Please enable JavaScript.
Coggle requires JavaScript to display documents.
Familien som pårørende - Coggle Diagram
Familien som pårørende
Metode:
Fænomenologi: undersøge fænomener objektivt for på den måde at finde ud af, hvordan de opleves.
Jura:
Respekten for mennesker: 2. verdenskrig uden samtykke Nürnbergkonventionen --> Helsinkideklarationen 1964, 1996 + 2008 DK: Nationale Videnskabsetiske komité,
Hermeneutik: fortolkning + om forforståelse og at have en forståelse samt at opnå en forståelse. Gadamer: Alle har en forforståelse og via denne, får de en en ny forståelse af et emne. Han mener, at man ikke kan adskille subjektet, der er forforståelsen fra objektet. Horisontsammensmeltning, der skaber en ny forståelse ud fra subjektet- forforståelsen og objektet - forståelsen af noget nyt
Etik: autonomi, velgørenhed, ikke-skade og retfærdighed er inkorporeret. etisk refleksion, hvor man reflekterer over moralen. Omsorg: Praktiske (fornuft), realtionelle (Giver og modtager omsorg)+ moralske omsorgsdimision (Svage, syge) Sygeplejeetik: Respekt for selvbestemmelse, Anerkendelse af værdighed, Hensyn til integritet + Omhu for det sårbare liv
Fjordside: Mere dybde KVAL LS + specifik viden om emne/spørgsmål
KVAL:humanvidenskabelig tilgang - personlige fortællinger og erfaringer
KVan: Målbar resultater
Resultatar:
Modellerne er udviklet af to sygeplejeteoretikere Lorraine Wright og Maureen Leahey, baseret på en relationsdannelse, der er ligeværdig mellem sygeplejersken og familien.
Karl Tomms: firetyper spørgsmål i form af lineære:Hvad gjorde du?
cirkulære: Da du reagerede/svarede på den måde, hvad føler´/tænker du om det?
strategiskeEr det nyt for dig at finde på undskyldninger?
Refleksive: Hvad gør du når du oplever dette/en sådan situation
Udvikling hos familiemedlemerne i kognitive, affektive og adfærdsmæssige områder
Baggrund:
Social og indenrigs: 52.300 børn i Danmark,
Bonnesen: søskende er dobbelt ramt, når det kommer til at være pårørende
Et mønster kaldes samarbejdende deltagelse, en gruppe af søskende betegnes som kriseinvolverede og endelig nævnes de distancerende søskende.
Sygeplejen: et komplekst at lede og bevare et sygeplejefagligt helhedsperspektiv i et patientforløb ud fra det enkelte barn/unge.
Sikre at forældre ikke bliver negligeret
Artikler:
Databaser: Psykinfo indenfor psykologiske og adfærdsvidenskabelige aspekter.
Pubmed: biomedicinske,medicin, sygepleje, ergo-og fysioterapi, miljømedicin.
Embase biomedicin, farmakologi især europæiske studier. - farmakologiske og nonfarmakologiske behandlingsmetode
Artikel 1: problemer og effekt det har på familien
22 delagere der havde deltaget i familiesamtaler/ familiebaseret terapi som intervention. Tilfredshed med støtte til familien - Anderkendelse
VAKS :vurderes der på fem områder: formelle krav, troværdighed, overførbarhed, konsistens og transparens,
Artikel 2: Familiesamtaler til 14 familier. tre samtaler med familien, et afsluttende brev, hvor sygeplejersken der stod for samtalerne, kom med refleksioner af hver families samtaler.se forløbet fra de andre familiemedlemmers side,
Artikel 3: Ingen opmærksomhed og fokus søskende var der meget sparsom forskning på. Søskende til indlagte patienter under 18 år + tiltag og interventioner.
Mundligt oplæg:
Diskussion:
Rettigheder til pårørende:
Norge: Sundhedspersonalet pligt til at udarbejde, hvilke behov der er for viden og information og eftersamtaler
Sverige: Lov om støtte til pårørende, Forebyggende effekt
Fagligt skøn, finde pt´s behov, udføre den bedste pleje - Prioritering, ligebehandling, patientautonomi - Koordinering, arbejdsdeling, forløbsledelse med at lede, koordinere, kommunikere med andre faggrupper/sektorer
Narrativ terapi blev først og fremmest kendt for metoden eksternalisering af problemet
eksternalisering - problemet fra personen.
Flere versioner af fortællinger i spil – en version er aldrig den eneste og sande version.
Antonovsky: Begribelighed (overskue), håndterbarhed (ressourcer) og meningsfuldhed (motivation).
Modstandsressourcer:
Indre ressourcer: egen styrke, indsigt og vilje.
Ydre ressourcer: Materielle: indtægter, job, og bopæl. Interpersonelle: Netværk. Kulturelle: Værdier og indstillinger
Analyse:
Dalhager og Fredslund: 4 trin:Enkethed og struktur.
Trin 1: læser artiklerne, % ens forforståelse. Trin 2: identificeres meningsbærende enheder. DVS. dekontekstualisering med fokus på,
Trin 3: meningskategorisering, hvor der blev identificeret 13 kategorier, hvor kategorierne er operationaliseret. Forbindes kategorier og samles under et fælles tema.
Trin 4: rekontekstualisering og hermeneutisk fortolkning af empirien. Her lægges der vægt på, hvordan empirien opfattes og fortolkes til at kunne besvare undersøgelsesspørgsmålet.
Fra enhed til helhed --> bevæger sig fra det specifikke til det generelle.