Please enable JavaScript.
Coggle requires JavaScript to display documents.
Guds plan med menigheden - Coggle Diagram
Guds plan med menigheden
Intro
Hvad er Guds plan med menigheden? Hvorfor er det godt at have fællesskab?
Det er tydeligt, at fællesskab er sådan helt i centrum, når vi taler om Jesus, har vi fællesskab. Følg mig - og skabte fællesskab.
Hele GT - historie og det her familie fællesskab. Israel/Jakobs familie. Og igennem hele NT nye Israel. Nye familie fællesskab - ikke pga. blodet i vores årer. Men Jesu blod binder os sammen.
Når Paulus taler - ikke hvis I mødes, men når I mødes. Fællesskab.
Første Gud registrere om mennesket, da han skabt det i 1. Mos, 2 - Ikke godt alene. Skabt til fællesskab.
Skabt til fællesskab
Vi er skabt til fællesskab. Vi har brug for fællesskab. De gode ting bliver bedre deler dem i fællesskab og de dårlige ting nemmere at bære, når fællesskab.
Men hvad er Guds plan med kirken? Hvad havde han egentligt tænkt med de fællesskaber, hvor han i centrum?
Jeg har et par tanker, som jeg vil dele med jer. Og hvad der lige kommer til at fylde ift. hvor I er, må I være med til at pege ud til sidst i gruppesnak.
Måske noget vi skal udfordres på her i aften
Kærlighed
Det første vi skal have fat i, hvordan ser ud. Hvordan sådan et fællesskab se ud? Det besværlige er, at vi jo ikke altid kan bestemme, hvem der er med eller ej.
Men nogle helt tydelig pejlemærker, når vi taler om kristent fællesskab / kirke / menighed.
Vær at bemærke, at nærmest ikke et tidspunkt, hvor der perfekt tilstand. Vi er mennesker, der fejler. Og derfor også fællesskab, der fejler, men det betyder ikke, at ikke værd at opmærksom på og skyde efter de her.
Første er, at kristent fællesskab er familie. Kendetegn helt fra GT. Hvor rent faktisk var familie. Men også tydeligt, da Jesus begynde forme fællesskab. Familie. Tænk på, hvordan Jesus taler om fællesskabet og troen.
Han taler om Gud som far - viser, at vi kan bede til vor far. Han er selv sønnen. Han omtaler hans disciple som brødre. Det hele emmer, at det er familie.
Udover at familie aldrig er noget man vælger selv - men at man bare er det, så tydeligt, hvad familie skal være. Et sted, hvor man hører hjemme. Hører til. Være sig selv. Det må være hjem.
Kendetegne familien: Joh. 13,31-35. Hør familie begreber igen. Hvad skal kendetegne den her familie? Kærlighed
At vi vil hinanden. Og vil hinanden det godt. Også selvom vi forskellige. Også selvom vi laver fejl. Også når det er akavet. Vi vil hinanden det godt. Ikke kage. Ikke ord. Kærlighed i centrum. Al den undervisning i verden - hvis ikke kærlighed.
Plads til alle
Til det andet kendetegn, som jeg fremhæve i aften. Nemlig, at der ikke er forskel på mennesker - plads til alle
Så vildt at se på det fællesskab/familie Jesus samlede. Så forskellige. Fiskere, som hellere handler før tænker. Johannes alt for meget tænker. Jødisk oprører Simon Zelot og romersk tolder Matthæus. Blandet flok.
Og vi ser igennem historier Jesus, at når mødte folk ramt forbi skiven, så møder mennesker med oprejsning, kærlighed, tilgivelse. Men en gruppe, Jesus møder med vrede. Råber endda hyklere, øgleyngel, kalkede grave efter
Men hvad er det Jesus bliver så vred over? Intet andet sted nærmest så vred? Fordi de her mennesker byggede mure op imellem mennesker. Og endnu værre - Gud og msk. Et A og B hold. Dem, som Gud sådan rigtigt elsker.
Du er ikke god nok til at være her. Du passer ikke ind - du må lige købe noget ekstra her for at være god nok.
