Please enable JavaScript.
Coggle requires JavaScript to display documents.
Frelste får og fortabte bukke - Coggle Diagram
Frelste får og fortabte bukke
Intro
Sidste søndag i kirkeåret. Ja fra næste uge starter vi et nyt kirkeår med advent som begyndelsen.
Jeg altid haft sådan lidt - slap af. Man skal godt nok være særlige i kirken. Vi gider ikke jeres nytår - vi laver vores eget. Og så fejrer vi det med kirkefrokost.
Ja, der er ikke helt så meget svung over kirkeårets afslutning og begyndelse, som nytårsaften med krudt, cigarer og lækker mad.
Men jeg skal sandelig alligevel love for, at der er krudt i indholdet og prædiketeksten til sidste søndag i kirkeåret. Og lige når man læser den - tænker. Hvem skal prædike? Mig? Nej
Dårlig tekst
Det er da ikke sådan top tre over emner at skulle tale om. Gud som dommeren, der står og skal dømme ved dagenes ende.
Om hvad der skal til for at få det evige liv? Liv efter døden. Og Gud som står der som dommeren i midten og sender den ene vej med overskriften død og dom eller vejen med skiltet liv og evighed.
Der er hyggeligere at tale om Guds som far eller den omsorgsfulde og mægtige. Men han er også dommeren. Vi siger det hver søndag - som skal komme og dømme levende og døde.
Og de fleste af os har det nok også bedst med, at der på sådan et kosmisk plan er retfærdighed til. At der til sidst er en, som gør regnskabet op.
Men hvad er det egentligt han siger?
Linda
For et par år siden havde Linda og jeg sådan en af de der aftener, hvor man sidder i sofaen. Ting kører i baggrunden. Ungerne sover måske. Man har gang i en bog, en telefon, et projekt, noget ligegyldigt.
Og alt imens kører snakken. Og selv i dag står slutningen af samtalen tydeligt for os begge tror jeg. Men ingen af os kan sådan helt huske, hvad vi snakkede om.
Men jeg føler mig overbevist om, at vi talte sammen om vores planer og vores kalender. Og på et tidspunkt, så siger jeg til Linda, at jeg har lavet de her planer et par efter.
Hvortil Linda kigger på mig, smiler og siger: dit lille svin. Og jeg var sådan lidt - øh, sådan plejer vi da ikke snakke til hinanden.
Og for god ordens skyld var det heller ikke det hun sagde: hun sagde "det helt fin". Men jeg havde hørt noget andet - også selvom hun sad 3 meter fra mig.
Så jeg var sådan lidt - hvad snakker du om? Hun var sådan lidt - hvad skal jeg ellers sige? Sige det pænt. Jeg tror det var det pæneste jeg kunne. Så gik jeg og var pigesur. Ej, jeg grinede vist bare.
Misforstå
Måske oplevet at høre noget andet end det der blev sagt. Eller læst en mail og misforstået det tonefald, det blev skrevet i.
Og det er så nemt i dag at høre noget andet end det, der blev sagt. Eller misforstå det tonefald, som det er sagt i.
Det er så nemt at høre det her og så se Gud, som den der strenge trælse dommer, der sidder der og kigger i bogen over gode og dårlige ting vi har lavet. Og er der flest gode, så tjek. Så er du med. Hvis ikke - skidt.
Og det passer perfekt med vores opfattelse af, hvem der kommer i himlen - det er jo de gode.
Men sådan kan man nogle gange høre noget, som slet ikke blev sagt.
Teksten
Og jeg vil sige heldigvis - for jeg fandt ikke meget håb i at forstå den sådan. Jeg ved ikke jer, men jeg finder ikke meget håb i, at jeg opføre mig pænt nok til at fortjene himlen.
Kiggede ned over listen og tænkte: jeg ligner godt mere en buk end et får. Jeg ikke besøgt fængsel, ikke taget imod mange fremmede eller mad eller drikke. Tøj til dem uden eller passet syge.
Og jeg tror, at de fleste af os, hvis vi ærgerlige ligner noget mere en buk end et får. Vi kan ikke stoppe med at lave fejl.
Derfor er det så godt, at der ikke er tale om nogle får, der opfører sig godt og så nogle får, der opfører sig skidt.
