Please enable JavaScript.

Coggle requires JavaScript to display documents.

Medicin på J1 - Coggle Diagram

- - - - Risiko for induktion af mani. Forsigtighed ved tidligere mani/hypomanni
      - Behandling af bipolar depression bør kun foretages under samtidig dække af stemningstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer seponeringssymptomer, udtrappet, da det kan forværre manien
    - - Mulig øget risiko for suicidaltanker og -adfærd i starten af behandlingen, specielt hos unge under 35 år
      - Alle patienter følges tæt på de første uger af behandlingen og ved dosisændringer, også for at sikre compliance
      - Speciel forsigtighed ved angstsymptomer eller ved tidligere suicidaladfærd
- - - - Loop-diuretikum, høj maksimal virkning
    - - Ødemer
      - Arteriel hypertension
      - Hypertensiv krise
      - Fremkaldelse af forceret diurese
    - - Diural
      - Andre furosemid
    - - Nedsat nyre (højere doser kan være nødvendige for at opnå den ønskede diurese)
      - Allergi over for loop-diuretika (pga risiko for krydsallergi)
      - Hypovolæmi eller dehydrering
      - Alvorlig hypokaliæmi
      - Alvorlig hyponatriæmi
      - Komatøse tilstande i forbindelse med hepatisk encefalopato
    - - Meget alm: Elektrolytforstyrrelse, forhøjet plasma-kreatinin, forhøjet serum-urat, dehydrering (især hos ældre), hypertriglyceridæmi, hypovolæmi (især hos ældre)
      - Alm: Hyperlipidæmi, hypochloridæmi, hypokaliæmi, hyponatriæmi, anfald af arthritis urica, hepatisk encefalopati(ved levercirrose patienter), polyuri, synkope
    - - Latent eller manifest diabetes mellitus
      - Porfyri
      - Hypotension
      - Stenoser i koronararterierne eller hjernens forsyningskar
      - Leversygdomme
      - Arthritis urica
      - Systemisk lupus erythematosus
      - Prostatahyperplasi
      - Urinrørsforsnævring
      - Blæretømningsproblemer
      - Nefrotisk syndrom
      - Kontrol af nyrefunktion og serum-elektrolytter anbefales
      - Præmature spædbørn med respiratorisk distress-syndrom pga. risiko for persisterende ductus arteriosus Botalli
      - Præmature pga. risiko for udvikling af nefrocalcinose og nefrolithiasis. Nyrefunktionen skal kontrolleres, og nyrerne ultralydsscannes.
      - Forsigtighed ved alvorlig overfølsomhedsreaktion for antibakterielle sulfonamider, fx sulfamethizol, sulfamethoxazol og sulfasalazin, selvom risikoen for krydsallergi er beskeden.
  - - - Gastro-intestinal perforation
      - Ileus
      - Akutte abdominalkirurgiske tilstande
      - Toksisk megacolon
      - Svær dehydrering
    - - Meget alm: Diarré
      - Alm: Abdominalsmerter
    - - Syntetisk laksans med primær virkning på peristaltikken i colon
    - - Obstipation (peristaltikfremmende)
    - - Forstyrrelse i væske- og elektrolytbalancen
      - Gastro-intestinal obstruktion
      - Svær kroniks inflammatorisk tarmsygdom
      - Langvarig brug af store doser kan medføre væsentlige væske- og elektrolytforstyrrelser, samt kronisk obstipation og forstyrrelse af tarmmotorikken
    - - Actilax
      - Orilaxal
  - - - Osmotisk virkende laksans med macrogol 3350 og elektrolytter
    - - Kronisk obstipation
      - Svær obstipation med ophobning af fæces i rectum og/eller colon
    - - Meget alm: Abdominalsmerter, anal irritation, diarré, flatulens, kvalme, meteorisme, opkastning
      - Alm: Hovedpine, hudkløe, perifere ødemer
    - - Nedsat nyrefunktion (risiko for akkumulering og udvikling af metabolisk acidose v. movicol chokolade pga. benzylalkohol)
      - Nedsat leverfunktion (evt. indhold af benzylalkohol pga. risiko for akkumulering og udvikling af metabolisk acidose)
      - Ileus og mistanke om ileus
      - Gastro-intestinal perforation
      - Svær kronisk inflammatorisk tarmsygdom
      - Toksisk megacolon
      - Ventrikeltømningsforstyrrelse
    - - Gastro-intestinal obstruktion
      - Kronisk inflammatorisk tarmsygdom
      - Midler med indhold af macrogol bør anvendes med forsigtighed ved risikofaktorer for iskæmisk colitis eller ved samtidig behandling med peristaltikfremmende laksantia, da der har været alvorlige tilfælde af iskæmiske colitis ved behandling med macrogol til tømning af tarmen. Pludselige abdominalsmerter, rektal blødning eller andre symptomer på iskæmisk colitis bør straks undersøges.
      - Elektrolyt- og væskebalancen bør overvåges hos risikopatienter, fx ældre og svage
      - Bør ikke anvendes ved hjertesvigt (grad III og IV), dekompenseret leversygdom eller svær dehydrering, da sikkerhed ved brug ved disse tilstande ikke er tilstrækkeligt belyst.
      - Natriumindhold (Movicol®: 1 enkeltdosisbeholder indeholder 8,1 mmol natrium, som svarer til 474 mg natriumchlorid.)
      - Indhold af benzylalkoho
    - - Gangiden
      - Lacrofarm
      - Moxalole
  - - - Parkinsons sygdom
      - Fæokromocytom
      - Epilepsi
      - Gastro-intestinal perforation/mekanisk tarmobstruktion
      - Antipsykotikainduceret tardic dyskinesi
      - Samtidig behandling m. levodopa
    - - Meget alm
        