Lige velsignet børn og talt om gyldne regler, kærlighed og tilgivelse. Og så pludselig det her. Slap af
Historie Jakob og Erik. Det er sjovt, når man er 2 og 4, men ikke når fællesskab. Og det har kirken og vi gjort ind imellem.
Vil med fællesskaber?
Godt spørgsmål. Og der er et par ting, som jeg vil pege på, og som vi måske kan udfordre hinanden lidt på.
Den første er, at kirken/fællesskabet igen og igen bliver omtalt, som Kristi legeme. Eller som grene på vintræet.
Så det, som Jesus ligesom vil verden - det skal kirken / hans fællesskab være med til at dele ud af.
Og i sin kerne er det selvfølgelig kærlighed.
At dele kærlighed ud til brødrene - dem som også er en del af fællesskabet. Og tjene hinanden med de gaver, som vi hver i sær har fået givet.
Noget, der har fået gave til at spille, så del ud. Nogle gæstfri. Nogle glæde. Nogle tungetale. Nogle giversind
Og i alt det her - dele omsorg, glæde, begejstring og forbøn for hinanden.
Kærlighed til andre
Men Jesus elskede ikke bare kirken og gav sin enbårne søn for at dem i fællesskabet, som tror på ham. Nej, det var verden.
Det Jesus ville verden må vi som hans legeme. Hans kirke. Hans fællesskab også arbejde med på.
Og det er en fælles ting - ikke først og fremmest en individuel ting, selvom jeg godt ved handle om at prioritere i det daglige.
Tænk for vidt det her fællesskab rækker med alle jer ud på alle mulige studiesteder og arbejdspladser. Fritidsforeninger og alt muligt. I er så mange steder.
Og når I lader jeres kærlighed og dermed også jeres tro skinne igennem derude, så er I med til at bære det, som Jesus ville verden videre.
Det er, hvad Guds plan med kirken og fællesskabet er. At det ikke har nok i sig selv, men at det, som vi har fået giver vi videre.
Opmuntre hinanden
Endelig som en del af det her, så vil jeg også pege på, at vi må opmuntre hinanden til at connecte med Gud.
Det var det her med, at vi var skabt til at fællesskab - også med Gud. Derfor må fællesskabet også være det sted, hvor vi sammen peger hinanden hen til ham, som giver os liv.
Det kan gøre ved at synge sammen, lytte sammen og være sammen. Men opfordre til at snakke og dele også.
Der vi kommer ind og mærker hinanden. De gange jeg svært - godt at dele men også høre andres oplevelser.
Hvis de kan tro selvom svært, så jeg måske også. Bede sammen. Hvis jeg ikke kan be, så måske de bede for mig.
Del i vildskab med hinanden - opmuntre til at søge Gud på forskellige måder.
Vi har
Vi kommer til med måde vi taler sammen eller måden vi er på at signalere, at du skal være sådan her for sådan rigtigt at være med.
Vi kan tale om troende præster eller ikke-troende klassekammerater, som om vi har fuldt kendskab til, hvad der lever indeni dem.
Vi kigger på det ydre og dømmer. Men Gud ser på hjertet.
Men Jesus kommer med noget her, som skal sætte fri. Rom. 8,1: Så er der ingen fordømmelse, som er Kristus Jesus. Der er intet, som kan skille os fra Gud. Ingen fejl, dumheder eller synd.
Så vi heller ikke indrette vores fællesskaber sådan, at det signalere noget andet. Vi kan så let få signaleret - bedst måde for at være her. Ikke de her fejl for at være her.
Guds plan for menigheden / fællesskabet er, at der skal være plads til alle slags mennesker. Og at det er ok at være på vej. Og så ikke lege, at vi med vores ord eller handlinger kan drive Gud på flugt.
Men jeg er sikker på, at hverken død eller liv, eller engel, dumme beslutninger, mislykkede forsøg, dårlig sprogbrug eller udfordringer med grænser kan skille os fra Guds kærlighed i Kristus Jesus.
Jesus frelser mennesker ved tro alene. Og ikke fordi vi kan finde ud af fortjene os ved med ord eller god opførsel ind i himlen. Så vi ikke lege, at anderledes med vores menigheder og fællesskaber.