Please enable JavaScript.
Coggle requires JavaScript to display documents.
At forstå det uforståelige - Coggle Diagram
At forstå det uforståelige
Forsvarsmekanismer
Fortæring
Når man beskytter jeg'et fra driftsønsker eller traumatiske oplevelser, ved at glemme. Man fortrænger dog aldrig helt
Projektion
Man Skyder ubehagelige følelser eller sider af sig selv over på andre.
projektive identifikation
Her begynder den person som man skyder projektionen over på at spille med, og identificere sig med den person man bliver gjort til.
Indentifikation
Det er det modsatte af projektion, i identifikation overtager man de sider som man gerne vil have fra en anden person
Forskydning
Her flyttes en følelse eller konflikt fra et område til et andet. Det kunne feks. være manden der for en skideballe af chefen, og går hjem og skælder sin kone ud fordi hun roder for meget
Fornægtelse
Her fortolker man en konflikt eller oplevelse som man har lyst til, det kan f.eks. være at man er uberørt af lægens advarsel
Rationalisering
Her fokusere man kun på det som man er angst for på en rational måde
Regression
Her vender man tilbage til et tidligere udviklingsfase. Det kan være man bliver mere barnlig, ved en traumatisk oplevelse eller krise
Reaktionsdannelse
Her holdes en følelse ubevidst ved at erstatte den med sin modsætning. Man kan vende sit had til en person til kærlighed eller omvendt vende kærligheden til en person til had
Sublimering
Her er der tale om, at egoistiske, aggressive eller seksuelle driftsønsker fra det'et kan skifte mål eller objekt og via sublimeringen finde afløb i socialt acceptable formål, f.eks. i kunstneriske, videnskabelige eller sportslige aktivitete
Forsvarsmekanismer inddelt
Umodne/primitive
Idealisering
Her tilskriver man sig selv eller andre overdrevent positive kvaliteter
Projektion
Man Skyder ubehagelige følelser eller sider af sig selv over på andre.
Devaluering
Her tilskriver man sig selv eller andre overdrevent negative kvaliteter
Splitting
Her bruger man skiftevis idealisering og devaluering. Ved splitting håndterer personen sine konflikter ved at se sig selv eller andre personer som enten kun gode eller kun onde
Omnipotens
Her ser man og fremstiller man sig selv som den magtfulde og overlegne person i konflikten.
Neurotiske
Fortrængning
Når man beskytter jeg'et fra driftsønsker eller traumatiske oplevelser, ved at glemme. Man fortrænger dog aldrig helt
Fornægtelse
Man nægter at se væsentlige dele af realiteterne
Dissociering
Ved dissociation forsvarer personen sig mod angsten ved at fraspalte traumatiske oplevelser fra den normale bevidsthed.
Rationalisering
Her fokusere man kun på det som man er angst for på en rational måde
Reaktionsdannelse
Her holdes en følelse ubevidst ved at erstatte den med sin modsætning. Man kan vende sit had til en person til kærlighed eller omvendt vende kærligheden til en person til had
Isolation
Intellektualisering
Her består forsvaret mod angsten og mod de uacceptable følelser og ønsker i, at man kun berører dem på det helt generelle, idemæssige og netop intellektuelle plan, hvorved man skaber vis distance til at dem.
Regression
Her vender man tilbage til et tidligere udviklingsfase. Det kan være man bliver mere barnlig, ved en traumatisk oplevelse eller krise
Kompensation
Hvis man klarer sig dårligt på et område, kan man helt opgive at gøre noget ved det og i stedet forsøge at klare sig godt på andre områder
Modne
Humor
Gennem humoren kan man berøre konfliktfyldte områder ved at betone de morsomme eller ironiske aspekter af konflikten
Sublimering
Ved sublimeringen håndterer man socialt uacceptable følelser eller tanker ved at kanalisere dem ind i socialt accepterede måder at fungere på. Sport og spil kan f.eks. bruges til at kanalisere uacceptable aggressive impulser ind i en mere socialt accepteret sammenhæng
Grupper
Primær gruppe
Tæt kontakt
Intime kontakter
Grundlæggende ved individets dannelse af sociale egenskaber og idealer
Der dannes et "vi"
Sekundær gruppe
Mindre personlige og intime relationer
Svag indbyrdes kontakt
Opbygget omkring fælles mål og interesser
Kan udvikles til primær gruppe
Formelle grupper
Dannet bevidst
Gruppen er "tvunget" til at arbejde sammen
Har specifikt formål eller opgave
Indebære sjældent intime forhold
Ofte opbygget om et hierarki
Uformelle grupper
Dannet spontant
Eksisterer på baggrund af fælles interesser eller gensidig tiltrækning
Mere intime relationer
Solidaritet og kammeratskab
Referencegrupper
Grupper man ser op til og henter inspiration fra
Henter en del af vores identitet fra
Vi søger positiv respons fra denne gruppe
Medlemsgruppe
En gruppe man er medlem af: En stilling, en klub, en idrætsforening, en uddannelse, en etnicitet, et politisk parti, en religion mm.
