Please enable JavaScript.

Coggle requires JavaScript to display documents.

sygepleje - den bevægelses og aktivitetsudfordrede patient/borger samt…

- - - - Kan skabe højere compliance hvorved at borgeren/patienten formentlig bedre fastholdes i rehabiliteringsforløbet
  - - - Samarbejde på tværs af forskellige fagprofessioner og man skal som fagpersonale derfor have viden og kendskab til andre faggruppers kompetencer og muligheder
      - involvere altid et team bestående af borger, pårørende og fagfolk
    - - Vurdering af behov og sker på baggrund af en helhedorienteret baggrund, hvor der tages udgangspunkt i patienten/borgens ønsker, behov, ressourcer og værdier
      - målsætning og beslutning af interventioner
      - interventioner
      - Evaluering
  - - - aktiviteter: refererer til en persons udførelse af opgaver eller handlinger på individniveau
      - deltagelse: refererer til involvering i dagliglivet for eksempel arbejde, skole, dagcenter, hvor deltagelsesbegrænsning er de vanskeligheder, der kan være ved involvering i dagliglivet.
      - Kroppens funktioner og anatomi: omfatter fysiologiske funktioner inkl. mentale funktioner
      - omgivelsesfaktorer: er de fysiske, sociale og holdningsmæssige omgivelser, som mennesker bor og lever i. Faktorerne ligger således uden for den enkelte person og kan have både positiv (fremmende) og negativ (hæmmende) indflydelse på funktionsevnen.
      - personlige faktorer: består af træk, egenskaber, kompetencer hos den enkelte borger
- - - - behandling omfatter primær analgetika
      - underinddeles i viscerale og somatiske smerter: viscerale smerter er smerter ved de indre organer og kan være sværere at lokalisere og somatiske smerter er smerter i hud og bevægeapperatet
    - - behandling omfatter sekundær analgetika
    - - kan neddæmpes både med analgetika og men også ved information og interventioner såsom social tilstedeværelse, en tillidsskabende relation, dialog om hvad der bekymrer samt medinddragelse
  - - - nociceptive smerter
      - neuropatiskesmerter
      - kroniske smerter: samlet betegnelse som dækker over mange undergrupper
        
        kroniske non-maligne smerter
        
        maligne smerter
    - - tager afsæt i den bio-psyko-sociale rehabilitering hvor målet er at patienten/borgeren skal opnå indsigt i og accept af de kronisske smerrterr som et nyt livsvilkår dog med fokus på at man vil optimerer livskvalitet og nedbringe negative livskvaliteter som angst, depression, tvangstanker, social isolation mm.
        
        Obs med hyppig smertescoring da dette kan påvirker accept arbejdet
      - farmakologisk behandling: kan værer et suplemant, men kan ikke stå alene da dette ofte ikke vil kunne give tilstrækkelig virkning
      - sygeplejersken skal arbejde procesorienteret med fokus på patient empowerment kan bl.a. ske gennem guidening, kommunikation, undervisning af messtrringstrategierr, informere om kronisk smerter mm. samt kræver det at sygeplejersken har en anderkendende tilgang til patienten at tager udgangspunkt i dennes værdier
  - - - nociception: er de smerte, fysiologiske, sensoriske og neurale processer og mekanisme som finderr sted ved og efter skadepåvirkning og aktivere en nociceptorer
      - transmission: processen hvor signalerne bringes til hjernen
        
        sker via 3 neuroner og starter i baghorn indtil medulla spinalis hvor det krydser over til en sidestreng og ankommer til thalamus som videre fordeler til bl.a. cortex cerebri og det limbiske system
    - - I synapsen i medulla spinalis vil der være et indskudsneuron mellem smerteneuron og neuron for let tryk/berøring. neuronet for let tryk/berøring vil kunne frigive endofiner som binder sig til receptorer på den præsynaptiske dendrit på smertesneuronet og hermed hæmmes en del af smertesignalet grundet hæmning i frigivelse af ttransmitterstof fra smerteneuron til den postsynaptiske neuron
- - - - ved de subjektive oplevelser om søvnkvalitet kan man spørge patienten om forskellige faktorer og områder evt. kan man anvende et spørgeskema som screeningsredskab til at vurderer evt søvnproblemer
      - Den objektive søvnkvalitet er og kan måles ud fra neurofysiologiske undersøgelser der måler søvnstadier og monitering af andre fysiologiske signaler såsom dyb søvn og søvneffektivitet
    - - Søvnbalancen Har betydning for intensiteten og dybden af søvnen og Er påvirket af hvornår vi sidst har sovet og Nogle søvnfremkaldende stoffer fremmes når vi er vågne og nedbrydes når vi sover - melatonin
      - Døgnrytmen er en Regelmæssig funktion der svinger i 24 intervaller og uafhængig ag mængden af søvn og Styres af den suprachiasmatiske kerne som findes i hypothalamus --> udskiller neuroner - Kortisol som fremmer vågenhed og Melatonin som er søvnregulerende hormon og reguleres via det lys øjets nethinde registrere og melatonin er forbundet med søvn
      - Miljø livsstil og adfærd: verden og teknologien har ændret sig og det har haft betydning for at vi selv kan styre vores vækkeur, lysintensitet, sociale interaktioner hvor globaliseringen har gjort det muligt at være på 24/7
  - - - let døsende hvor bevidstheden reduceres
      - 2.lettere søvn og præget af en større grad af afslapning i musklerne
      - dyb søvn hvor hjernebølger er langsomme
        
        puls og blodtryk vil falde og respirationen vil blive dyb og rolig og kroppens opbygning vil være større en nedbrydningen og der vil også være øget udskillelse af væksthormoner og nedsat bevægelse i mave-tarm-kanalen
    - - hjernebølger minder mere om en vågentilstand men kroppens muskler er helt afslappende
  - - - kort periode med søvnproblemer vil ofte give konsekvenser som træthed, søvnighed og manglende overskud og koncentation
      - længervarerende perioder med søvnproblemer vil have helbredsricisi og sygdomsricisi
      - folkeundersøgelser vise at søvnproblemer øger risiko for overvægt, type-2-diabetes og hjerte kar sygdomme dog obs. at livsstilsfaktorer også kan have betydning på dette
      - patientperspektiv: søvnproblemer har betydning for livskvalitet og påvirker også om dagen og mange oplever problemer med dagligdagsopgaver og hukommelses problemer
    - - Søvnsygdomme
      - hvordan sygdom kan påvirke søvn:
        
        selve sygdommen og dens symptomer herunder spiller også smerte en stor rolle og ligeledes kan søvnproblemer også øge smerteintensiteten
        
        medicinsk behandling især med kortisol og antidepressiva samt evt. bivirkninger fra behandling
        
        miljøet især hospitalsmiljøet
        
        angst og utryghed
        
        fysisk funktionsbegrænsninger som kan påvirke mindsket bevægelse til god lejring -- vigtigt at sygeplejersken i samarbejde med patieten lejre i god stilling
  - - - start med at observere behov og foretage afklaring - evt. brug af et søvninterview til mere specifik vurdering
      - søvnhygiejniske råd
        
        Begræns larm og unødvendige forstyrrelser både nat og aften
        
        begræns lys
        
        undgå stimulanser som te, kaffe og sodavand inden søvn
        
        frem velvære: temperatur, lejring
        
        Hvil men før kl. 15
        
        vær aktiv om dagen
        
        forberedelse og regelmæssig
      - fysisk aktivitet
      - kognitiv adfærdsterapi
      - afslapningsstrategier obs. manglende evidens