Please enable JavaScript.
Coggle requires JavaScript to display documents.
Kongen vender tilbage - Coggle Diagram
Kongen vender tilbage
Fantastisk
Men læg lige mærke til det Jesus sagde. Han talte ikke om det, som noget vi skulle frygte, men noget vi skal glæde os til.
Der blev talt om frygtelige ting. Og var linjer som denne, at mennesker skal gå til af skræk og frygt for det der kommer, men er det ikke den verden vi lever i?
Vi lever på den anden side af to verdenskrige, hvor der i den grad var en masse af gå til at skræk for. Vi lever i en verden lige nu, hvor jeg sagtens kan pege 3-4 steder ud, hvor der sker ting, der er til at gå til at skræk over.
Og fra tid til anden kommer de der ting tæt på, så skrækken og frygten i den grad kommer over os.
Og midt i den verden kommer Jesus jo ikke og siger: bare rolig vender, når jeg kommer igen, så bliver det endnu værre. Løft jeres hoveder, det bliver skrækkeligt. I skal virkelig ikke glæde jer. I kommer bare til at gå glip af så meget.
Nej, det er ikke vinteren der kommer. Ja, hvis man har set Game of Throne ved I, hvad jeg snakker om.
Midt ind i en verden, hvor mennesker går til af skræk. Hvor det onde alt for mange gange har overtaget og hvor døden er en stærk modstander. Ind i den verden giver Jesus det håb, at sommeren er på vej.
Midt ind i vores vinter er budskabet, at sommeren er på vej.
Eller forestil dig disciplene, som havde gået sammen med Jesus i 3 år og lært ham at kende sådan helt personligt. Og da han så rejste væk - tror du ikke, at du glædede sig til, at han skulle komme igen. Som en gammel ven, der pludselig er nær igen.
At Jesus kommer igen er fantastiske nyheder for den kristne kirke. Og er også derfor han siger: Ret jer op og løft jeres hoved.
Håbet
Vi håber jo ikke på, at vi skal sidde på en eller anden latterlig sky, som en lille fed baby med en harpe. Det ville virkeligt være nedern.
Vores håb er jo heller ikke, at vi skal svæve rundt som ånder i et eller andet tidsløs univers.
Vi tror på de dødes opstandelse - vi tror på kødets opstandelse. Det kristne håb hægter sig fast i, at Gud jo skabte den her verden, så på den og sagde: Hvor er det godt.
Vi skal ikke befries væk fra den her verden, men det her verden med alt dens indhold skal nyskabes.
Det vi håber på er derfor ikke et liv langt væk herfra, men et evigt liv lige her med en fornyet krop og på en genskabt jord. Kødets opstandelse.
Og de gaver, evner og passioner, som Gud har givet os skal da i brug for at glæde andre. Så ingeniørerne skal bygge de vildeste broer, kokke skal lave det bedste mad, anlægsgartnerne skal have lov til at sætte al kreativitet gang. Lærer, ja det ved jeg så ikke.
Men pointen er, at livet her ikke er noget vi skal befries fra, når kongen kommer igen. Det vi skal befries fra er det, som ødelægger livet her. Ondskaben, synden og døden.
Det er det kristne håb. At vi ikke kommer til at gå glip af noget. Men at vi får det hele + endnu mere.
Vi har brug for, at Kongen kommer tilbage.
Vendt det
-
Er det fordi vi synes, at vi har det vi skal bruge? At jeg jo egentligt har det godt og ikke har brug for lige i dette øjeblik, at det bliver anderledes?
Det tror jeg måske, hvis jeg skal ransage mit eget sind.
Men måske er den oplevelse enormt anderledes for den etiopiske kristen, som i år har oplevet den værste tørke i 40 år og er sulten hele tiden.
Eller måske opleves det hele anderledes for den, der lige har mistet den sidste af sine venner fordi døden kom.
Eller måske opleves det anderledes for den, der lider af en kronisk mental eller fysisk sygdom.
Måske, hvis jeg ikke kun så det hele med fokus på min egen navle, at der var noget, så var der ting her i verden, som vi ikke bare kunne glæde os til var ovre, men som vi inderligt længtes efter ikke eksisterende mere.
Eller måske opleves det anderledes for den, der sidder et af det trælse steder i Ukraine - uanfægtet af om man er russer eller ukrainer.
Intro
Ja, her gik vi lige og havde det så hyggeligt. Så julekalender, bagte småkager, spiste julekalender-chokolade. Kravlenisser, juletrøjer og varme tæpper.
December og advent er super hyggeligt. Og så har man valgt at komme til gudstjeneste sådan en 2. søndag i advent og vi har rigtig hygget med et par dejlige adventssalmer.
Sat os til rette og så kommer ellers dagens tekst. Og jeg skal sige, at jeg har ikke valgt den. Jeg har intet med det at gøre.
Men midt i december-hyggen og ved siden af marcipan-konfekten og julens glade budskab, så skal vi i dag stifte bekendtskab med adventens alvorlig budskab også.
