Please enable JavaScript.

Coggle requires JavaScript to display documents.

Klinisk psykologi, Ali's del, Kasper's del, Futte's del -…

- - - - Patienten bliver gjort opmærksom på sin lidelse og er med til at hjælpe med behandlingen ved at notere så noget som triggertanker.
    - - Her sætter man en patient til at prøve at afhjælpe problemet i deres eget hjem, små skridt.
    - - Her bliver Patienten undervist fagligt i deres lidelse, dette gør man for at patienten bedre kan forstå sig selv.
  - - - Forsøger at ændre uhensigtsmæssig adfærd
    - - Hensigtsmæssig adfærd belønnes med opmærksomhed
      - Uhensigtsmæssig adfærd ignoreres
    - - Straffer uhensigtsmæssig adfærd
    - - Bruges især mod angst og fobier
      - Patienten trænes i at slappe af og præsenteres så for angstskabende stimuli, lidt af gangen, indtil de ikke længere fremtvinger en negativ reaktion
- - - - Udvægelse
        
        Her udvælger man bestemte tegn i en situation og patienter fokusere på dem
      - Overgeneralisering
        
        Patienten overgeneralisere på bestemte faktorer, f.eks. føler patienten mistilid til alle fordi en enkelt person har brudt deres tilid.
      - Personalisering
        
        Personen oplever at de har forbindelser til nogen de ikke kender.
      - Tankelæsning
        
        Patienten mener at de kan forstå andre mennesker og læse deres tanker og følelser.
      - Fra mulighed til vished
        
        Patienten kobler sandsynlighed sammen med vished, dette kunne være at patienten ringer til en som ikke tager telefonen, og tro at de ikke vil tale med dem.
  - - - Fysiske symptomer som f.eks. hjertebanken, frygt og lign.
    - - Her oplever patienten følelsesmæssige aspekter som anspændthed, uro eller panik.
    - - Her vil patientens adfærd ændre sig og indrette med deres angst, dette gør at patienten f.eks. undgår alle associationer med angsten
    - - Her vil patientens tanker spille en rolle da de bliver bange og overtænker deres situation.
  - - - Fobier for noget helt specifikt, f.eks. Højder
    - - Fobien handler basalt om at forlade hjemmet, her føles hjemmet som en sikkerheds zone for patienten.
    - - Angst for sociale samvær, opmærksomhed eller lign
- - - - Den skizofrene kan undertiden virke fuldstændig tabt for verden og være trukket ind i sig selv, så det er vanskeligt at kommunikeremed vedkommende.
    - - den skizofrene ofte mere og mere ligegyldig over for sine pårørende og taber ligeledes interessen for sine egne forhold
    - - Den skizofrene udviser til tider en meget speciel adfærd. Personen bevæger sig måske stift eller meget langsomt, går med bøjet hoved, er meget urolig, holder sig for ørene.
    - - Den skizofrene tvivler ofte på sin egen identitet. Han føler sig fremmed over for sig selv og sin krop. Han kan have en fornemmelse at stå uden for sig selv og kigge på sin egen krop og på sig selv som noget fremmed.
    - - En vrangforestilling er en forestilling om en selv eller omverdenen, der ikke er i overensstemmelse med virkeligheden.
    - - Tankeforstyrrelser: Ved lettere forstyrrelser kan den skizofrene udtrykke sig uklart og vævende. Men ved sværere forstyrrelser bliver talen vanskeligere at følge.
        Den skizofrene kan ofte opfinde sine helt egne ord
    - - Den skizofrene kan til tider høre ting, føle ting, lugte ting, og af og til ser den skizofrene også ting, som ikke er der.
  - - - Høj sårbarhed og lidt stress kan udløse psykose
    - - Meget stress og lav sårbarhed kan udløse psykose.
- - - - Nedtrykthed
      - Nedsat lyst
      - Nedsat energi
      - Nedsat selvtillid
      - Selvbebrejdelser
      - Selvmordstanker
      - Koncentrationsbesvær
      - Rastløshed
      - Søvnforstyrrelse
      - Appetit- eller vægtændring
      - Vrangforestillniger
    - - Kan ske hvis du befinder dig i håbløs/negativ tanke gang i længere tid
      - Depression er kort fortalt, en sindslidelse som kan opstår hvis ens tanke gang er meget negativ over en længere periode.
      - Alle mennesker har ca. 20% risiko for at opleve en depression i livet
    - - kan skjule sin nedtrykthed og klarer daligdagen
    - - Mere vanskelig at skjule nedtrykthed og klarer dagligdagen
    - - Kan ikke skjule nedtrykthed og kan ikke klarer dagligdagen og kan have vrangforestillinger
    - - Kan intet gøre mod nedtrykthed, kan have vrangforestillinger, eventuelt selvmordsforsøg, skal nok på den psykiatriske afdeling
  - - - Symptomer
        
        Unaturligt højt humør
        
        Alt for meget selvtillid
        
        Kan mene personen er den bedste til alt
        
        Taler tit meget hurtigt
        
        Springer fra emne til emne
        
        På nogle punkter minde om skizofrene
        
        kan have noget der minder om vrangforestillinger
      - årsager og forklaring
        
        Mani er når du befinder dig i en meget unaturlig optimistisk tilstand og føler at du kan klarer ALT.
        
        Ikke helt klart, hvornår mani opstår, men man mener at det kan ske i fornægtelse af depression.
      - Hypomani
        
        Lettere maniske tilstand
        
        Kan udvikle sig til regulær mani
      - Unipolar lidelse
        
        Det er depression
        
        Flere miljøbetingede faktorer
        
        hyppere i forhold til til bipolar
        
        Hyppigst hos kvinder
      - Bipolar lidelse
        
        Det er når et individ både har mani og depression
        
        Der er skift mellem de 2 former for affektive lidelser, hvor at de er i den ene i en periode, hvor at de skifter til den anden, ved at komme i en neutral periode og så over til den anden form.
        
        Mange genetiske faktorer
        
        Sjæden i forhold til unipolar lidelse
        
        Lige fordel i forhold til køn
- - - - Søvnproblemer
      - Amnesi for den traumatiske oplevelse
      - Irritabilitet
      - Vredesudbrud
      - Koncentrationsbesvær
      - Undgåelse af alt der minder om traumet
      - Flashbacks
      - Hypervigilitet
    - - Tidligere exceptionel svær belastning
      - Katastrofesituation
    - - Mindst én anden psykisk lidelse i 80% af tilfælde
      - Depression
      - Adfærdsforstyrrelser
  - - - Reaktionsfase
        
        Bearbejdningfase
        
        Nyorienteringsfase
        
        Afslutning på kriseforløbet
        
        Er ikke længere optaget af krisesituationen
        
        Varer flere måneder
        
        Akutte del er ovre
        
        Personen vender sig mod fremtiden
        
        Udebliver fasen er der brug for hjælp
        
        varer fra uger til måneder
        
        Krisen bryder ud i fuld styrke
        
        Forsøger at finde mening med krisen
      - Timer efter situationen
        
        Har ikke fattet situationen endnu
- - - - Diagnoser gør det lettere at få hjælp
      - Man har en 'undskyldning' for hvordan man er
      - Kan blive identitetsskabende