Please enable JavaScript.

Coggle requires JavaScript to display documents.

Klinisk psykologi - Coggle Diagram

- - - - akutte traumatiske kriser udløses af begivenheder, der af den enkelte opleves som en alvorlig trussel mod hans eller hendes fysiske, sociale eller psykiske tryghed. Hvor udviklingskrisen opstår som følge af begivenheder, alle kommer ud for, opstår den akutte traumatiske krise som følge af exceptionelle begivenheder, der opstår pludseligt, og som ikke alle kommer ud for. De vil typisk udløses af 3 forskellige slags begivenheder.
        
        Der kan være tale om et TAB, hvor et menneske mister noget eller risikerer at miste noget, som har en særlig stor værdi for vedkommende. Pigen der får foretaget en abort, manden der mister sin kone, den unge der bliver forladt af sin kæreste, kvinden der får fjernet et bryst, eller manden hvis kone er døende – alle mister de noget eller står i fare for at miste noget og kan komme i en krise på grund af det.
        
        Opstå på baggrund af en KRÆNKELSE af ens selvrespekt. Kæresten har måske haft et forhold til en anden, eller man har lidt det nederlag at blive forbigået i forbindelse med en vigtig forfremmelse. Det kan være vanskeligt at skelne mellem kriser udløst af tab og krænkelse. De fleste krænkelser indeholder som regel et psykologisk tab, f.eks. et tab af selvrespekt eller et tab af tillid til andre, og et tab som f.eks. en skilsmisse kan ofte være forbundet med en krænkelse.
        
        Udløses af en KATASTROFE som f.eks. en bilulykke, voldtægt, et lynnedslag, et overfald eller andre voldsomme begivenheder, hvor mennesker er i livsfare. Her gælder det ifølge den norske professor i katastrofepsykiatri Lars Weisæth, at risikoen for at blive traumatiseret af en katastrofe øges, jo mere andre mennesker er skyld i katastrofen. Det har f.eks. vist sig, at voldelige overgreb fører til mere alvorlige traumer
      - Kriseforløbet i den akutte krise
        
        Bearbejdningsfasen: den fase, hvor personen får det skete så meget på afstand, at han eller hun nu kan begynde at bearbejde det, samtidig med at der også bliver energi til at vende sig mod fremtiden og finde noget af sin gamle foretagsomhed frem igen. Bearbejdningsfasen kan vare fra måneder til et helt år.
        
        Nyorienteringsfasen: afslutningen på kriseforløbet. Nyorienteringen viser, at personen er kommet over sin krise. Han er begyndt at orientere sig mod omverdenen igen, er ikke længere optaget af krisen og dens årsag, men tager igen aktivt del i livet.
        
        Reaktionsfasen: begynder når personen efterhånden ser det skete i øjnene, efter at han i chokfasen måske har forsøgt alle mulige udveje for at lægge afstand til det skete. Reaktionsfasen kan vare fra nogle uger op til flere måneder. Den kriseramte er ofte meget urolig og fortvivlet, smerten ved krisen er nu brudt ud i sin fulde styrke, følelserne veksler mellem sorg, had og skyldfølelse.
        
