barnet udvikler bestemte færdigheder, er for snæver
Der findes igen empiriske undersøgelser der, udelukkende understøtter faseteoriens tanke om sammenhæng mellem problemer i faserne og senere psykiske lidelser.
Børns individuelle udvikling er der ikke taget hensyn til i faseteorierne
faseteoriernes opfattelse af faserne som universelle og almene, at man let overser, at vores samfund og kultur selv inddeler livet i stadier eller aldre
Barnet fødes ikke som et socialt inkompetent væsen.
John Bowlbys tilknytningsteori (faseteori)
Før-tilknytning (0-2 måneder)
Barnet udviser aktiv tilknytningsadfærd i form af smil, gråd og klyngen til mennesker. Barnet gør dette for at få kontakt til mennesker, det beroliges let når det tages op, men det begynder ofte også at græde når forældrene lægger det igen. Barnet kan genkende moderen på lugten, men det foretrækker hende ikke frem for andre
Begyndende tilknytning (2-7 måneder)
Barnet foretrækker nu forældrene, og deltager mere aktivt i ansigt-til-ansigt-samspil. Dette betyder også at barnet forventer at forældrene reagere når det "spiller" med dem. Barnet savner ikke forældrene når de går
Selektiv tilknytning (7-24 måneder)
Barnets tilknytningsadfærd retter sig nu mod ganske få udvalgte personer. Når barnet adskilles fra dem, optræder der separationsangst, og barnet omgås fremmede med en vis forsigtighed.
Separationsreaktioner
Protest: Barnet protesterer og er oprevet. Det græder, leder efter forældrene og er uimodtagelig for trøst, barnet bliver også mere barnligt
Fortvivlelse: Efter nogle dage går barnet over i en fase af fortvivlelse, hvor det fortsat er ulykkeligt, men mere apatisk og med ringe interesse for omgivelserne.
Emotionel frakobling: Efter yderligere nogle dage eller uger begynder barnet at interessere sig mere for omgivelserne, og det synes tilsyneladende at "falde til". Det bliver ikke længere så ked af det, og vil heller ikke med hjem, når forældrene kommer på besøg. Tværtimod virker det ikke særlig interesseret i deres besøg (fornægtelse)
Spædbarnsdepression og hospitalisme
Spædbarnsdepression
Barnet har oplevet at have en omsogsperson, men på et tidspunkt er forbindelsen til denne person forsvundet. Dette er komme frem af en undersøgelse af børn på en vuggestue tilknytte et kvindefængsel
hospitalisme
Et barn der lider af hospitalisme, har aldrig været knyttet til en omsogsperson, dette tager udgangspunkt i børnehjem, hvor børnes interesse ikke bliver varetaget
Børns reaktioner på omsorgssvigt
Se dit dokument "Børns reaktioner på omsorgssvigt skema til udfyldelse" på Word i mappen 2.P psykologi