        Døsighed
      - Alm:
        
        Diarré, Mundtørhed.
        
        Kraftesløshed.
        
        Akatisi, Ekstrapyramidale gener, Parkinsonisme.
        
        Depression.
        
        Hypotension (især efter i.v. indgift).
    - - Peristaltikfremmende
      - Antiemetisk middel.
    - - Postoperativ kvalme/opkastning (kortvarig profylaktisk)
      - Kvalme/opkastning v. migræne anfald (profylaktisk, kortvarig)
  - - - Antacidum.
      - Osmotisk virkende laksans
    - - Obstipation
      - Symptomatisk v. gastro-øsofagal reflukssygdom
- - - - Astma og anden bronkospasme
      - Anvendes ved fødsel. Se promedicin.dk
    - - Alm: Takykardi, muskelkramper, hovedpine, tremor.
    - - Sympatomimetikum --> stimulerende virkning på Beta2-receptorer
      - Bronkodilaterende middel
    - - Nedsat nyre- eller leverfunktion (pga. akkumulering af benzylalkohol og udvikling af metabolisk acidose)
      - Salbutamol kan fremkalde kfraftigere blødninger under operation (beta-blokker kan hæmme dette)
      - Diabetes mellitus (beta2-agonister kan øge risiko for hyperglykæmi)
      - Kardiovaskulære lidelser (arytmier, iskæmisk hjertesygdom, kardiomyopati, aortastenose, arteriosklerose, arteriel hypertension, aneurisme, forlænget QT-interval eller behandling med lægemidler, der forlænger QT-intervallet.
      - Tyrotoksikose (øget risiko for hjertepåvirkning)
      - Patienter med øget risiko for udvikling af hypokaliæmi (fx ved hypoxi) --> serumkalium bør kontrolleres ved akut svær astma, samt ved samtidig behandling med midler, der øger risikoen for hypokaliæmi (fx steroider og diuretika)
      - Allergiske reaktioner ved oral opløsning
    - - Oral opløsning
      - Injektionsvæske
      - Koncentrat til infusionsvæske
      - Inhalationspulver i Diskos
      - Inhalationsspray
      - Inhalationsvæske til nebulisator (opløsning)
    - - Bør afbrydes 6 timer før behandling med halogenerende anæstetika
      - Kombination med midler der kan øge risiko for hypokaliæmi
      - Justering af antidiabetisk behandling kan være nødvendigt
      - Øget risiko for hyperglykæmi ved kombination m. systemisk kortikosteroid
    - - Ventolin (inh. pulver i diskos)
      - Airomir, Airsalb (inh. spray)
      - Salbutamol, suspirinix (inh. væske til nebulisator)
  - - - Profylaktisk og akut behandling af astma og KOL
    - - Korttidsvirkende antikolinergikum
    - - Glaukom og prostatahyperplasi
      - Øget forbrug af ipratropium tyder på dårligere symptomkontrol eller øget fysisk aktivitet.
      - Antikolinerge belastning ved kombination med andre antikolinerge midler. OBS. bør seponeres hos patienter i langvarig behandling med langtidsvirkende antikolinergika.
    - - Alm: Gastro-intestinale gener, kvalme, mundtørhed, svimmelhed. hovedpine. halsirritation, hoste.
    - - Ipratropiumbromid (inh. væske til nebulisator)
  - - - Bronkodilaterende middel.
      - Kombination af korttidsvirkende antikolinergikum og et sympatomimetikum
    - - Ved bronkospasme hos patienter med KOL, der ikke kan behandles suff. med monoterapi
      - Inhalationsvæske til nebulisator.
      - Dosis: 1 dosisbeholder 3-4 gange dgl. OBS. det kan være nødvendigt at anvende endnu en éndosisbeholder, men læge bør kontaktes!
    - - Glaukom og prostatahyperplasi
      - Kardiovaskulære lidelser (fx arytmier, iskæmiske hjertesygdom, kardiomyioati, aortastenose, arteriosklerose, arteriel hypertension, aneurisme, forlænget GT-interval eller behandling med lægemidler, der forlænger QT-interval)
