Autorisation betyder fuldmagt eller bemyndigelse, og at blive autoriseret vil sige at blive givet bemyndigelse til en bestemt virksomhedsudøvelse. Autorisation er således at forstå, som en samfundsmæssig regulering af sundhedsprofessionel virksomhed, hvor samfundet sikres fagligt personale, der er underlagt offentligt tilsyn og sanktion.
Når sygeplejersker autoriseres er et formål at bidrage til sikring af, at den kompetence og faglige profil, den studerende tilegner sig i løbet af sygeplejerskeuddannelsen, stemmer overens med sygeplejerskens virksomhed og generalistfunktioner.