Please enable JavaScript.
Coggle requires JavaScript to display documents.
Klimapsykologi - De fem barrierer - Coggle Diagram
Klimapsykologi - De fem barrierer
Barrierer 1: Distancering
Moralsk frakobling:
Albert Bandura
Ignorering/Fordrejning af konsekvenser
Fordelagtige samligninger
Ansvarsfralæggelse
Klimakrisen føles fjern, kompliceret og abstrakt -> Ingen bekymrer sig, før de er synlige
Gør det lokalt og konkret - knyt klimakrisen til noget der vil have synlig effekt på folk, f.eks. lungeproblemer skabt af udstødningsgasser.
Der kan forekomme fravær af følelsesmæssig reaktion, når vi ikke føler at problemet har effekt på os
Jesper Ryberg:
Fremtidsblindhed - vi skal finde på løsninger til menneskers klimaadfærd, ved at kende til barriererne og vide at og at menneskers følelsesmæssige involvering er afgørende.
Barrierer 2: Doom
Per Esben Stoknes:
Skepticisme overfor dommedagsscenarier og katastrofe-fortællinger. Skræmmebilleder har modsat effekt -> handlingslammet,
Padlet om skræmmebilleder
Fraværet af håb
Charles Snyder:
The Hope Theory
Seligman
: Indlært hjælpeløshed og optimisme
Hundeforsøg (stød):
operant betingning
Oversimplificering:
Når vi vænner os til ikke at have magt, kan vi lære at vores reaktioner og handlinger er ligegyldige -> depressive tilstande (handlingslammelse og håbløshed)
3 kognitive og affektive elementer i forbindelse med håb:
Goals
Pathway
Agency
4 implikationer af håb:
Tedtalk: Is Hope Worth Having? Junah Jan
Frygt ikke viden
Accepter, at der ikke er garanti for udvikling
Stil dig selv relevante spørgsmål
Kamp mod kynismekultur -> Skal gøre håb håndgribeligt
Dræb håbet, lyder et af flere gode råd fra psykolog til ensomme unge
Barriere 4: Denial
Forsvarsmekanismer, Sigmund og Anna Freud:
Ubevidste jeg-funktioner, der beskytter mod psykiske lidelser: vigtig for psykens overlevelse. Befinder sig mellem jeg/ego og id/det i personlighedsmodellen
Fortrængning:
Afviser ubehagelige tanker eller forestillinger for at beskytte underbevidstheden
Fornægtelse (Primitiv)
- Undertrykkelse af erkendelsen af en angst-provokerende situation/ytring.
Rationalisering
- Gennem (tilsyneladende) rationelle og valide forklaringer, skjules uacceptable sider af en selv, ens holdninger og andre.
Forskydning
- Uacceptable impulser forskydes og knyttes til et andet objekt/situation, hvor impulsen opleves mere acceptabel
Regression (Primitiv)
- indtagelse af en mere "umoden" rolle, f.eks. hjælpeløshed, opgivenhed, handlingslammelse
Vi fortrænger og fornægter klimakrisen, da tanken om, at vi skal dø, er uudholdelig
Fornægtelse af klimakrisen rammer os selv: "Det rammer naboen": Undersøgelse af Yale viser, at størstedelen af amerikanere tror det vil skade amerikanerne, men ikke dem selv
Per Esben Stoknes:
Fortæl om drømmen fremfor mareridtet,
Zetland-artiklen
Gamification:
Farvel til burgere: DR-vært på benhård klimakur
Barrierer 5: Identitet
Jens Hoff:
Gruppepres virker
"Gruppepres er bedst til at gøre os grønne"
Project Sunroof:
Hvis du kan se naboerne har solceller på taget, vil du selv være tilbøjelig til at "hoppe med på bølgen"
Adfærdstrappen:
Gruppepres ligger øverst, da den er mest effektiv når det kommer til adfærdsregulæring
Konformitet
: Sårbarhed for den sociale identitet
Vi søger anerkendelse og tryghed i vores forskellige grupper
Solomon Ash:
Opinion and social pressure, forsøgsgruppen skulle vælge en streg, 63% valgte den forkerte mulighed, fordi skuespillerne valgte den samme
Barriere 3: Dissonans
Leon Festinger:
Kognitiv dissonans, iBog
Affektiv komponent
Kognitiv komponent
Adfærdskomponent
Klimaskeptikere vinder frem trods den overvældende videnskabelige konsensus om global opvarmning, bl.a. grundet handlingslammelse
Kognitiv komponent:
Vi undgår situationer, der står i strid med vores holdning - undgår at tage initiativ til klimakrisen
Kognitiv konsonans:
Opnå dette ved at gøre det simpelt, skab et design der gør det let at handle. Ændre adfærdskomponenten, fx ved at købe CO2-aflad med sin flybillet
Materiel velstand og bæredygtighed
Simon Elsborg Nygaard:
Psykologi og bæredygtighed podcast (trivsel)
Uvillighed til handling pga. livsstilforandring -> mistrivsel
Løsning:
Giv en fornemmelse af autonomi, bl.a. nudging = ingen tvang til ændringer
Den hedonistiske trædemølle:
Oplevelse af, at vi skal have mere materiel velstand for at være livstilfredse
Bogen Pædagogik og livskvalitet:
Tekst om lykke og materiel velstand, s. 139-143
Brogaard Clausen:
En kvalitativ undersøgelse, som lyder til at være et interview i 2007. Voksnes syn på hvorfor lykke ikke kun er materiel velstand. Oplevelser betyder mere end materiel velstand. Underbygges af teori (sikszentmi, flow-teori; flow = lykke).
Lyubomirsky:
En kvantitativ længdesnitsundersøgelse i 2008, spørgeskemaundersøgelse af 18 årige studenter og igen som 37 årige. Viste at studenter der prioriterede at få et højtbetalende job ikke blev lykkeligere
Man kan købe sig til lykke:
Hvis man bruger penge på andre mennesker i stedet for sig selv. Tedtalk:
Michael Norton: Hvordan man køber lykke
Sammenligningsteorien:
Mennesker bliver lykkeligere af mere materiel velstand, end dem de sammenligner sig med = konkurrenter
Frans de Waal:
Eksperiment med aber, viste at aber var utilfredse med at blive betalt med agurker, som de tidligere var tilfredse med, da de opdagede at en anden abe blev betalt med vindruer
Aspirationsteorien:
Mennesket oplever først lykke, når de har opnået deres mål. Derefter sættes nye mål
Realitet:
Massiv forbrug gør os ikke lykkelige. Vi kan vænne os til at skære ned på forbruget
Danskernes vaner:
Danskernes motivation til at ændre adfærd overfor klimaforandringerne er ændret positivt
Klimabarometeret:
Klimabarometeret 2018
Mediernes dækning:
How broadcast TV networks covered climate change in 2020
