Please enable JavaScript.
Coggle requires JavaScript to display documents.
Stilhedens ventesal - Coggle Diagram
Stilhedens ventesal
Hund
Men først skal vi lige have en snublesten af vejen. For der er noget her, som i den grad er til at falde over og blive sådan lidt, hvad har han gang i.
Hvor mange af jer ville blive krænket, hvis I blev kaldt en hund? Ja, det kan I så sidde og overveje en smule. Og alligevel drister Jesus sig til at kalde hende for en hund, men jøderne bliver kaldt for børn.
-
Og Jesus gør det hele tiden. Ikke som sådan en fornærmelse, men som billeder på noget. Han kalder også jøderne og dermed disciplene, der gik med ham for får til at begynde med. Er det noget at blive fornærmet over?
-
Det han her taler om er den rækkefølge, som det hele skulle foregå i. Først til jøderne og dernæst til resten af verden. Først til jøderne, men resten er verden er ikke glemt.
Kvinden her mistede hverken selvtilliden over at høre det eller modet til igen at bede Jesus om hjælp. Hun blev bare ved med at insisterer på hans hjælp.
-
Må Jesus bruge det her billede med hunden og børnene? Må han bruge billedet med fårene og hyrden? Skal vi blive krænket over det? Tja, det er tydeligt, at Jesus kom igennem med sit budskab.
Tema i hele Bibelen
-
Og bare for, at vi får et billede af, hvor langt det strækker sig, så lad os bare lige kigge på hele Bibelens omdrejningspunkt, nemlig Jesus
For helt fra begyndelsen, hvor menneskers beslutninger bragte ondskaben ind i verden, lovede Gud, at han ville sende en, som skulle genoprette det hele igen.
Og der går mange år og mange sider. Og igennem det hele hører vi hele tiden om, at der skal komme en.
Og lad os bare tage Esajas, som var en gammeltestamentlig profet, som fik ord om, hvad der skulle ske. Igennem Esajas gav Gud ord om den frelser, der skulle komme. Både hans fødsel, men også hans virke.
Og hvad skete der så? Mere ventetid! Der gik alt afhængig af om du daterer bogen tidligt eller sent mellem 700 og 500 år med ventetid.
-
Men vi skal se på at bare fordi han er stille, betyder det ikke, at han er fraværende. Bare fordi han lader vente på sig, betyder det ikke, at han ikke har gang i noget.
Selvom Jesus først var stille betød det ikke, at han ikke havde noget i tankerne og en plan med, hvad der skulle ske.
Gud arbejde
Så hvad havde Gud gang i med al den ventetid. Vi skal se på, at selvom de ventede, så var Gud hverken fraværende eller uengageret. NT beskriver det sådan, "Da tiden var inde".
Og hvad er der sket de sidste 500 år, som måske kan forklare, hvad der lod vente på sig. Hvorfor var tiden inde nu?
Jo, der skete det i mellemtiden, at Alexander den store havde erobret store dele af den kendte verden, hvilket betød, at langt de fleste steder fandtes der mennesker, der nu talte og læste græsk.
Romerne havde dernæst overtaget herredømme og holdt fast i det græske. Men brugte deres magt til at forbinde de yderste kanter af den kendte verden med store romerske byer og et kæmpe vejnet, der gjorde det nemt at rejse.
Og da der var jøder spredt rundt i mange lande fra det fjernest øst til italien, så oversatte man GT til græsk.
Så for førte gang i historien havde så stor del af verden forbundet af et relativ vidt spredt fællesskab, forbundet af veje og fælles kultur og dermed havde budskabet om Jesus de bedste vækstbetingelser man kunne ønske sig.
Og vi ved også fra historien, at selvom alle faktorerne er på plads, så spredte det sig endnu vildere, hurtigere og dybere end nogen kan forklare. I alle samfundslag, hvilket er helt uhørt. Og det selvom folk blev slået ihjel for at tro på det.
Men det her kan vise om, at selvom Gud var stille og selvom de måtte vente på ham. Så var han hverken fraværende eller uengageret. Midt i det hele arbejdede Gud.
-
Intro
Ja, jeg kan lige så godt indrømme det. Jeg skrev overskriften for prædiken i dag og tænkte: det er bare nedern
-
Hvis der er stille, så kan det jo fyldes ud med noget andet. Jeg kunne jo eksempelvis snakke, fortælle og høre noget. Jeg keder mig, når der er stille
Og det er næsten endnu værre at vente. Ej, hvor kan tiden gå langsomt, når man venter. Og man kan virkelig føle, at man spilder sin tid.
Så at lave en overskrift stilhedens ventesal. Ej, jeg blev nærmest allerede træt inden jeg gik i gang. Der er da ikke noget værre.
Jeg ved ikke, hvordan du har det med begge dele. Men måske er du lige så utålmodig og støjfyldt, som jeg ind imellem er.
Men i dag skal det handle om stilheden. Ikke vores stilhed, men Guds stilhed.
Og det er næsten endnu værre, hvis der bliver ufrivilligt stille, når der er andre mennesker. Ej, jeg kan slet ikke være i det. Så sig dog noget. Ellers gør jeg det.
