Please enable JavaScript.
Coggle requires JavaScript to display documents.
Optakt til den kolde krig - Coggle Diagram
Optakt til den kolde krig
Atombombe
Josef Stalin
generalsekretær for Sovjetunionens Kommunistiske Parti
siden 1930'erne været landets faktiske enehersker
var mistænksom over for USA.
Stalins mistro skyldtes bl.a., at amerikanerne havde atombomben.
Sovjetunionen havde under krigen placeret en spionring i USA,
Murens fald viser, at denne spionring var endnu mere omfattende, end man hidtil har troet
Allerede i 1941 havde sovjetiske spioner rapporteret
USA med atombomben havde skaffet sig en strategisk fordel
Tysklands krigsskadeerstatninger
Stalin forlangte 20 mia. dollars i krigsskadeerstatninger fra Tyskland
vestallierede anerkendte, at Sovjetunionen havde krav på erstatninger
På Potsdam-konferencen i juli 1945 delte de fire sejrsmagter besættelsen af Tyskland mellem sig
USA, Storbritannien, Frankrig og Sovjetunionen fik hver sin zone.
Tysklands økonomi blev stadig mere opdelt
russerne styrede udviklingen i deres zone ved hjælp af tyske kommunister
Sovjetunionen fik i 1946 socialdemokratiet i den sovjetiske zone til at slutte sig sammen med kommunisterne til SED
Sovjetisk sikkerhedszone i Østeuropa
i efteråret 1944 blevet enige om at opdele Central- og Østeuropa i interessesfærer.
efter den tyske besættelsesmagts tilbagetog i 1944 drive den kommunistiske modstandsbevægelse ELAS ud af Athen.
Stalin, Churchill og Roosevelt, aftalt, at sejrsmagterne skulle genskabe ordnede forhold inden for de områder, som de erobrede fra Tyskland.
ifølge Jalta-aftalen indføres demokratiske tilstande i de befriede lande.
Men Stalin ville have indsat venligtsindede regeringer i sin "sikkerhedszone".
Stalin presset de vestallierede til at acceptere, at Sovjetunionen i 1939-40 havde annekteret store områder, som tilhørte dets nabostater i Østeuropa.
For det andet kunne Sovjetunionen ikke som USA yde stor økonomisk hjælp til genopbygning.
For det tredje gik den Røde Hær i visse områder brutalt frem mod civilbefolkningen.
Sovjetisk strategi i de østeuropæiske lande
Sovjetunionen forlangte, at der i Østeuropa skulle dannes koalitionsregeringer, hvor kommunisterne deltog
I Polen var det svært for Sovjetunionen at vinde folkelig opbakning.
Stalin og Hitler havde i 1939 delt landet mellem sig.
1944 undlod Sovjetunionen at komme den polske modstandsbevægelse til hjælp,
I 1945 indsatte Sovjetunionen en polsk regering
Den legale polske regering, som havde siddet i London under 2. verdenskrig, blev holdt udenfor af Stalin.
nden valget i januar 1947 pressede regeringen de fleste partier ind på en fælles liste, så det politiske liv blev ensrettet.
Rumænien havde kæmpet på tysk side under 2. verdenskrig
Rumænien skiftede side i efteråret 1944.
I februar 1945 tvang Sovjetunionen kong Michael til at udnævne en pro-kommunistisk regering.
I 1948 havde kommunisterne fået total kontrol med samfundet.
I Bulgarien tog den kommunistisk dominerede Fædrelandsfront magten i efteråret 1944.
Ungarn afholdt i 1945 frie valg, hvor Husmandspartiet erobrede flertallet af stemmerne.
Bekymring i Vesten
Sovjetunionens magtkonsolidering i Østeuropa vakte bekymring i Vesten
I årene 1945-47 stagnerede økonomierne i Europa, som var udmarvet af krigen.
De nationale kommunistpartier stod stærkt i Frankrig og Italien.
Han ville især befæste sin stilling i sikkerhedszonen i Østeuropa.
Men Stalin var mere tilbageholdende med at blande sig i de politiske forhold uden for denne zone
Verden deles i to: Truman-doktrinen
i Grækenland havde der under den tyske besættelse været kampe mellem den kommunistiske modstandsbevægelse ELAS
I foråret 1946 indledte ELAS en guerillakrig
Storbritannien støttede den græske regering
i februar 1947 måtte briterne standse al hjælp til Grækenland.
