Please enable JavaScript.

Coggle requires JavaScript to display documents.

Gylp og opkast - Coggle Diagram

- - - - Symptomer
        
        eksplosive opkastninger (ikke galdefarvede) efter et måltid, stiger i frekvens og sværhedsgrad.
        
        konstant sult
        
        suboptimal vægtøgning eller vægttab
        
        Undersøgelser og diagnose
        
        Prøvemåltid --> ventrikelperistaltik som en bølge, der bevæger sig hen over abdomen fra ve mod hø.
        
        palperes som en olivenstor tumor i hø øvre kvadrant
        
        OBS metabolisk hypokloræmisk alkalose pga. tab af H+ og Cl- ved opkastning af syreholdigt maveindhold + hypokaliæmi pga. sekundært tab af K+ fra nyrerne.
        
        UL-scanning bruges til at verificere diagnosen. Alternativ røntgenundersøgelse med peroral kontrast (distenderet ventrikel og forsnævrede pyloruskanal).
        
        Behandling
        
        Korrektion af dehydrering og elektrolytforstyrrelser
        
        Pyloromyotomi med gennemskæring af musklen, men ikke slimhinden.
    - - Svære intermitterende mavesmerter, symptomfrie intervaller på 10 min. Opkastninger. Efter timer bliver barnet blegt og stille imellem smerteepisoderne. Palpabel langstrakt udfyldning hø. side. Ildelugtende afføring blodtilblandet slim. Abdominal distension + shock som sene symptomer.
- - - - Vurdering af dehydreringsgrad
        
        Barnets AT
        
        Varigheden af sygdommen
        
        Feber
        
        Sidste præcise vægt
        
        Indtag af væske og tab (antallet af diarreepisoder, opkastninger, våde bleer)
        
        Hvis barnet er aktivt, normal diurese, er graden af dehydrering som hovedregel meget beskeden.
        
        Inddeling af dehyreringsgrad
        
        1) ingen/let dehydrering - væskedeficit 3% af kropsvægt svt. 30-40 ml/kg
        
        2) Moderat dehydrering - væskedeficit 5% af kropsvægt svt- 50 ml/kg
        
        3) Svær dehydrering - vlæskedeficit >10% af kropsvægt svt. 100 ml/kg.
        
        Normoton og hypoton dehydrering
        
        Normoton: Tab af vand og Na+ er proportionelt. Se-Na+ forbliver i normalområdet.
        
        Hypoton: Tabet af Na+ er større end vandtabet. Eller væskeerstatning uden natrium; f.eks. postervand. Se-Na+ falder, og vand forskydes fra ekstracellulært til intracellulærrummet.
        
        Det øgede væske intracellulært i hjernen --> kramper.
        Depleterede ekstracellulærrum giver øget risiko for hypovolæmisk shock end ved en normoton dehydrering.
        
        Hyperton dehydrering (intracellulær dehydrering)
        
        Sjældent: større tab af vand end Na+, Se-Na+ øges.
        
        F.eks. tab af vand til omgivelser: feber, meget varme, tørre omgivelser, voldsom diarre med lavt Na+ indhold.
        
        Se-Na+ trækker vand fra intracellulær til ekstracellulært. OBS den kliniske mistanke om dehydrering ofte underestimeres.
        
        Farligt! skrumpning af vævet, multiple små blødninger, trombotiske komplikationer, kramper.
        
        Insufficient ammeetablering i neonatalperioden (tørstefeber) og diabetisk ketoacidose, hvor høj plasmaglukose trækker vand ud fra cellerne til ekstracellulærrummet.
      - Tegn på dehydratio Sløvhed, irritabilitet, slaphed.
      - Tegn på metabolisk acidose: Dyb, hurtig vejrtrækning når barnet er i ro pga tab af NaHCO3- fra tarmen og/eller laktatacidose (udluftning af CO2 mhp kompensation for acidosen).
      - Tegn på hypovolæmi: tjek hjerteaktion, kapillærespons, perifer pulsudfyldighed
      - Dehydrerings tegn på kroppen: tåreproduktionen ved gråd, slijmhindes fugtighedsgrad (cavum pris), øjenomgivelser og hudturgor. (lateralt på abdomen i 3 sek)
      - OBS risiko for alvorlig dehydrering er størst hos børn < 1-2 år med gastroenteritis pga. en høj væskeomsætning, umodne nyrer med begrænset tubulær reabsorptionsevne og er afhængige af at andre tilbyder væske.