Please enable JavaScript.

Coggle requires JavaScript to display documents.

Ideologi og mellemkrigstid - Coggle Diagram

- - - - Ethnos er nok den forklaring på begrebet folk, der er lettest af forstå. Den bygger på det etniske. I den forestilling er et folk en slags udvidet storfamilie eller en stamme. Her er man knyttet sammen gennem afstamning, altså blodet og fordi man bor på den samme plet jord.
        Det er denne forståelse, der danner baggrund for nationalismen, der dukker op omkring år 1800. Nazisterne dyrker ethnos i det 20- århundrede i deres teori om Blut und Boden (blod og jord).
        Ethnos kan ikke optage medlemmer udefra. Der findes kun fødte medlemmer.
        Et tredje element, der ofte nævnes i forhold til ethnos er sproget, men det ligger som en mellemting mellem ethnos og demos.
    - - Demos er den anden forståelse af begrebet folk. Den knytter sig til deltagelse. Dvs. at folket er dem, der lader sig styre af staten og dens måde at udøve magt på.
        I demos-forståelsen bruger man ordet patriot, der hænger sammen med begrebet fædreland. Det er ikke så meget blodets bånd, der knytter et folk sammen, som det er forestillingen om at høre til en stat med de symbolder, fortællinger, myyter og love, der knyttes til den stat og styreform.
        Folket som demos findes i udpræget grad i USA.
    - - Plethos er den sidste måde at forstå folket på. Den er den sværeste af forstå. Den bygger på en social forståelse af begrebet folk. Her er der tale om, at folket tilhører en bestemt klasse.
        Man kan sige, at plethos både er deltagerbaseret og fødselsbaseret, fx kan man næppe komme til at tilhøre arbejderklassen, hvis man er født på en herregård. Plethos er samtidig deltagerbaseret, der knytter sig til klassen.
        Denne forståelse blev brugt meget i den kommunistiske verden og knytter sig til, at man sidestiller folket med en bestemt samfundsklasse, i de tilfælde arbejdere. Den blev imidlertid også brugt i Mussolinis fascistiske Italien. I Danmark finder vi den i store dele af socialdemokratiet og til dels i dansk folkeparti.
        Plethos er i virkeligheden den ældste forståelse af folket, fordi man oprindeligt brugte betegnelsen folk om dem, der var ansat fx på en bondegård eller en herregård. Det er denne forståelse, der flyttede med over i arbejderbevægelsen og socialismen.
- - - - Kritik af Browning
        
        Afsky er formet af kultur og normer, så det er ikke et medfødt instinkt (det er tillært).
  - - - Kritik af Goldhagen
        
        Nogle kunne godt føle afsky ved at slå ihjel, da der kunne være konflikt mellem tidligere normer og de nye normer (nazismen). Altså en moralsk konflikt.
  - - - Mennesker som nægter at være personer (frivilligt afsvor alle personlige kvaliteter; havde ingen intentioner overhovedet (hverken gode eller dårlige- har blot adlydt ordrer). Nægter at tænke.
    - - Det modsatte af ‘nobodies’, vil reflektere over sig selv og de gerninger man gør.