Please enable JavaScript.

Coggle requires JavaScript to display documents.

Klimapsykologi - Coggle Diagram

- - - - I den forbindelse læste vi en artikel, som satte fokus på individet kontra gruppen. Jens Hoff har stået i spidsen for et forskningsprojekt, kaldet: ”Citizen-Driven Enviormental Action”. Hvor man gennem fire år har undersøgt hvad der virker bedst. Er det fællesskabet eller det enkelte individ der kommer længst ved ændring af adfærd ift. klima.
        
        Jens Hoff konklusion på undersøgelse: Gennem undersøgelsen har han fundet ud af, at fællesskabets mekanisme i lang højere grad virker mod ændre adfærd ift. bæredygtighed. Hvorimod den individuelle mekanisme ikke har samme effekt. Derudover virker det også i langt højere grad, hvis personerne modtager belønninger ved en grøn ændring i deres adfærd.
        
        Teorier til artikel af Jens Hoff
        
        Den gruppe styret menneske = Riesman
        
        Social identitets teori (SIT)
        
        Ziehe: Kulturel frisættelse subjektivering
        
        Konformitet - ASCH-eksperimentet (36% bukkede under for resten af gruppen)
        
        Giddens: reflektivt projekt (identitetfortælling)
      - Behaviorisme handler om vores måde at tænke på, føle på og handle på. Det er styret fra vores ydre påvirkning. Adfærd indlært: 1) Klassisk betingning, 2) Operant betingning, 3) Sociale indlæringsteori (SIT).
      - Social psykologi (Riesman, Giddens, Ziehe osv.).Deles op i to = eksperimentel socialpsykologi og Moderne socialkonstruktivisme. Vores måde og handle påvirkes af vores moderne socialkonstruktivisme (Giddens, Bourdieu, Dencik, Butler, Gergen, Ziehe). Eksperimentelle socialpsykologi = gruppen der har indflydelse på én. Man tester en hypotese gennem et eksperiment. (Milgram, Zimbardo, ASCH, Sherif, Tajfel).
        Evolutionspsykologi. Vi mennesker er et meget socialt dyr. (Bowlby = psykoanalytiker udviklede tilknytningsteorien og faseteori),(Konrad Lorenz = gæs eksperiment).
      - Gretha Thunberg I denne tale snakker Gretha omkring klimaet og hvordan vi mennesker agere på det. Det kommer også til udtryk i denne tale, at Gretha har en stor indflydelse på den samlede gruppe.
    - - 7: Regression = Vender tilbage til tidligere adfærdsmønstre eller reaktionsmåder, der hører til ens tidligere udviklingsfase. Man gør dig barnlig for at få hjælp af andre.
      - 6: Rationalisering = Man beskæftiger sig kun med hvad man er angst for, på en fornuftig og rationel måde, så man undgår at komme i kontakt med de følelser der fremprovokere angsten
      - 5: Fornægtelse = Man fortolker en konflikt eller traumatisk oplevelse, som det passer én. Fortolkningen sker på en subjektiv eller urealistisk måde, så de ikke volder angst.
      - 4: Forskydning = En følelse eller konflikt flyttes fra det oprindelige sted til et andet.
        F.eks. manden er blevet skældt ud af chefen og i stedet for at tage snakken med chefen. Så tager manden hjem og råber ad sin kone, grundet sin frustration.
      - 3: Identifikation = Dette handler om, at man gerne vil overtage nogle sider af andre, som man ikke selv besidder. Man identificere sig hele tiden med andre, som man gerne vil ligne eller ser op til.
        ”Stockholm-syndrom” = hvor gidsler eller torturofre begynder at identificere sig med gidseltageren og udvikler sympati for den person.
      - 2: Projektion = Man nægter nogle sider af sig selv eller følelser. I stedet tilskriver man dem andre, for at fralægge dem selv.
      - 1: Fortræning = Beskytter jeget (bevidstheden mod driftsønsker eller traumatiske oplevelser, som jeget og over-jeget ikke kan acceptere eller udholde.
      - I forbindelse med denne barriere kiggede vi på forskellige forsvarsmekansimer, som vi mennesker benytter til fortrængning af noget andet. Forsvarsmekanismerne er udarbejdet af Freud og sin datter Anna Freud. Dette kunne f.eks. være...
    - - Fremtidsblindhed (Jesper Ryberg) pga. manglende følelsesmæssig reaktion. Fra abstrakt problem til konkret problem
    - - 5 metoder til at reducere kognitiv dissonans
        
        5 Undgå situationer der ikke stemmer overens med vores handlinger. (Sikre kognitive konsonans).
        
        4 Undgå ny information der ikke stemmer overens med vores nuværende viden. (Sikre kognitiv konsonans).
        
        3. Lære ny viden, som styrker vores tanker og dermed kommer i overenstemmelse med vores handlinger. (Reducere vores kognitive dissonans)
        
        2. Ændre vores måde at tænke på så det passer sammen med vores måde at agere og handle på. (Reducere vores kognitive dissonans)
        
        1. Ændre vores handlinger så de passer sammen med vores tanker. (Reducere vores kognitive dissonans)
      - Affektiv komponent = Personens følelsmæssige indstillig til en ting eller situation, om man f.eks. synes om den eller ej.
        
        Adfærds komponent = Hvordan personen handler i forhold til en ting eller situation
        
        Kognitiv komponent = Personens viden og tanker om en situation
      - Begreb Kognitiv dissonans udviklet af den amerikanske socialpsykolog Leon Festings i 1950'erne. Han beskriver blandt andet kognitiv konsonans. Dette handler om den symmetri der er mellem vores tanker kontra det vi siger og gør. Kognitiv dissonans er derimod hvis der ikke symmetri mellem vores tanker og det vi gør.
    - - Tedtalk Is Hope Worth Having? Jonah Jang, reflektere over håb. Hun peger på, at der er 4. definitioner af håb.
        
        4) Foren håb og viden til handling.
        
        3) Hvad kan du gøre i dag?
        
        2) Man må accepter at der ikke er garanti for progression.
        
        1) Man skal ikke være bange for at lære noget – også selv om det er ubehageligt.
      - I forbindelse med barriere nummer 2 "Doom". Så kiggede vi også på et eksperiment udført af Martin Seligmann i 1975. Forsøget handler om indlært hjælpeløshed og blev udført på hunde. Her var det klassisk betingning og operant betingning man kiggede på. Forsøget var udformet sådan, at hundene var placeret i en boks, hvor de have mulighed for at hoppe fra et sted til et andet. Dog var hundene i første om gang fastspændt. Efterfølgende var eksperimentet, at hver gang når hunde hørte en lyd, så kom der et stød efterfølgende. Første gang de lavede forsøget, der blev hunde skræmt af stødene og dermed endte de bare at blive liggende og modtage stødende. Anden gang eksperimentet blev udført der løb hundene forvirret rundt og havde ikke været fastspændt. Her fandt de frem til at de kunne hoppe fra den ene side til den anden og på den måde undgå stødene.
        
        Hertil kommer begrebet "indlært hjælpeløshed". Det handler om, at når man vænner sig til ikke at kunne gøre noget, så må man i stedet bare acceptere det og dermed ikke have nogen reaktion.
      - Eksempler på skræmmebilleder