        Chokfasen: tidsrummet lige efter at krisen er opstået. Den kan vare fra et kort øjeblik til flere døgn og er kendetegnet ved, at personen fornægter eller forsøger at lægge afstand til det skete, fordi vedkommende endnu ikke kan fatte eller acceptere det.
    - - Den kroniske krise taler man om, når mennesker er udsat for vedvarende traumatiske situationer. Det kan være kvinden, der gennem mange år har været udsat for vold i hjemmet, eller det kan være den ansatte, der gennem mange år har været udsat for kollegers mobning eller en leders chikane på arbejdspladsen. Under sådanne belastende situationer kan mennesker udvikle en forventningsfrygt og et forhøjet og konstant beredskab mod farer (kortisolstress), der kan skabe generende symptomer af både fysisk og psykisk art.
    - - udløses af begivenheder, som de fleste mennesker udsættes for, men som det enkelte menneske alligevel kan opleve som så uoverskuelige, at det giver sig udslag i en krise. Det kan dreje sig om kriser i forbindelse med udviklingen i barndommens forskellige faser, eller det kan dreje sig om kriser senere i det unge eller voksne menneskes liv. Den unge, som kæmper med finde sig selv midt i de konflikter og forandringer, der hører puberteten til, kvinden der skal føde sit første barn, og manden der skal pensioneres efter et langt arbejdsliv – alle kan de komme i krise, selv om hændelserne hører til det normale liv.
  - - - d. 1. Delvis, eventuel fuld af amnesi for den traumatiske oplevelse, eller 2. vedvarende symptomer på fysisk overfølsomhed eller alarmberedskab med mere end to af følgende: 1. ind- eller gennemsovningsbesvær. 2. irritabilitet eller vredesudbrud. 3. koncentrationsbesvær. 4. hypervigilitet 5. tilbøjelighed til sammenfaren.
      - c. Undgåelse af alt der minder om traumet
      - b. 1. Tilbagevendende genoplevelse af traumet i "flashbacks", påtrængende erindringer eller mareridt eller 2. stærkt ubehag ved udsættelse for omstændigheder, der minder om traumet.
      - a. Tidligere udsættelse for exceptionel svær belastning (af katastrofekarakter).
      - e. Optræder inden for seks måneder efter den traumatiske oplevelse
- - - - Kognitiv omstrukturering:
      - Adfærdsterapi:
      - Psykoedukation:
      - Hjemmeopgaver:
      - (klienten bliver undervist i alt, hvad der har med den pågældende klients psykiske lidelse at gøre.)
      - (Terapeuten og klienten bliver i fællesskab enige om forskellige hjemmeopgaver, som klienten skal udføre i sin dagligdag. Der kan være tale om at besøge bestemte steder eller tale med bestemte mennesker, klienten tidligere har undgået.)
      - (her sættes vedkommendes automatiske tanker i relation til mulige bagvedliggende skemaer og basale antagelser. Gennem hele behandlingsforløbet foregår der desuden en registrering, hvor klienten i sin dagligdag er opmærksom på og noterer ned, hvor hyppigt forskellige problemer eller følelser optræder.)
      - (benytter man sig af eksperimenter, hvor patienten får mulighed for at se det ulogiske i sine automatiske tanker. Man gør blandt andet brug af systematisk desensibilisering, hvor klienten under trygge forhold langsomt konfronteres med de situationer eller ting, der gør vedkommende angst.)
  - - - M (metacognitions & CAS)
        
        C (consequences) Konsekvenser - følelser og adfærd
        
        A (antecedent) Triggertanker
        
        (Herunder bekymringer, grublerier, trusselmonitorering anden coping (f.eks. tankeundertrykkelse, undgåelse, m.m.)
    - - At det er den TID vi bruger på de negative tanker der skaber symptomer/lidelser
      - At vi skal blive bevidste om at vi selv kan styrer hvor meget tid vi bruger på hver enkelte tanke
      - Vi kan ikke styre hvad vi tænker (vi har ca. 60.000 tanker om dagen )
      - At psyken er selvhelende hvis man giver den fred og ikke fodrer de negative tanker (myggestiksmetafor)
  - - - Realitetsterapi er en af de mest udbredte former for adfærdsterapi. Den går ud på systematisk at udslukke og aflære uhensigtsmæssig adfærd (fx ved at ignorere barnet når det udviser aggressiv adfærd) og samtidig forstærke hensigtsmæssig adfærd (fx ved at belønne barnet med slik når det udviser den ønskede adfærd)
    - - Sydafrikaneren Joseph Wolpes (1915-1997) i slutningen af 1940'erne begyndte at behandle med en terapi han kaldte for systematisk desensibilisering (at gøre ufølsom). I dag anvendes det især mod angsttilstande og fobier. Teknikken består i, at patienten først trænes i en adfærd, der er uforenlig med den angst, patienten føler: at slappe af. Tanken er, at det er umuligt at opleve angst, når man er afslappet. Under behandlingen præsenteres patienten i en afslappet tilstand for de angstskabende stimuli. Stimuliene præsenteres i løbet af behandlingen i rækkefølge fra mindst til mest ubehagelige, og først når en angstskabende situation er helt udslukt eller desensibiliseret, gås der videre til den næste. Præsentationen af de angstskabende stimuli foregår enten ved, at patienten forestiller sig de angstskabende situationer, eller at patienten anbringes i de virkelige situationer, indtil de alle, fra mindst til mest angstskabende, er fuldkommen desensibiliseret og dermed ikke længere udgør en trussel for patienten.
- - - - tilbagevendende anfald af pludselig angst, ikke begrænset til særlige situationer. Anfald kommer som regel helt uventet. Kropslige symptomer som f.eks. stærk hjertebanken, åndenød, svedeture og kvælningsfornemmelser: er med til at forurolige personen yderligere: kan ofte have tanker om at dø, blive sindssyg eller miste kontrollen over sig selv.
    - - Vedvarende nervøsitet/ængstelighed, til stede over en længere periode. Man taler derfor om, at angsten er generaliseret. De mest fremtrædende klager drejer sig om muskelspændinger, svedtendens og svimmelhed. Personen giver ofte udtryk for frygt/bekymring for fremtiden, eller for at de selv eller de nærmeste skal blive syge eller komme ud for en ulykke.
    - - Socialfobien
        