Storbritanniens ressourcer var brugt op efter 2. verdenskrig, og briterne bad USA om at tage over.
USA's præsident, Harry S. Truman, fik nu et program for militær og økonomisk bistand til Grækenland og Tyrkiet
Den 12. marts 1947 holdt Truman en tale
Ifølge Truman var verden i hovedsagen delt op i to lejre:
En lejr med USA i spidsen, hvor frihed og demokrati herskede
en anden lejr, hvor "totalitære" systemer undertrykte sine borgere.
Man antog i Vesten, at Stalin stod bag oprøret i Grækenland
Stalin mente dog, at de græske kommunisters kamp var håbløs
George Kennan, som var amerikansk diplomat i Moskva
USA skulle forhindre Sovjetunionen i at udvide sit magtområde ved at vise, at man var klar til at bruge sin militære styrke.
Denne inddæmnings- eller "containment"-strategi blev en central del af USA's politik over for Sovjetunionen frem til 1989.
Marshallplanen
I 1947 forværredes krisen i Europa.
Hvis det kom til et økonomisk og socialt sammenbrud i Europa, ville det ramme USA økonomisk, og kommunisterne og Sovjetunionen ville få vind i sejlene.
Den amerikanske bistandsplan, der fik navnet Marshallplanen efter George Marshall, var et tilbud til alle europæiske lande, også Østeuropa og Sovjetunionen.
en indeholdt nemlig et krav om indsigt i de enkelte landes økonomi.
Stalin sendte alligevel en delegation til konferencen i Paris, hvor planen blev drøftet i juli 1947.
Det måtte Sovjetunionen afvise med landets tradition for hemmelighedskræmmeri, formodede man.
Stalin sendte alligevel en delegation til konferencen i Paris, hvor planen blev drøftet i juli 1947.
Nye oplysninger: Agenter advarede mod Marshallplanen
Stalin trak sig dog hurtigt fra forhandlingerne
Efter Murens fald er en anden forklaring kommet frem: Stalin fik advarsler fra agenter i Vesten:
amerikanerne og briterne ville bruge Marshallplanen til at integrere Tyskland økonomisk i Vesteuropa og standse krigsskadeerstatningerne til Sovjetunionen
I Polen og Tjekkoslovakiet var fortvivlelsen over denne ordre fra Stalin udbredt.
De vesteuropæiske lande modtog i alt 13 mia. dollars i Marshallhjælp i årene 1947-52.
de vestlige besættelseszoner i Tyskland fik Marshallhjælp
Men i Østeuropa strammede Sovjetunionen grebet.
I efteråret 1947 dannede de kommunistiske partier en ny international organisation
Oppositionens vilkår i Østeuropa blev helt umulige.
Sovjetunionen besætter Bornholm
Bornholm lå i krigens sidste dage på en evakueringsrute for tyske soldater fra Østfronten.
Den tyske kommandant nægtede derfor at overgive sig til den Røde Hær.
Efter at tyskerne i resten af Danmark havde kapituleret til englænderne den 4. maj 1945, bombarderede sovjetiske fly Rønne og Neksø den 7. og 8. maj.
I de to byer var 471 huse totalt ødelagte, mens 1900 ejendomme fik skader. 10 mennesker blev dræbt, og omkring 5000 mennesker blev hjemløse.
Så overgav tyskerne sig. Den 9. maj ankom de første sovjetiske tropper til Rønne.
De stjal cykler og andet indbo fra de bombede huse.
den 15. maj 1945 afbrød den sovjetiske kommandant al kommunikation med det øvrige Danmark.
derefter meddelte Sovjetunionen, at en tilbagetrækning fra Bornholm afhang af en løsning på Tysklandsspørgsmålet
I efteråret 1945 var der op mod 9.000 sovjetiske soldater på øen.
Man frygtede, at briterne ville anlægge baser i Danmark.
Stalin håbede også på ad den vej at få politisk indflydelse i Danmark.
På London-konferencen i december 1945 fik Sovjetunionen vished for, at Storbritannien ikke havde planer om militære anlæg i Danmark.
Stalin konkluderede, at en besættelse af Bornholm ville belaste forholdet til Danmark. Den 5. april 1946 forlod de sidste sovjetiske tropper øen.