      - Myokardieinsufficiens, fæokromocytom, tyrotoksikose og diabetes (RISIKO FOR HYPERGLYKÆMI OG HJERTEPÅVIRKNING)
      - OBS. bør seponeres hos patienter i vedvarende behandling med langtidsvirkende antikolinergika!
    - - Kun ikke almindelige og sjældne
- - - - Patienter med KOL i stadium D (symptomreduktion og forebyggelse af eksacerbation)
      - Fast forebyggende behandling ved voksne m. astma, som ikke er tilstrækkeligt kontrolleret med en kombination af mellemdosis inhalationssteroid (ICS) og langtidsvirkende beta2-agonist (LABA), og har haft mindst 1 eksacerbation det seneste år
    - - Bronkodilaterende og antiinflammatorisk virkning.
      - Kombination af syntetisk glukokortikoid (ICS), langtidsvirkende sympatomimetikum (LABA) og lantidsvirkende antikolinergikum (LAMA)
    - - Nedsat nyrefunktion (monitorering af GFR <3o ml/min. Den systemiske eksponering kan være øget. Tæt monitorering for potentielle bivirkninger anbefales.)
      - Kardiovaskulære lidelser (arytmier, iskæmisk hjertesygdom, kardiomyopati, aortastenose, arteriosklerose, arteriel hypertension, aneurisme, forlænget QT-interval eller behandling med lægemidler, der forlænger QT-intervallet
      - Diabetes
      - Epilepsi
      - Fæokromocytom
      - Glaukom
      - Lungetuberkulose
      - Nedsat binyrefunktion
      - Prostatahyperplasi
      - Svampe- eller virusinfektion i luftvejene
      - Urinretention
      - Patienter med øget risiko for udvikling af hypokaliæmi fx ved hypoxi
      - Ved høje doser kan binyrebarkfunktionen påvirkes. Større risiko for systemisk steroidpåvirkning ved nedsat leverfunktion
      - Der bør indtages calcium og vitamin D under behandling
      - Risiko for osteoporose ved ældre patienter, som har været i højdosisinhalationssteroid behandling over længere tid
      - Mund og svælg bør skylles med vand og spyttes ud for at mindske risiko for oral candidiasis
      - Evt. sep. af andre antikolinerge lægemidler!
    - - Alm: Candidiasis, hovedpine, talebesvær, UVI, nasopharyngitis, pharyngitis, pneumoni (ved KOL)
- - - - Funktion
        
        Lav-molekylært heparinpræparat.
        
        Antikoagulans
      - Anvendelse
        
        Behandling af DVT og tromboemboliske komplikationer
        
        Akut koronart syndrom (UAP og non-STEMI)
        
        Behandling af symptomatisk venøs trombose og forebyggelse af tilbagefald hos patienter med aktiv cancer
        
        Forebyggelse af koagulation i venekanyler, slanger og apparatur til ekstrakorporal cirkulation
      - Bivirkninger
        
        Alm: Blødningstendens, trombocytopeni type 1, reaktioner og ubehag på indstiksstedet, forhøjede levertransaminaser, alopeci
      - Forsigtighedsregler
        
        Nedsat nyre- og leverfunktion
        
        Alder > 80 år
        
        Potentiel øget blødningsrisiko (fx trombocytopeni)
        
        Ukontrolleret hypertension
        
        Diabetes/hypertensiv retinopati
        
        Trombocyttælling anbefales før behandling startes og ved længerevarende behandling efter 7 og 30 dage (med henblik på heparin-induceret trombocytopeni)
        
        Plasma-kalium bør måles, før heparin-behandling påbegyndes og derefter regelmæssigt under behandlingen især ved behandling udover 7 dage.
        
