Please enable JavaScript.
Coggle requires JavaScript to display documents.
Det parakapillære kredsløb - Coggle Diagram
Det parakapillære kredsløb
Kapillærvæggene
Disse er til en vis grad utætte for at væsken kan transporteres over dem, og der skal være et vis tryk, som påvirker væsken til at bevæge sig.
Disse er opbygget er et lag pladeepitel, her ligger cellerne ikke helt tæt. Disse holdes sammen af en netlignende basalmembran - derfor er der små spalteformede huller mellem endotelcellerne i væggen.
De molekyler i blodet og vævsvæsken, der er små nok til at passere gennem hullerne, vil dermed kunne passere gennem kapillærvæggen fra blodet til vævet og omvendt,
I blodet er plasmaproteiner og celler for store til at passere gennem hullerne.
Oxygen, nærringsstoffer, affaldsstoffer, elektrolytter, hormonerer kan passere gennem kapillærvæggen.
Væskestrømningen drives af to modsatrettede kræfter.
Blodets tryk: presser væske ud af kapillærerne. - trykket i kapillærerne kaldes det hydrostatiske tryk.
Det hydrostatiske tryk falder fra ca. 35 mmHg i den arterielle ende, til ca. 15 mmHg i den venøse ende.
Det kolloidosmotiske tryk: suger vævsvæske tilbage i kapillærerne, svarende til den mængde blodet tryk pressede ud.
Plasmaproteiner er normalvis for store til at trænge gennem kapillærvæggene dermed er der højere koncentration af disse i plasmaet, end i vævsvæsken. Samtidig er der højere vand koncentration i vævsvæsken end i plasmaet. - osmose bevirker at væske bevæger sig fra vævsvæsken ind i kapillærerne.
Der presses ca. 2-3 liter mere væske ud i vævsvæsken end der trækkes tilbage i døgnet. Dette overskud fjernes ved lymfesystemet.
Lymfekapillærerne virker som drænrør. De opsamler overskydende væske fra vævet (kaldes nu lymfe), og fører dette tilbage til blodet, gennem dets kar.
Ødemer
En ophobning af væske mellem cellerne.
Sker grundet en ubalance i den kapillærer væskeudveksling eller en mangelfuld fjernelse af vævsvæske gennem lymfesystemet.
Opstår af fire årsager.
Forhøjet hydrostatisk tryk i den venøse ende af kapillæret.
Forhøjet hydrostatisk tryk i den arterielle ende af kapillæret, presser en øget mængde væske ud i vævet.
Nedsat koncentration af plasmaproteiner, giver et fald i det kolloidosmotiske tryk, og dermed i kraften til at suge vævsvæske tilbage til kapillærerne.
Ved nedsat evne til at fjerne overskydende vævsvæske gennem lymfesystemet.
Generelt
Fjerner cellernes affaldsstoffer, fører disse til blodet, for at disse ikke ophober sig i kroppens væv.
En transport af væske og stoffer mellem plasma og vævsvæsken (mellem cellerne, udenfor blodkarrene)
Det parakapillære kredsløbs formål er at transportere nyttige stoffer fra blodet og ud til vævscellerne. (ilt, nærringsstoffer, hormoner).
Afgørende for kroppens væskefordeling - hvor meget væske der er i de forskellige væv.
Vejen gennem kroppen
Blodet som løber i kapillærerne i det store kredsløb, indeholder høje koncentrationer af oxygen og lave koncentrationer er carbondioxid.
Med denne væske følger store mængder oxygen, nærringsstoffer, affaldsstoffer, elektrolytter og hormoner.
I den første del af kapillærerne vil en del af plasma trænge gennem kapillærvæggene og ud mellem cellerne i vævet.
De celler, som væsken strømmer forbi ude i vævet, optager den mængde oxygen og nærringsstoffer de har behov for.
Elektrolytter og hormoner vil enten blive optaget eller afgivet fra cellerne, i det omfang cellerne har brug for det.
Til gengæld afgiver cellerne carbondioxid og andre affaldsstoffer. Dermed stiger koncentrationen af affaldsstoffer i vævsvæsken.
I slutningen af kapillærerne vil vævsvæsken hele tiden blive suget ind i kapillærerne.
Væsken vil nu blive en del af blodets plasma igen. Dette indeholder høje koncentrationer af carbondioxid og andre affaldsstoffer.
Koncentrationen af oxygen og nærringsstoffer er nu lav.
Til slut transporteres stofferne til de organer som enten optager eller udskiller stofferne.