        angst for samvær med andre. Især andres kritiske opmærksomhed
      - Agorafobien
        
        angst for at forlade hjemmet og færdes på offentlige steder (agora: markedsplads)
      - Enkeltfobierne
        
        (knyttet til specifikke genstande eller situationer, f.eks. højder, dybt vand, små rum)
    - - For de der lider af OCD, er der tale om, at tvangstanker og ritualer bliver en besættelse, der er stærkt generende og belastende og hæmmer gøremål i dagligdagen. Tilstanden er enten kendetegnet ved tilbagevendende tvangstanker (obsessioner) eller tvangshandlinger (kompulsioner) eller begge.
        
        Tvangstanker (obesesioner)
        
        tanker, ideer, tvivl, indre billeder eller tilskyndelser, der dukker op i bevidstheden igen og igen, uden at man kan kontrollere dem, og uden at man ved, hvorfor de dukker op. De er ofte skræmmende og ubehagelige. Typisk kan de handle om at blive påført smitte eller urenheder af andre mennesker eller af ting. De kan have karakter af stærk tvivl om, hvorvidt man har gjort ting rigtigt, f.eks. om man har overholdt færdselsregler eller husket at låse døren.
        
        Tvangshandlinger (kompulsioner)
        
        kan ses som forsøg på at bekæmpe, tilfredsstille eller neutralisere tvangstankerne og den angst, der er forbundet med dem. De kan dreje sig om gentagne handlinger (gentagelsesritualer), hvor man flere gange i timen må kontrollere, at døren er låst, eller om der er slukket for komfuret. De kan også handle om at vaske hænder og gå i bad i det uendelige, holde lejligheden pinligt ren, tælle fliser på badeværelset osv.
- - - - SKIZOFRENI IFØLGE ICD-10
        
        b. Varighed: En måned eller derover
        
        c: Primær affektiv lidelse og organisk ætiologi skal udelukkes
        
        a. 1. Et eller flere førsterangssymptomer eller
        
        Vedvarende bizarre vrangforestillinger eller
        
        To eller flere af følgende:
        3.1. Vedvarende hallucinationer med vrangforestillinger uden affektivt (manisk eller depressivt) indhold
        3.2. Sproglige tankeforstyrrelser
        3.3. Kataton adfærd
        3.4. Negative symptomer
      - Symptomer
        
        Autisme
        
        Emotionelle forstyrrelser
        
        Kataton adfærd
        
        Depersonalisationsfølelser
        
        Vrangforestillinger
        
        Tankeforstyrrelser
        
        Hallucianitoner
      - https://psykveje.systime.dk/?id=5614
        
        (Udviklet af amerikansk psykiater ved navn Joseph Zubin (1900-1990)
        
        Sårbarhed-stressmodellen: mennesker har forskellige sårbarhedstærskler i forhold til at udvikle en diagnose