Please enable JavaScript.
Coggle requires JavaScript to display documents.
Nervesystemet - Det centrale organ er hjernen - Coggle Diagram
Nervesystemet - Det centrale organ er hjernen
Nervecellen/neuronet - registrer irritamenter (påvirkning), sender disse videre : ved impulser
Opbygning
Cellekrop: perikaryon eller soma
Kerne/nucleus
Mitokondrier: danner energi
Andre organeller: danner bl.a. neurotransmittere
Udløbere: dendritter og akson (altid kun et akson)
Dendritter: modtager irritamenter
Aksoner: sender modtaget impulser videre. For enden er en synapse, denne udgør kontakten med modtagercellen
Synapse: impulser overføres ved neurotransmitter
Neurotransmitter - mest udbredte er acetylkolin og noradrenalin
Nervesystemets støttevæv
PNS' støttevævsceller: schwannske celler. Neuroner der er omsluttet af en myelinskede af schwannske celler, betegnes myeliniserede
CNS' støttevævsceller: gliaceller. Flere forskellige typer af disse. Gliaceller indgår også i blodhjerne-barrieren omkring hjernens kapillærer
Membranpotentialet
Nerveimpulser
Overblik over nervesystemet
Neoroner
Sender impulser til hjernen: sensoriske/afferente neuroner
Sender impulser til sansecellerne: motoriske/efferente neuroner
Somatiske: fører bevidst styrede impulser til skeletmuskulaturen
Autonome: fører impulser til hjertemuskulaturen og glat muskulaturen
Interneuroner: forbinder nerveceller med hinanden i CNS
Nerveceller
Bevidst handling: somatiske nervesystem (grøn)
Det man bevidst kan sanse eller styre
Ubevidst handling: autonome nervesystem (gul)
Sympatiske nervesystem - fysisk aktivitet og opmærksomhed, gør kroppen i stand til at yde en fysisk indsats. Også aktivt ved smerte, stress, frygt, vrede, stor glæde
Parasympatiske nervesystem - fysisk og psykisk ro, søvn, fordøjelse
Centralnervesystemet (CNS) - Hjernen og rygmarven
Hjernen/encephalon
Indeholder centre, hver center er en samling nervebaner - de steder der ikke er defineret som centre er associationszoner
Herfra udpringer 12 par spinalnerver
Opdeling af hjernen
Storhjernen/cerebrum
Delt i to hemisfærer/hjernehalvdele - der er forbindelse mellem disse gennem hjernebjælken/corpus callosum
Storhjernebarken/cortex cerebri: yderste del af cerebrum - menneskets bevidsthed, hjernen fortager har alle kognitive og bevidste funktioner i det somatiske nervesystem
Cortex cerebri inddeles: frontallap/lobus frontalis, nakkelap/lobus occipitalis, isselap/lobus parietalis, tindingelap/lobus temporalis
Thalamus: modtager alle bevidste sanseindtryk, med undtagelse af lugtesansen, og sender disse til de rigtige områder i cortex cerebri. Sanseindtrykkende sendes desuden til det limbiske system
Hypothalamus: er vigtig for flere basale autonome processer. Danner overordnede
hormoner, dvs. hormoner, der regulerer dannelsen af andre hormoner.
Fire centre
Det temperaturregulerende center
Det appetitregulerende center
Det vandbalanceregulerende center
Seksualcenteret
Hypothalamus modtager impulser fra cortex cerebri, modtager også impulser fra det limbiske system
Indeholder også den suprakiasmatiske kerne (hjernens indre ur) som styrer døgnrytmen
Hypofysen/glandula pituitaria: en endokrin kirtel (producerer hormoner). Er delt i en forlap og en baglap
Det limbiske system: har stor betydning for den emotionelle hjerne
Basale hjerneganglier: findes i hver hemisfære i cerebrum. Disse har betydning for programmering og styring af bevægelser.