Vores historie
Jeg ved ikke, hvad du venter på. Og hvad du har bedt til Gud om, at han må tage sig af?
Men jeg kan komme i tanke om mange velmente og gode bønner og ønsker. Uselviske bønner for andre, som alle herinde ville kunne blive enige om, at det ville være fantastisk godt, hvis det skete.
-
Er du et sted lige nu, hvor du venter. Så vid, at du er i godt selskab. Mennesker har ventet på Gud i hobetal før dig.
Men at Gud er stille betyder ikke, at han er fraværende eller uengageret. Det betyder heller ikke, at der er noget galt med dig eller din tro.
Abraham og Sara ventede nærmest hele deres liv på det barn, som de håbede på. Josef ventede over 10 på at blive befriet fra det fængsel, som han uretmæssigt var sat i.
David ventede 15 år på at blive konge, som Gud havde lovet ham. Moses ventede, Elias og Elisa ventede. Bibelen er fyldt med mennesker, som ventede på retfærdige ting.
Men alle historier viser, at al den tid Gud var stille var han hverken fraværende eller uengageret. Han arbejde.
Kvinden
Tilbage til kvinden i historien, som mødte Jesus og blev mødt af stilhed og ventetid.
Hun fik i den grad lov til at opleve, at Jesus ikke bare ville gøre noget for hende, men også gøre noget i hende.
For hvad skete der, da Jesus blev stille?
Jo disciplenes fordomme kom til overfladen, og de begyndte at bede Jesus om at få hende væk, så de kunne få fred fra hende.
Hvorfor? Fordi det var deres kultur, at man ikke talte med kvinder, at man ikke var sammen med ikke jøder og slet ikke på den her måde. Hun er jo både anderledes og uren Og så råber hun.
Kan vi ikke få fred fra hende. Men efter stilheden og ventetiden viser Jesus hende med sin velvalgte ord, at han ikke som de vil have fred fra hende. Han vil give sin fred til hende.
Stilhed
Men lad os lige bakke tilbage et par skridt. For hele historien begynder lige så mærkværdig, som det billede Jesus senere bruger.
Vi hører om den her kana'anæiske kvinde, som boede udenfor Israel. En ikke-jøde, som de fleste af disciplene ville have pænt svært ved at skulle være i rum med. For hey, hun er ikke som os. Hun er anderledes. Hun er ikke-jøde
-
-
Hvad foregår der? Hvad bilder hans sig ind? Hvorfor gør han ikke noget? Hvorfor siger han ikke noget? Hvorfor? Stilhed og ventetid?
Os
Vi kan forholde os til en historie lige nu, men i virkelighed, så er det her også vores historie ind i mellem.
Vi bad til Gud. Måske for 117 gang, måske var det første gang vi overvandt os selv og rent faktisk bad til ham.
-
Vi har stillet os selv de spørgsmål. Hvad foregår der? Hvorfor gør han ikke noget? Hvorfor siger han ikke noget? Hvorfor? Hvad bilder han sig egentligt ind?
Alle kan da se, at lige det her skal da løses. Det er uretfærdigt. Det er ondt. Det er hårdt. Det er mørkt. Det skal der da gøres noget ved. Så hvorfor svarer han ikke? Hvorfor gør han ikke noget? Hvorfor stilhed og ventetid?
Ventesalen
-
Ja, det er et godt spørgsmål. Og noget, som vi ikke skal kaste i hovedet på hinanden. For ingen af os har Guds indsigt.
Men når Gud lader vente på sig, så har han det ofte med at gøre noget i os inden han gør noget for os.
Måske er der ting, som han er i gang med at lade vokse i dig, mens du venter. Tålmodighed, afhængighed af ham. Måske vil han vise dig, at han er trofast. Måske vil han vise dig, hvor dyb en relation han vil have med dig.
-
Bevægelsen
Han ender med at hjælpe datteren, men så du, hvad der skete inden?
Jo længere vi kom i samtalen, jo tættere kom hun på Jesus. Det gik fra at være en, der råbte langt væk fra til, at hun kom helt tæt på.
-
Han ville ikke have fred fra hende - han ville give sin fred til hende. Og det handlede ikke bare om at hjælpe datteren med et helt konkret problem, som alle kunne blive enige om var godt blev løst.
Han ville noget dybere. Han ville have en relation med hende. Og i den relation give hende en fred, som over al forstand
Afslutning
De fleste religioner har den her tanke om, at vi skal jagte Gud og gøre os fortjent til gudens kærlighed og hjælp.
Kristendommen er helt anderledes. Vi har en Gud, der jagter os og vil have relation med os. Det var jo Jesus, der kom til Tyrus og Sidon - kom til kvinden og ikke omvendt.
At han lader os vente ind imellem er ikke for at vente på, at vi gør os fortjent til noget - men måske har han mere at give end det vi først havde i tankerne.
Han vil heller ikke have fred fra dig - han vil give sin fred til dig. En fred som overgår al forstand.
Og alt, hvad han giver er gaver, som ingen af os, har gjort os fortjent til.