Please enable JavaScript.
Coggle requires JavaScript to display documents.
Hjælp, min efterskoleelev vil snakke - Coggle Diagram
Hjælp, min efterskoleelev vil snakke
Intro
Fedt mødes her. Glædet mig og meget spændt. For, hvad jeg egentligt lige at give her.
Jer, der eksperterne. Jer, der er derude på slagsmarken. Jer, der ved, hvordan de er.
Jeg er ikke teenager, har ikke teenagebørn. Og der var ikke noget, som gøre mig så nervøs som ungdomskonsulent som at komme på efterskole.
-
Og så alligevel - dumpede jeg ind i flere samtaler. Selvom kort tid på efterskole. Og senere lige hjem fra efterskole - en masse samtaler.
-
Begynde med at hylde jer - I er nogle helte, at I står derude. Så godt og vigtigt at gode mennesker omkring dem I de der år. I er så vigtige.
Erfaring
Erfaring med en samtale, der bare gik super godt. Hvorfor gik godt? Hvad gjorde du? Hvad spurgte du om?
Erfaringer med samtaler, der gik dårligt eller aldrig blev. Hvad gik galt? Hvad sagde du?
Samtale
Og de har brug for nogle af snakke med. Jeg er klar over, at mange af dem ikke vil indrømme over for hverken dig eller sig selv. Men langt de fleste har faktisk brug for et voksent menneske lytte.
Både fordi mor og far ofte er åndsvange og ikke forstår dem - teenhjerner. Og fordi det der med kammeraterne ikke altid er lige så nemt. Der er facade at tænke på.
Og fordi vi det jo er en bibelsk virkelighed, at vi er skabt til fællesskab. Det første Gud siger om menneske: Ikke godt, at det er alene.
Og det bare sådan, at man godt være alene med nogle ting, selvom man er sammen med andre hele tiden. Virkeligheden for mange af jeres teenagere - de er alene med ting, selvom de er omgivet er folk hele tiden.
Gudsbilleder
Der er en ting, som jeg gerne vi når her til sidst. For noget af det allervigtigste synes jeg.
Allerede når lytter og vigtigt. Bidrager også til det her. Og det her ikke skræmme væk fra at tage samtalerne, for vi mislykkes alle sammen i det her.
Det handler om Gudsbilleder. Vi godt talt om, hvordan finder ud af, hvad for et Guds billede, der ligger bag det de fortæller. Ind imellem opdaget en måde at se Gud på, som tænker. Det gad jeg heller ikke tro på.
Og gå i møde og sige: godt forstå, at du ser Gud sådan. Men også sige: sådan er han ikke. Kan vi ikke sige sådan. Men måske mere: når du kigger på Jesus, som er Gud. Er det så sådan han er?
For det vigtigste for dig er ikke at opdage, hvilket Gudsbillede den anden kommer med. Godt nok.
Langt vigtigere, hvilket Gudsbillede, du med din attitude, spørgsmål, mund og ører, får tegnet.
Går den anden fra samtalen med et billede af Gud, som han virkelig er. Eller fik du malet lidt for groft?
Set tilbage på nogle samtaler, hvor jeg måske skulle have malet lidt tydeligere med pensel, at Gud er sådan en, som bærer selv dem af os, som ikke kan finde ud af gøre det rigtige hele tiden.
-
Men godt at gøre sig bevidst inden samtaler. Hvad for et Gudsbillede jeg forsøge at afspejle. For hvad jeg siger, hvordan jeg reagerer og hvordan jeg lytter betyder noget for deres billede af, hvem Gud er.
Hvis noget fortæller de lavet noget. Reagerer: hvad? Så tænker Gud nok også sådan. En samtale sagde: jeg er glad for tager så roligt. Så måske ok med Gud også. Skriftemål.
-
Attituden
Men lille tilføjelse. For det rigtigt og vigtig. Og bliv der, hvis du kan. For virkeligheden fandt jeg ud af var også, at de vil har svar ind imellem.
Store ører - lille mund. Brug tid lytte og forstå. Spørge ind og mærk deres oplevelse af verden, dem selv eller Gud. Hvorfor har de det, som de har det.
