Please enable JavaScript.
Coggle requires JavaScript to display documents.
Tværprofessionelt samarbejde - Coggle Diagram
Tværprofessionelt samarbejde
Fokus
Ny viden på tværs (Monofaglighed til tværfagligt)
En balance mellem individuelt og fælles ansvar ved opgaveløsning
Mere end fagligheden
Vigtigt at have for øje, at der kan opstå hindringer
Kriseteorier
Udløsende faktorer på kriser
Anerkendelse
: Manglende sikkerhed skaber frygt, uro og usikkerhed
Identitet
: Trusler på identitet skaber vrede, angst ensomhed
Sikkerhed
: Manglende sikkerhed skaber frygt, uro og usikkerhed
Fysiske faktorer
Hovedpine, smerter, hjertebanken, sved, rysten
Adfærd
Urolig, rastløs, angst, grådlabil,
Følelser
Gråd, vrede, skyld, skam, irritation, nedtrykthed
Kognition
Nedsat koncentration og opmærksomhed, svært at se mening med livet, tankerne kredser kun om tabet
Teori og metoder
Styring
Vidensdeling
Mødefacilitering
Indført facilitator
: Efter vi havde gennemgået forming og storming, fandt vi ud af, at det var godt med en faciliator for at skabe struktur og retning på vores tværprofessionelle samarbejde. I takt med at vi i normingfasen havde dannet konsensus om roller, blev vi hurtigt enige om, at. en mødefacilitator var på sin plads til at styre slagets gang.
konfliktløsning
Rollefordeling
Tuckmans faser - relateret til gruppeproces
Norming
Her skal landes en selvforståelse om, hvordan tingene skal gribes an.
En konsensus om roller, retning, spilleregler og daglige procedurer
. Produktiviteten skal stige. Fokus på fælles mål, fælles identitet og forståelse for opgaven. Dette med monofaglighed relateret til problemstillingen og gribes an som tværfagligt.
Performing
Styr på opgaven (det grundlæggende), skabe synergi og udvikling. Klar på at performe på et højere niveau, mere effektivitet.
Konfliktniveauet er lavt og vi producerer
Storming
Forelskelsesfase til realitetasfase
. Bristelsesfasen hvor forhåbninger, evt. ambitionsniveau opdages at være forskellige.
Stigende konfliktniveau og faldende produktivitet
Adjourning
Sørgefasen eller opløsningsfasen:
Rummer en sorg over at miste noget
Forming
Flinkefasen, afklare roller,
forventningsfuld, optimistisk, forsøger at finde sig selv og andre
.
Konfliktniveauet er typisk meget lavt
.
Kønnets betydning for krise
Kvinder:
Fordybelse i sorgens følelser og grublen, emotionelt sprog, forlanger rum til at sørge, anvender mulighederne i det sociale netværk for samtale og støtte
Mænd:
Opgaveorienterede, anvender isolering, benægtelse og distancering
Kriseteorier
Johan Cullberg
Chokfase: Den kriseramte kan virke helt utilgængelig, ligeglad, lammet og følelsesløs eller hysterisk
Reaktionsfasen: Fortvivlese og skyld, den kriseramtes reaktion virker overdreven og er helt opslugt af sig selv og sit tab
Reperationsfase: Begynder at knytte nye kontakter eller opsøger gamle venner m.m.
Nyorienteringsfasen: Der kommer sammenhæng i tilværelsen, man kan tale om krisen og livet går videre
Krise i et eksistentielt perspektiv (Otto Bollnow)
Mennesker rammes af meningstab
Rekonstruktion af livsmening
Dybfølt forbundethed til livet
Krise kan forstås i betydningen af: 1) En renselsesproces og 2) en vigtig afgørelse, dvs. et valg mellem to muligheder
Den katarsisorienterede sorg- og kriseopfattelse
Renselsesproces hvor mennesket bringes til erkendelse og udtryk af sine følelser
Fokus:
Forholdemåder til sorg via intervention i den kriseramtes livssituation
At konfrontere den kriseramte med deres sorg, så de kommer i kontakt med deres følelser og kan forløse dem
Kræver tilladelse fra den kriseramte, da hjælpen ellers er ubrugelig
Kritik af eksistentialismen
: Sorg bearbejdes forskelligt
Pres fra professionelle er et potentielt overgreb
Følelsesforløsning skaber ikke altid udvikling
Den psykodynamiske orienterede kriseopfattelse
Den akutte krise reaktiverer barndomserindringer og influerer reaktionen
Fokus
: Samspillet mellem den akutte krisereaktion og personens barndomserindringer
De aktuelle skader eller problematikker forstås på baggrund af fortiden og ubearbejdede psykiske traumer (Freud)
Kritik
: Fortiden bestemmer ikke nutiden, menneskets skaber sig selv. Et menneskes selvopfattelse er forankret i nutiden og hvad den enkelte vælger at huske fra barndommen