        Ved neuraksial blokade kan kateteranlæggelse og fjernelse tidligst ske 12 timer efter 5.000 IE s.c. og tidligst 24 timer efter terapeutisk dosis. Efter kanylefjernelse skal der gå mindst 2 timer, før næste s.c. injektion af dalteparin gives
        
        Allergiske reaktioner
        
        Evt. nålebeskyttere på fyldte injektionssprøjter kan indeholde latex, som kan medføre svære allergiske reaktioner
        
        Benzylalkohol
      - Kontraindikationer
        
        Heparinallergi
        
        Spinal eller epiduralpunktur
        
        Alvorlige koagulationsforstyrrelser
        
        Aktiv blødning i CNS, mave-tarmkanal eller anden aktiv blødning
        
        Akut gastro-intestinal ulceration eller friske cerebrale insulter
        
        Hjerne-, rygmarvs- eller øjenkirurgi
        
        Bakteriel endocarditis
        
        Heparin-associeret trombocytopeni (type 2)
    - - Forsigtighedsregler
        
        Nedsat nyre- og leverfunktion
        
        Behandling med ASA øger risiko for per- og postoperativ blødning
        
        Hyppigere reoperation pga. blødning ca. 50% ved koronar bypass-kirurgi
        
        ASA bør seponeres 3-5 dage inden operation, afhængig af vurderingen af risiko for trombose under pause med behandlingen
        
        ASA-behandling kan genoptages 6-12 timer postoperativt, hvis der ikke er tegn på blødning
        
        Forsigtighed ved langvarig behandling af ældre pga. risiko for gastro-intestinale blødninger
        
        Forsigtighed ved svær overfølsomhedsreaktion på mesalazin og dets derivater pga. risiko for krydsallergi
        
        Ved alvorlig G6PD-mangel kan høje doser ASA forårsage hæmolyse eller hæmolytisk anæmi
      - Bivirkninger
        
        Meget alm: Blødningstendens, abdominalsmerter, gastro-øsofageal refluks, pyrosis
        
        Alm: Diarré, flatulens, gastro-intestinal blødning, kvalme, melæna, opkastning, angioødem, urticaria, hovedpine, søvnløshed, bronkospasme
      - Funktion
        
        Tromboseprofylaks
      - Anvendelse
        
        Akut og kornisk iskæmis hjertesygdom
        
        Profylakse mod retrombose
      - Substitution
        
        Acetylsalicylsyre
        
        Hjercatyl
        
        Hjerdyl
      - Kontraindikationer
        
        Frisk gastro-intestinal blødning
        
        Patologisk blødningstendens
        
        Astma eller andre allergiske symptomer udløst af salicylsyre, paracetamol eller andre NSAID
  - - - Bivirkninger
        
        Meget alm: Ødemer
        
        Alm: Palpitationer, synsforstyrrelser, abdominalsmerter, diarré, dyspepsi, kvalme, obstipation, krafteløshed, svimmelhed, træthed, muskelkramper, hovedpiner, søvnighed, dyspnø, ankelødemer, ansigtsrødme
      - Anvendelse
        
        Forebyggelse af angina pectoris
        
        Arteriel hypertension
      - Kontraindikationer
        
        Nedsat leverfunktion (initialdosis nedsættes og der optitreres langsomt)
        
        Svær hypotension
        
        Obstruktion af venstre ventrikels udløbskanal
        
        Shock og ustabil hjerteinsufficiens efter akut myokardieinfarkt
        
        Svær overfølsomhed fra andre calciumantagonister
      - Funktion
        
        Calciumantagonist gruppe 2, med overvejende kardilaterende virkning.
        