Jeg godt tænke mig at vi lige talte lidt om attituden i samtalen. For vi er ikke guruer, der kan alle svar. Eller shamaner, som står som det eneste bindeled imellem Gud og mennesker.
Vi er medvandrere, som vil gå et stykke vej med et menneske, som er yngre end os.
Så pas på med at antage, at de er også forvirrede, umodne eller unuancerede. Pas på med ord som, det kender jeg godt, sådan havde jeg det også en gang
Du stiller dig hverken bagved, foran eller over. Du stiller dig ved siden af, som en, der gerne vil lytte.
Harry Sullivan: Terapi er møde mellem to mennesker, hvor ene har mindre angst en anden. Samme gælder sjælesorg
Og sjælesorgen vil sige: Bliv der. Kom ikke med svar. Men lyt og spørg. Og lad den anden selv komme frem til, hvor vi skal hen og hvad der måske kunne være en god vej.
Sjælesorgssamtalens succes er ikke, at der findes en løsning. Det er, at der deles og lyttes.
Jeg har haft så mange samtaler - ingen løsning. Intet svar. Kun lytten, medliden, og interesseret spørgen. Og mange gange var det det, der skulle ske.
Forsøgte alt det de lært mig, men efterhånden mærke, at det ikke lige var efter. Huske pige, som kiggede på mig sagde: nu ikke bare sidde der, give mig nogle svar.
-
Hold dig fra: fortælle, hvad gøre. Give færdige svar på, hvorfor noget skete.
-
Nærvær
Alene det, at du gider at tage dig tid til at snakke og lytte, så har du vundet.
Oplevelsen af at nogen ikke bare skal videre, men rent faktisk tid til at sætte ned og lytte til os. Kæmpe betydning. Ikke vigtigt om man 3 år, 92 år eller efterskoleelev.
Så næsten ikke gå galt. Allerede vundet fra start af. Fantastisk, når giver dig tid til at lytte. Brug for - hørt og set.
Sjælesorg
Men når vi tale om det her, så baseline etableret. For ikke bare samtale vi tale om i dag. Men sjælesorgsamtalen. Og måske tænke: ej, lige voldsomt nok. Jeg nok aldrig haft.
Pille det lidt ned - inden løfter det op. For jeg tror, at de fleste af, som samtaler med efterskole-elev nok en sjælesorgssamtale på et eller andet plan. Måske ikke opdaget det.
En sjælesorgssamtale er to ting. Livshjælp og troshjælp. Skala. Nogle gange langt ovre i livshjælpen.
Og jo længere derovre, jo mere trække på værktøjer vi kender fra psykologien, sorgterapien, osv.
Samtalerne er så forskellige. Nogle af dem er ikke sjælesørgeren, der opsøger, men den anden. Som da Nikodemus opsøger Jesus midt om natten.
Andre gange kan det være sjælesørgeren, der opsøger en samtale med et spørgsmål. Som da Jesus møder den samaritanske kvinde ved brønden. Jeg tror ikke hun tænkte: jeg brug for samtale. Men Jesu spg. inviterede
Andre gange igen sker der blot i en samtale, at det pludselig går dybt. Man var bare i en samtale og pludselig bliver samtalen personlig og dyb. Tænke på mange af samtalerne med disciplene - pludselig dybt
Oplevet tit med unge og efterskoleelever. Ingen havde lige tænkt det, men pludselig blev det dybt.
Men ikke adskilt fra hinanden. En del af samme linje og påvirker hinanden. Vores problemer med Gud og spørgsmål til ham rod i noget i vores liv. Oplevet, hvordan en kæreste pludselig rette op på issues med Gud.
Og omvendt issues i vores liv er nogle gange forbundet dybt med ting i troen eller hvordan vi ser Gud. Set hvordan det at se med Guds øjne på vores liv forandre måden vi ser os selv på. Connected.
Tror Gud er der, og er med her. Og derfor er livet, troen og det hele connected med hinanden.
Samtale
-
Hvad gjorde, at det blev dybt?
-
-
-