Indgruppe
Identificere os med
Loyale overfor
Finder lighed med
"Os"
Udgruppe
Ikke identificere os med
Ikke har noget til fælles med
Kan være dem vi opfatter som fjenderne
"Dem"
Konformitet
Normativ konformitet
Når man ændre adfærd for at passe ind
Informational konformitet
Når man ikke selv har nok viden, og derfor bare følger med gruppen
Forsøg: Solomon Asch's forsøg med linjer
Former for konformitet
Underkastelse
"Jeg har ikke lyst, men gør det alligevel”
Identifikation
“I kraft af min rolle I gruppen gør jeg det her. Når min gruppen er væk, forsvinder adfærden”
Internalisering
“Jeg ændrer bestandigt mine handlinger og/eller holdninger”
Lydighed
Man er ofte villig til at overtræde sine egne moralske og etiske grænser, fordi en autoritet siger man skal
Forsøg: Milgram's lydigheds eksperiment
Validitet af et eksperiment
Intern validitet
Er undersøgelsen og den efterfølgende behandling af datamaterialet fortaget korrekt og ikke optræder bias
Ekstern validitet
Er undersøgelse general, altså er der nok deltagere med i forsøget
Økologisk validitet
Kan undersøgelsen overførers til virkeligheden
Reliabilitet
Kan undersøgelsens resultater bekræftes af andre. altså kan andre genskabe forsøget og få samme resultat
Moralsk frakobling
Forsøg: Zimbardo's fængsels eksperiment
Gennem retfærdiggørelse
Mennesker engagerer sig normalt ikke i at skade andre, med mindre de har overbevist sig selv om, at det sker af nødvendige eller retfærdige grunde
Gennem brug af eufemismer
Når man omskriver/formidler brutale handlinger så de bliver mere respektable og neutrale
Gennem fordelagtige sammenligninger
Synet på de handliger vi laver afhænger af hvad vi sammenligner dem med. En krigsførende part (terrorister, nationer) ser måske deres egne handlinger som yderst acceptable og rimelige, når de sammenlignes med de langt frygteligere handlinger, en fremmed magt har påført eller vil påføre de befolkningsgrupper
Gennem ansvarsfralæggelse
Man giver en anden person ansvaret for sine handlinger
Gennem ignorering eller fordrejning af konsekvenserne (distancering)
Så længe man kan ignorere konsekvenserne af sine skadelige handlinger, skjule dem for sig selv og andre, eller fremstille dem som banale eller ubetydelige, behøver man ikke få så store moralske skrupler over det, man har gjort
Gennem dehumanisering
Hvis ikke man ser dem man skader som mennesker, er det langt nemmer at påføre dem skade
Holdninger
Den affektive komponent
En persons følelsesmæssige (affektive) indstilling til en ting eller situation
Den kognitive komponent
En persons viden og tanker om en ting eller situation
Adfærdskomponent
Hvordan er person handler i forhold til en ting eller situation
kognitiv dissonans, man stræber efter overensstemmelse mellem det vi tænker, og det vi siger og gør.
Dette kan man sikre ved at:
Vi kan reducere den kognitive dissonans ved at ændre på vores handlinger/ytringer, så de kommer mere i overensstemmelse med vores tanker
Vi kan reducere den kognitive dissonans ved at ændre vores måde at tænke på, så den stemmer mere overens med vores handlinger/ytringer
Vi kan reducere den kognitive dissonans ved at tilføje ny viden, der kan bestyrke vores måde at tænke på, så den igen kan være i overensstemmelse med vores handlinger/ytringer
Vi kan sikre kognitiv konsonans ved at undgå informationer, der strider mod den viden, vi har i forvejen
Vi kan sikre kognitiv konsonans ved at undgå situationer, hvor vi risikerer at handle/ytre os i modstrid med vores holdninger og tænkemåde
Lucifer-effekten
Også kaldet ondskabens glidebane, udtænkt af Zimbardo
Trin 1
Små skridt, folk er villige til at gøre meget, så længe man starter småt og går langsomt frem
Trin 2
Autoriteter, hvis en person med meget autoritet siger noget stoler man automatisk på dem
Trin 3
Dehumanisering, Hvis man for folk til at se en bestemt gruppe som "ikke-mennesker" er folk ofte villige til at være "onde" overfor dem
Trin 4
De-individuation, Hvis man føler sig som en del af en gruppe er man mere villig til at udfører "ondskabsfulde" handlinger
Trin 5
Ansvar, Hvis man har en anden person gerne en autoritet, man kan give skylden for sine handliger. Kan man få folk til at gøre meget
Trin 6
Gruppenormer, Når man er i en gruppe er der ofte nogle normer opstillet i gruppen som man gerne vil følge.
Ondskab
Der er mange måder man kan forstå ondskab på
Manglen på kognitiv/affektiv empati
Som moralsk frakobling
Mangel på selvkontrol
Aggressionsdriften
Ondskabsfulde handlinger ifølge Zimbardo
Udøvelse af magt
Bevidst handling
Skaber skade psykologisk eller fysisk
At ødelægge
Begå forbrydelser mod menneskeheden