Nej, Jesus taler om to forskellige slags dyr. Får og bukke. Så det handler ikke først/fremmest hvordan opfører sig, men om man er et får eller buk
Får til buk
Så hvordan går man fra at være en fortabt buk til at blive et fundet og frelst får? Hvordan får man adgang til himlen og arver alt det, som Gud har?
Og bare lige for at få historikken med, så er det et tydeligt billede igennem hele Bibelen, at dem som med Gud at gøre er han får.
Siger ikke første og fremmest noget om, hvor dumme vi er, men og hvor god han er. GT omtales Gud, som min hyrde. Ham som leder mig til det stille vand. I NT: Jesus, jeg gode hyrde. Hører min stemme
Men hvordan bliver en buk til noget helt andet? Et får? Næsten et mirakel til. En forvandling. Ja, måske endda en genfødsel om man vil.
Den her vende tilbage til (døbefonden)
Iklædt jer Kristus
For andet billedsprog, som går igen over hele. Nemlig, at der er noget, som vi kan iklæde os.
3 kapitler før det her som 5 uger siden sammenlignede Jesus himlen med et bryllup, hvor en ikke har festtøj på. Og bemærkelsesværdig er, at dem med festtøj på får samme som fårene. Fest
NT: Vi skal iklædes noget - noget som gives os at tage på. Iklædes uddødelighed, Iklædes kraft fra det høje. Iklædes kærlighed.
Det som går igen og igen er, at vi skal iklædes Kristus. Sådan, så alt det han er dækker alt det jeg er. Guds lam - som er en af det titler om Jesus finder i både GT og NT.
Så al min utilstrækkelighed bliver dækket af hans perfekthed. Al min dødelighed dækkes af hans uddødelighed. Min svaghed, hans kraft. Mine fejl, hans kærlighed og tilgivelse
Gal.
Paulus beskriver den her måde: Gal. 3,26-28. Genfødt som et får (ja, vi snakker billede)
Og der er adgang for alle. Trælle og fri, mænd og kvinder, unge og gamle, gode og onde.
I dåben har vi fået adgang til himlen, og ved troen har vi festklæderne på.
Historien først
Man kunne måske sammenligne festklæderne, fåreklæderne med en faldskærm
Vi skal forestille os en mand spring faldskærm. Kunne været kvinde, været dig eller mig. Ikke mig for jeg for bange tror jeg.
Jeg ved dig, men hvis aldrig prøvet før, så forberede mig. Gjorde han også - tog et kursus
Undervist i, hvordan sidder i flyet. Stiller sig klar. Hopper sikkert ud af flyet. Holder balance i luften. Og ikke mindst: hvordan faldskærm virker og hvordan udløser den.
Dagen kommer. Mand sætter sig i flyveren. Maskine larmer og hopper en del på vej mod højde springe fra. Rigtige højde, dørene til side, står klar. Trækker vejret dybt.
Han lært alt om, hvordan fungerer og hvordan opfører sig i luften. Men pludselig skifter mening. Tænker: alt jeg lært om faldskærmsudspring tror jeg ikke på længere.
Og den her faldskærm tror jeg ikke kan redde mig. Han tager den af og springer.
Vi kunne kalde den her vending for syndefaldet - Bibelens fortælling om, hvordan mennesket vendte instruktøren, undskyld Gud ryggen.
Og nu hænger manden så der i luften. På vej mod døden - en vej vi som alle mennesker er på.
Sidste del
Men der går ikke længe inden instruktøren kommer ned på siden af manden. Vi kunne kalde han hr. frelser. Hyrden. Guds lam.
Han råber: Hvad laver du? Du styrter jo ned? Instruktøren kigger ned og kigger så på manden. Og stille klikker han sin faldskærm af og rækker den frem mod manden.
Og siger: Vil du ikke nok tage min faldskærm? Jeg skal nok tage faldet for dig.
Det hele afhænger ikke af, om jeg nu fuldførte mit potentiale eller leve godt nok. Alt afhænger af ham, som rækker mig sin faldskærm, mine festklæder, fåreklæder.
Dåben rækker han den til os - ved troen på ham tager imod hans gave. En gave som giver evigt liv.
Vil du have den, så er den din. Måske i dag skulle bruges på at sige ja tak til hans gave og takke ham for det håb han har givet os.