Please enable JavaScript.
Coggle requires JavaScript to display documents.
Helvede!? Hvad bilder Gud sig ind? - Coggle Diagram
Helvede!? Hvad bilder Gud sig ind?
Intro
Fremragende vers det her. Den lille bibel. Så dejlig om Guds kærlighed og evigt liv.
Men i sig er der indflettet et tema, som for mange er et af de sværeste spg. i troen. Og måske en af de største snubleblokke for at komme til tro.
For lige så let vi flyver hen over ordet Enbårne - hvad betyder det lige - lige så let flyver vi hen over fortabelsen og dommen i den her tekst.
For hvad bilder en kærlig Gud sig egentligt ind, når han har efterlader muligheden for en fortabelse. Andre ord: Hvorfor findes helvede, når vi har en kærlig Gud?
Hvordan kan det hænge sammen? Og kan vi holde fast i, at Gud god, når sådan et sted findes?
Hvordan forstå helvede
Når Jesus taler om det, så taler han om ild, om mørke. Om en evig ild.
Det ord bruges flere gange i NT om det er Gehenna - og det bruges fordi på GTs tid en dal udenfor Jerusalem Gehenna /Hinoms dal. Altid brændte ild, hvor man ofrede børn.
Billederne her er, at det er frygteligt sted.
Men når vi snakke om ild og mørke, så er naturligvis billeder/metaforer.
Men inden tænker pyha, så lige vide, at det nok er billeder/metaforer for noget, der er værre.
Jamen, det er jo frygtligt, hvordan kan Gud lade sådan et sted være.
Retfærdighed
Sidste år havde jeg nogle dejlige konfirmander - vi snakkede om, hvordan Gud behandler os. Og vi snakkede om, hvordan Jesus behandler selv det største skiderikker med kærlighed.
Og fint nok, når gælder mig. Men gælder det også sådan nogle store nogle, som gjort forfærdelige ting. Ej, det er for meget.
Og det ikke fordi vi synes være en grænse for godhed, men vi indbygget i os, at der er noget, der skal balanceres op.
Ondskab skal ikke bare have lov til at stå ustraffet. Der må være retfærdighed til. Ikke kun mellem mennesker, men også på sådan et kosmisk plan.
Det er ikke til at holde ud at tænke på, at der med det lange lys på ikke er retfærdighed til. At ondskaben bliver dømt og straffet. Tænk, hvis man bare kan gå fri.
Lad os bare lige holde mennesker ude af det. Så har vi brug for, at ondskaben bliver straffet - at retfærdigheden sker fyldest.
Helvede
Og det er præcis, hvad fortabelsen / helvede er, når Jesus taler om det. Det er et retfærdighedens sted.
Det er ikke ment, som et sted for mennesker. Det ikke det Gud i tankerne med det. Helvede er et sted, hvor de gamle fjender, Satan, ondskaben, synden og døden skal ende deres dage.
De fjender, som vi ikke kunne besejre og som fra side 4 i vores historie har fyldt verden med tårer, med angst, med frygt, med mørke, med håbløshed.
Tænk, at Gud vil smadre dem en gang for alle og lade retfærdigheden ske fyldest. For at vi kan slippe af med dem.
Det er meningen med Helvede, med fortabelsen, at det er her retfærdigheden skal ske fyldest. Og jeg er ikke sikker på, at hvis vi være helt ærlige, at vi ville have det anderledes.
Men mennesker
Men nu kan vi jo ikke være i det her tankeeksperiment og tænke mennesker ud af det.
Og der er noget frygteligt over, at Jesus igen og igen meget tydeligt taler om det, som en reel mulighed, at fortabelsen også er en mulighed for mennesker. Matt 25,41
Og vi kan finde forskellige billeder på, hvorfor det er sådan.
Et af dem, som giver bedst mening for mig er det, at vi godt ved, at vi indeholder ondskab. Ondt/godt i os alle. Bibelsk: synd i os. Det har så godt fat i os, at det er en del af os.
Derfor er det et problem, hvis det ligesom er meningen, at det skal smadres en dag. Hvis ikke vi finder en måde at kunne komme af med det, så ryger vi med i faldet.
Jesus fortæller en lignelse om netop det her - Matt. 13,24-30. Det har så godt fat i jer.
Hvad Gud gjort
Og man spørge, hvad vil man gerne, at Gud skulle gøre? Kunne han ikke gøre sådan, at man ikke kommer derhen. At mennesker bare kunne undgå det.
Jo, det kunne man forestille sig, at han gjorde. Og det lige præcis det han har gjort. For han elskede verden, alle mennesker, at han gav sin søn for at alle som tror på ham ikke, men evigt liv.
Det er troen, der gør det. Det er limen, som limer os fast til Jesus. Det er karabinen, der klikker os sammen med ham. Så alt, der sker med ham også sker med os.
Troen på ham frigører os fra syndens greb. Kun den som Sønnen gør fri skal være virkelig frie.
I det fald handler det mere om selv at ville stå med det hele i hænderne eller om vi vil have hjælp til at tage det, som vi ikke kan.
Derfor C.S. beskriver Helvede som et sted, hvor døren er lukket indefra. Jeg vil selv. Jeg vil uden Gud tak.
Men et sted uden Gud er også fraværet af kærlighed - Gud er kærlighed. Fravær af godhed. Fravær af mildhed, tålmodighed.
Det ting er ikke noget i sig selv - ligesom mørket ikke er noget, men det er fraværet af lys. Sådan er helvede også et fravær af det, som Gud kommer med. Et helvede.
Den grædende Gud
Og når vi snakker om dommen og fortabelsen, så har jeg lyst til at vise hen til noget her.
Prøv lige at se Jesus for dig. Giv dig lige tid til at huske på, hvordan han behandler mennesker.
Se, kærlighed han viser mennesker. De kærlige ord han møder mennesker, der falder med.
Hvor stort et hjerte han har - og ikke bare, hvordan han taler om det, men også hvor konkret og jordnær den er.
Det er så vildt, at det er ud af hans mund de skarpe ord om dom kommer. Men det er ham, der skal dømme. Overladt ham.
Og jeg tror ikke, at det er fordi HÅ og Gud fader sagt "fri" for at skulle det - ikke noget med det at gøre.
Men for at vi forstå, at det er en kærlig Gud, der også handler her.
Det er ikke en rasende Gud, der er hævngerrig. Men det er en grædende Gud, det piner at skulle sige sådan.
For hele intentionen var ikke, at Jesus skulle komme for at dømme, men for at frelse. Det er det han vil. Min synd var stor, men din kærlighed er større.
For ligesom ikke læse let henover, så også huske, at teksten. Ja alle beretninger har hovedfokus, ikke hvor slemt det andet bliver, men hvor godt det Gud bringer er. Hvor stor friheden er. Ikke bare engang men nu.
Der er en fortabelse ja - men Gud er så god, at han har skabt en udvej. For så højt elskede Gud verden, at... BØN