Kingo et al (2014): bruger kiggetidsparadigmet og den medfølgende nyhedspræference, da børns implicitte hukommelse undersøges ved hjælp af kiggetid på hhv. ny og velkendt forsøgsleder

Onishi & Baillargeon (2005) - Looking time (kiggetid) og VOE som eksempel på utraditionel false-belief tests. Scott & Baillargeon (2017)

Simcock og Hayne (2002): det undersøges om børn kan gengive tidligere erfaringer med nyligt tillærte ord, og det kan de ikke. Børns hukommelse for begivenheden er perceptuel/motorisk. Det er "et unikt scenarie" (krympemaskinen) og da undersøges hukommelse gennem verbal og motorisk genkaldelse, hvor maskinen først ikke er til stede og derefter ser de et billede af masklinen, så de cues

Meltzoff (1988): der kan bruges forsinket imitation til undersøgelse af hukommelse af præverbale børn

Falske antagelser (smarties og Sally-Anne) (traditionel false belief test) - Kan findes i Siegler et al. (2020) kap. 7 og Scott og Baillargeon (2017)

Styrke: dens evne til entydigt at fastslå, at manipulation af den uafhængige variabel forårsager en ændring i den afhængige variabel (kausalitet)
Svagheder: ofte i laboratoriemiljøer eller under usædvanlige forhold (aka Bronfenbrenner), og forsøgsmetoden kan ofte ikke anvendes af etiske årsager

Styrker: Kan bruges til at forudsige fremtiden, nemt at overkomme etiske overvejelser og den hjælper også med at vise flere faktorer, der påvirker et fænomen
Svagheder: kausalitetsproblem, "tredje variabel problem"

Scott & Baillargeon (2017) - Definerer Sally-Anne samt et kritiske metodisk syn på designet.

Dahl et al (2015): Her testes det samme som Simcock og Hayne, men hvor remedierne er til stede ved genkaldelse. Dette forsøg viser, at børnene godt kan bruge nyligt erhvervede ord til at beskrive tidligere oplevelser. Børnene benytter nok disse perceptuelle cues.

Baron-Cohen et a. (1985) - Bruger den traditionelle Sally-Anne test til at undersøge ToM hos børn med autisme.

Meltzoff (1995) - Viser gennem et imitationsdesign at præverbale børn kan aflæse intentioner hos andre og imiterer denne.

Styrker: Sporer ændringer hos individer, data kan analyseres for at identificeres undergrupper i prøven, med til at forudsige adfærd
Svagheder: Time-of-measurement-effects, alder- og tidseffekter sammenfiltres, dyrt, tidskrævende, metoder kan forældes med tiden, deltagere DØR

Styrker: Smart, kan kompenserer for andres udfordringer med alderseffekter, kohorte effekter og time-of-measurement effekter Svagheder: øøhm, intet

Krøjgaard et al (2017): her undersøges spontane episodiske erindringer ved hjælp af bamse og spil betingelsen, hvor børn placeres i samme rum, og det undersøgelse, om de har spontan hukommelse for oplevelsen efter en uge. argumenterer for brug af massiv cueing for at omgå de kognitive begrænsinger ifbm. strategisk fremhentning, der i følge dem (misvisende) får det til at se ud som om, børnene ikke kan huske. Spontan erindring

Scott & Baillargeon (2017) Utraditionelle opgaver: spontan respons (VOE og preferential looking tasks) og elicited-intervention tasks