        Middel mod angina pectoris
        
        Antihypertensivum
      - Forsigtighedsregler
        
        Svær hjerteinsufficiens
        
        Forsigtighed ved dosisøgning til ældre
      - Substitution
        
        Amlodipin (diverse versioner)
        
        Norvasc
- - - - DM1
      - DM2
        
        Hvor terapeutiske mål for glucosekontrollen ikke kan opnås vha. livstilsændringer og orale antidiabetika eller GLP-1-receptor agonister
        
        Ved elektive operationer (ved større kirurgiske indgreb hos DM2 patienter i behandling med orale antidiabetika
    - - Hurtigt virkende
      - Langsomt virkende
    - - Antistofdannelse (kan i sjældne tilfælde føre til insulinresistens)
      - Lokale gener på inj. sted (fx irritation, inf., ødem)
        
        Lipodystrofi (fedtvævshypertrofi eller sjældnere fedtvævsatrofi) - dette har stor betydning for insulinabsorption og have kosmetisk betydning for pt. Det undgås ved at sprede inj. over større område og at undgå samme inj. sted.
      - Hypoglykæmiske symptomer (hyppigt før måltider dvs. hvis måltider udskydes og pt har øget fysisk aktivitet)
        
        Mathed, koldsved, varmefølelse, kuldefornemmelse, sultfølelse,
        
        Svimmelhed, svigtende koncentrationsevne, indre uro, fjernhed, paræstesier, motorisk uro, tremor, indre "skælven", hovedpine, ukoordineret tale, evt. afasi og parese, kan virke berusende og agiterende, mani, kramper, bevidstløshed
        
        Palpitationer evt. angina pactoris-anfald
        
        Dobbeltsyn
    - - Insulinformulering
      - Individuelle patientfaktorer (variation i den glykæmiske kontrol)
      - Administrationsmåde (mange små depoter giver hurtigere absorption i forhold til en stor samlet antal enheder)
      - Inj. sted (hurtigere absorption fra abdomen vs. femora)
      - Lidohypertrofi (injektionsinfiltrater), der er langsom og variabel absorption fra området med lipohypertrofi
      - Motion (øger absorptionshastighed fra underekstremiteterne (næppe fra abdomen))
      - Tobaksrygning (nedsætter absorptionshastigheden under og lige efter tobaksrygning)
      - Hudtemperatur (nedkøling medfører langsommere, opvarmning medfører hurtigere absorption)
      - Lokal massage (hurtigere absorption opnås ved massage af inj. sted)
      - Neuropati (Ved udtalt neuropati ses i visse tilfælde øget absorptionshastighed pga. øget blodgennemstrømning i subcutis)
      - Injektionsteknik (for at undgå udsivning af insulin fra stikkanal)
  - - - Oralt antidiabetikum
    - - Alm
        
        Smagsforstyrrelser
      - Meget alm.
        
        Abdominalsmerter
        
        Diarré
        
        Kvalme
        
        Opkastning
        
        Nedsat appetit
    - - Monoterapi ved stabil DM2, når tilstrækkelig glykæmisk kontrol ikke har kunne opnås med kostregulering, motion og vægtreduktion
      - I kombination med DPP-IV-hæmmer, GLP-1-receptor agonist, insulin, SGLT-2-hæmmere eller sulfonylurinstoffer, når tilstrækkelig glykæmisk kontrol ikke har kunne opnås med disse i monoterapi sammen med kostregulering, motion og vægttab.
    - - Bør pauseres ved tilstande med påvirket almen tilstand med risiko for vævshypoxi, dehydrering, alvorlig infektionssygdomme og påvirket nyrefunktion fx septisk el. cirkulatorisk shock, resp. svigt og opkastninger for at reducere risiko for lactaacidose
      - Vitamin B12-koncentrationen måles mindst hvert andet år pga risiko for vit B12 malabsarption
      - Skal seponeres på tidspunktet for kirurgi under universel, spinal eller epidural anæstesi. Behandlingen må tidligst genoptages 48 timer efter operation eller genoptagelse af oral ernæring og kun efter, at nyrefunktionen er blevet revurderet og fundet normal
      - Leverfunktion bør kontrolleres min. 1x årligt, hyppigere hos ældre.
      - Nyrefunk. bør kontrolleres før opstart og min 1x årligt, mindst 2-4x hos patienter med GFR-værdier ved nedre grænse af det normale, samt hos ældre.
      - Nyrefunktionen bør overvåges nøje ved opstart af eller brug af NSAID, bl.a. COX-II-hæmmere, ACE-hæmmere, angiotensin II-receptorantagonister og diuretika, især loop-diuretika.
      - Skal pauseres 3 dage før indgift af iodholdige røngtenkontraststoffer på grund af risiko for nyrepåvirkning og lactacidose. Behandlingen må først genoptages 48 timer efter undersøgelsen, og kun efter at nyrefunktionen er blevet revurderet og fundet normal. Pauseres ved manglende fødeindtagelse, ved betydende akut sygdom med risiko for dehydrering og ved nyresvigt.
      - Risiko for lactacidose skal tages i betragtning ved uspecifikke symptomer fx muskelkramper i forbindelse med dyspepsi og svær kraftesløshed.
        