Lillehjernen/cerebellum
Har udelukkende funktioner der er knyttet til justering af kroppens bevægelser
Sanseindtrykkene bruges også til at holde balancen - ved at den sørger for muskelkoordinationen
Har centre for ligevægt, muskelkoordination, muskeltonus
Modtager sanseindtryk fra øjnene, den statiske ligevægtssans, den dynamiske ligevægtssans, stillingssans (muskler og led)
Hjernestammen/truncus encephali
Den forlængede rygmarv/medulla oblongata: indeholder aksoner der indgår i de motoriske nervebaner
Pyramides/pyramidebanerne: her løber de somatisk motoriske nervebaner
Tre centre: det kredsløbsregulerende center/vasomotoriske center, respirationscenteret, brækcenteret
Hjernebroen/pons: en slags broforbindelse mellem cerebrum, cerebellum og kroppen. Indeholder et center der deltager i styringen af vandladningen/miktionen og et center med betydning for aktivering af bevidstheden
Midthjernen/mesencephalon
Rygmarven/medulla spinalis
Indeholder få centre nederst i medulla - har med vandladning defækation og kønsorganernes funktion at gøre, disse kan i et vidst omfang også styres af hjernen
Herfra udspringer 31 par rygmarvsnerver/spinalnerver
Det perifere nervesystem (PNS) - alle nerver der udspringer fra CNS og alle forgreninger derfra
Hjernenerver: 12 par. Alle hjernenerver bringer nerveimpulser, der knytter sig til funktioner i hoved eller hals, med undtagelse af 10. hjernenerve (n. vagus) der hovedsageligt forgrener sig i store dele af brust- og bughulen
Spinalnerver: 31 par. Udspringer alle fra rygmarven/medulla spinalis.
8 par cervikalnerver (hals), 12 par torakalnerver (bryst), 5 par lumbalnerver (lænd), 5 par sakralnerver (korsben), 1 par kokcygealnerver (haleben)
Starter med to rødder ved medulla spinalis, udfor forhprn og baghorn, de to rødder løber sammen til en nerve, og kommer ud gennem hullet mellem hvirvlerne, herefter deler dig sig i grene
Det somatiske nervesystem - det som indeholder bevidstheden. Har neuroner i CNS og PNS
Sanseopfattelse - den somatiske del af nervesystemet
Sanseindtrykkene kobles til følelser i det limbiske system
Smertesansen: adskiller sig fra de andre somatiske sanser ved kun at stimuleres lejlighedsvist
Nociceptive smerter (findes også andre typer): kan fremkaldes ved mekanisk, termisk og kemisk påvirkning
Smerteneuroner, er deltagende i hvorfor smerter føles forskellig. A-delta-fibre og c-fibre
Styring af bevægelser: når en bevægelse er indlært kan denne fortages uden megen hjerneaktivitet
Reflekser: bevægelse/reaktion uden bevidsthedens inddragelse
Somatiske reflekser: det motoriske svar er bevægelse i skeletmuskulatur - dels medfødte, delt tillærte.
Dannede reflekser tilpasses hele tiden
Autonome reflekser: det motoriske svar er styring af glat muskulatur, hjertemuskulatur eller udskillelse af sekreter fra kirtelvæv
Det autonome nervesystem: altid aktivt. Det søger for at de funktoner der altid skal holdes i gang, fungerer på passende niveau
Det sympatiske nervesystem/sympatikus: benyttes når man skal yde noget ekstra. Aktiveres i ekstreme situationer som stress, angst, forelskelse, stærk smerte osv. Når dette aktiveres stimulerer det alle organer samtidig - sympatiske neuroners impulser overføres til organerne med neurotransmitteren noradrenalin
Det parasympatiske nervesystem/parasympatikus: er mest aktivt når man er fysisk og psykisk afslappet, især ved søvn. Dette sænker pulsen, blodtrykket og respirationen. Overførslen af impulsen i de parasympatiske synapser sker med neurotransmitteren acetykolin