Please enable JavaScript.
Coggle requires JavaScript to display documents.
Uge 3: Planter og dyr - Coggle Diagram
Uge 3: Planter og dyr
Nåleskov
Skovsyre
-
Voksested: Især nåleskov, på lidt - men ikke alt for - næringsfattig jord
Vækstbetingelser: Få næringsstoffer, hvor jorden er bedre udkonkurreres den af anomonen, går i dvale om natten for at mindske varmetab - ses ved at bladene folder sig sammen
Udseende: skælformede lavblade og 3-koblede løvblade med småblade, der er omvendt hjerteformede og grønne på oversiden, rødligt anløbne på undersiden.
Skovjomfrukapsel
Vækstbetingelser: Ikke alt for næringsrig jord, skygge og fugtig bund
Voksested: I løv- eller nåleskov, almindelig på morbund
Udseende: Bladene er tydeligt takkede i det meste af randen og bladranden (lamina) er i reglen ikke indbøjet, men fladt udbredt.
Cypresmos
Voksested: Jord sten, træ
Vækstbetingelser: ses året rundt - har derfor ikke de store betingelser ang. lys og skygge. Kan tilpasse sig de fleste steder. Kræver ikke det store næring
Udseende: Bladene har betydelig tendens til at være ensidigt krummede; de er helrandede eller fint takkede foroven; de er langt tilspidsede. Stænglen er trådfin til kraftig
Løvskov
Vorterod
Vækstbetingelser: Næringsrig jord, fed, fugtig muldbund, en masse lys
Voksested: Løvskov, haver og krat
Udseende: Hjerteformede blade, blanke smørgule blomster og tilspidsede kronblade
Blomstring: Marts, april, maj
Martsviol
Voksested: Haver, krat, skove
Vækstbetingelser: Lys, næringsrig jord
-
Udseende: Hjerteformede blade med rundtakket rand, violet blank blomst,
Hvid anemone
Udseende: Glatte og lysegrønne stilke, kranstillede og håndsnitdelte blade, 6-8 hvide eller letlyserøde blade
-
Vækstbetingelser: Så meget lys som muligt, næringsrig jord,
Voksested: Løvskov, bøgetræets symbioseforhold med anemonen
Dyr løvskov
Regnorm
Føde: Døde dyr og planterester (DOM), bakterier, jord
Fjender: Små dyr som skolopender, løbebiller. Og store dyr som frøer, fugle og muldvarpe. Og kæmpedyr som grævlingen der faktisk lever mest af regnorm.
Formering: Regnormen er både en han og en hun – eller det man kalder tvekønnet. Når to regnorm parrer sig er de først hanner. Så lægger de sig med maven tæt imod hinanden og forenden hver sin vej. De danner en masse slim rundt om sig, og sender små sædpakker ind i hinanden. Så kravler de væk fra hinanden.
Et stykke tid efter bliver de begge to til en slags hunner. Det er først her at befrugtningen foregår – og det på en meget mærkelig måde
-
Form: Lang, tynd, små børster på siderne, delt i mange led
Levested: Kan ikke lide lys, tåler ikke at tørre ud, opholder sig mest i nede i jord eller jordbunden
En del af nedbryderkæden
Skovskarnbasse
Levested: Træffes året rundt på stier, veje og skove
Føde: Lever af frisk gødning, rådnede svampe
Fjender: Ugle, ræve, grævlinger
Form: Billens dækvinger er svagt hvælvede med fine længdestriber. Benene er kraftige og besat med torne, og antennerne er ret korte med en vifte i enden.
Formering: Skarnbasser graver lodrette gange eller rør i jorden under frisk gødning, hvor hunnen lægger sine æg på bunden. Røret fyldes med gødning, som larven lever af, indtil den forpupper sig.
-
Dyr nåleskov
Rød skovmyre
Form: Rød skovmyre kendes dels på størrelsen, dels på den et-leddede stilk mellem for- og bagkroppen, den rødbrune forkrop og sorte bagkrop og det sorte hoved samt øjne uden hår.
-
Fjender: Fugle, især spætter
Formering: Befrugtningen af nyklækkede hunner (dronninger) sker under en særlig bryllupsflugt, der finder sted på varme sommerdage. Parring finder dog sted på jorden, og efter parringen bider dronningen sine vinger af og opsøger sin gamle koloni for at begynde æglægningen der. Om foråret lægger dronningen ubefrugtede æg, der bliver til hanner, og når temperaturen i tuen kommer over 20° C lægger hun befrugtede æg, der bliver til dronninger eller arbejdere.
Levested: lever fortrinsvist i lysninger og skovbryn med gran eller fyr. Arten danner kolonier og kan bygge op mod 2 meter høje boer, der er vævet sammen af nåle og småpinde. Graver gange i jorden, så der kan komme vand ned i jorden og graver gange
-
Vinbjergsnegl
Levested: Skoven, det åbne land
-
-
Føde: Grønne planter og også blade som er faldet ned af træerne, men IKKE rådne plantedele
Fjender: Røv, grævling og sangdrossel
Formering: Da sneglen er tvekønnet befrugter de hinanden: Selve parringen foregår ved, at de to snegle "rejser sig op" og trykker deres fodsåler mod hinanden og fører en form for stav af kalk ud til hinanden. Det nærmere formål med denne stav er endnu ikke kendt, da selve formeringen først sker efterfølgende ved, at de begge fører et lem ud, der overfører sædcellerne. Efter parringens afslutning graver sneglen sig ned i jorden, hvor den lægger omkring 60 æg.