        Symptomer på lactacidose er: hyperventilation, abdominalsmerter og hypotermi efterfulgt af koma.
        
        Ved diagnostiske laboratorieværdier vise nedsat pH i blodet, plasma-lactatværdier >5 mmol/l, øget anion gap og lactat/pyruvat-forhold.
      - Ved mistanke om metabolisk acidose bør metformin seponeres, og patienten bør straks indlægges.
      - OBS. lactat og metformin kan fjernes ved hæmodialyse. Lactacidose optræder oftes sammen med interkurrent sygdom.
    - - Nedsat nyrefunktion
      - Nedsat leverfunktion (kontraindiceret ved stærkt nedsat leverfunktion)
      - Diabetisk ketoacidose
      - Diabetisk prækoma
      - Akut alkoholforgiftning
      - i.v. administration af iodholdige kontrastmidler samt ved tilstande med påvirket almen tilstand med risiko for vævshypoxi, dehydrering og påvirket nyrefunktion fx septisk eller cirkulatorisk shock, hjerte- eller resp. svigt, nylig myokardieinfarkt og opkastninger for at reducere risikoen for lactacidose og nyrepåvirkning
      - Større operative indgreb (se elektive operationer under anvendelsesområde i insulin)
      - Pauseres ved dehydratio og alvorlige infektionssygdomme
    - - Mitforgen
      - Metformin typer
    - - Samtidig anvendelser af beta-blokkere giver risiko for afsvækkede og ændrede symptomer på hypoglykæmi og medføre blodtryksstigning
      - ACE-hæmmere kan nedsætte bs-niveau. Justering af dosis kan være nødvendigt
      - Glukokortikoider kan nedsætte virkning
      - Kombination af iodholdigt røngtenkontraststof giver øget risiko for lactacidose pga. nyrepåvirkning
      - Øget risiko for lactacidose ved akut alkoholforgiftning
      - Samtidig brug af diuretika, især loop-diuretika, kan øge risiko for lactacidose pga. mulig nedsat nyrefunktion
- - - - Angst og urotilstande
      - Spasticitet
      - Alkoholabstinenssymptomer
      - Velegnet til aftrapningsbehandling pga. den lange halveringstid
      - Skal nedtrappes få dage-over flere måneder alt efter behandlingslængden. Må ikke seponeres pludseligt pga. abstinenssymptomer.
    - - Anxiolytikum. Krampestillende
    - - Apozetam (2 eller 5 mg)
      - Hexalid (2 eller 5 mg)
      - Stesolid (2 eller 5 mg)
    - - Depression (risiko for suicidal adfærd og forværret depression)
      - Overvægt (der er længere virkningsvarighed efter seponering og den maksimale virkning indtræder senere end hos normalvægtige)
      - Personlighedsforstyrrelse (øget risiko for afhængighed og evt. forværring af bl.a. impulsivitet)
      - Tidligere alkohol- og medicinmisbrug (anvendes ved abstinensbehandling, men bør undgås hos tidl. misbrugere pga. risiko for afhængighed og misbrug)
      - Ældre
        
        Øget risiko for fald hos ældre pga. sedation og muskelsvaghed
        
        Mange ældre påvirkes kraftigt af benzodiazepiner. Forsigtig dosering anbefales
      - Tolerans og afhængighed
        
        Opmærksomhed på behandlingsvarighed pga. risiko for fysisk/psykisk afhængighed
        
        Normalt anbefales en behandlingsperiode på max 4 uger, hvorefter behandling revurderes
        
        Bør kun anvendes i refrakte(små doser hurtigt efter hinanden) doser og med hyppig monitorering af dosiseffekt
    - - Alm: Abstinenser, træthed, ataksi, motorisk hæmning, tremor, konfusion
    - - Akut alkohol- eller sovemiddelsforgiftning. (Benzodiazepiner kan forværre tilstanden)
      - Myasthenia gravis (Muskelsvind. Benzodiazepiner kan påvirke respirationsdeprimerende effekt.)
      - Resp. insufficiens (Forsigtighed ved let resp. insuff., undgåes helt ved svær resp. insuff.)
      - Søvnapnø (kan forværre søvnapnø og bør undgås ved alvorlig søvnapnø)