Det lyder alvorligt og voldsomt og det er det også, men pointen er i sidste også glæde.
For advent er ikke bare at vente på jul, så vi kan fejre, at Herren/kongen kom engang og fejre hans fødselsdag.
Advent er ikke blot at kigge tilbage og glæde sig over han kom. Det er også at kigge fremad og forvente, at han kommer igen. Kongen vender tilbage.
Gå glip af
Der er mange ting, der er trælse at gå glip af - men kom ikke for sent, når kommer vender tilbage. Gå ikke glip af det.
Det er det alvorlig budskab til os i dag - kongen vender tilbage på et tidspunkt, så vær klar.
-
Man kan godt leve med det for øje, at livet her ikke varer evigt og at det skal fortsætte et andet sted, uden at det bliver til livsfornægtelse
-
Og når Jesus taler om de her ting og taler om at være klar, så taler om troen. At det med Gud må lov til at fylde.
Så tro på ham. Gå ikke glip af, når kongen vender tilbage. Så tro på ham. Brug tid sammen med ham.
Fortælling om Esther
Vi har en kirke her med en masse fantastiske mennesker og endnu mere fantastiske børn. I foråret havde jeg lånt en cykel en af cykelentusiasterne, som skulle bruges til at cykle ind til konfirmationen i præstekjole - ja det så dumt ud og det var meningen
Nå, jeg skulle ud og aflevere den igen og da jeg kom derud deres to søde piger ud og løb rundt og havde voldsomt meget at fortælle.
Vi stod og snakkede lidt om, hvor vi boede henne og hvor langt vi havde ind til kirken. Den ældste spurgte så, hvor jeg boede henne.
Og jeg sagde, at vi bor i Aalborg Øst og jeg har 6 kilometer ind til kirken. Og synes egentligt selv, at jeg var ret stolt over, hver dag at køre 6 km frem og 6 km tilbage på cykel.
Hun virkede dog ikke særlig imponeret, men hun stod og kiggede på mig og så sagde hun bare tørt. Er det så derfor, at I altid kommer for sent?
Jeg synes dog stadig, at det var en urimelig anklage - men tænkt at være en, der kommer for sent og går glip af.
Alvorlig
Men det er klart, der var selvfølgelig midt i al trøsten og glæden over, at det er hvad der venter os, så var der et alvorsord til os.
Og det er ikke for at gøre os bange, men for at gøre os klar.
Og det er faktisk en advarsel, som gives hver eneste gang Jesus taler om tiden, hvor han skal komme tilbage.
Vi har flere direkte citater og så fortæller Jesus også flere historier/lignelser, som jo skal ligne noget, hvor omdrejningspunktet er vær klar.
-
Sløves
For advarslen var mod ikke at blive sløv. Og vi ved, at vores krop bliver sløv, når vi ikke får noget energi indenbords.
-
Mennesket skulle ikke leve af brød alene - sagde Jesus, da han stod i ørkenen og blev testet af Satan. Vi har ikke kun brug for brød, men af hvert ord, der udgår af Guds mund.
Vi har brug for at høre hans ord igen og igen. Så vi ikke bliver sløve og så de svære ting i den her verden ikke overmander os.
Man får ikke ekstra point af at gå til gudstjeneste, men jeg vil uden tøven sige, at vi har brug for det. Det samme kan sige om det at bede og læse i Bibelen. Lytte til lovsang, synge lovsang og finde stilhed. Vi har brug for det.
Tvetydige
Men for mange af os, så er der noget tvetydigt i det for os, når vi taler om, at Jesus skal komme igen.
Vi ved måske godt, at vi står og siger det hver søndag. Vi ved måske godt, at det er en del af den kristne tro, at han skal komme igen. Men det behøver ikke lige at være i dag eller i morgen.
Som om at det er noget træls, der kommer. Som om at det ville sætte en stopper for alt det sjove og det hele bliver alvorligt og træls.
Men det er der skal ske, når kongen vender tilbage er fantastisk. For det er ikke bare en del af den kristne tro - det er det kristne håb, at Jesus kommer igen.
Trosbekendelsen
-
Det er en del af den kristne tro, ja det kristne håb, at som kongen engang fór til himmels, på sammen måde vil kongen også vende tilbage med magt og megen herlighed.
På et tidspunkt, så vil Jesus komme igen. Og så skal alting blive nyt.
Påstand
Så derfor kommer der nu en påstand. Og det er måske alt for skarpt skåret op og urimelig, men smag lige på den. Og lad os så tale lidt om den.
Min påstand er: At hvis det altdominerende følelse ift. at kongen vender tilbage er, at det må han hellere vente med, så har vi ikke forstået, hvad det kristne håb går ud på.
Ja, det er måske lige skåret spidst nok. Men jeg tror vi igen og igen i vores del af verden, hvor vi har det urimeligt godt. Og tak endelig Gud for det. Men vi har brug for at blive mindet om, hvad vi har at håbe på.
Afslutning
Det er fantastisk, at kongen vender tilbage. Om det bliver i morgen, om et år eller længere ved vi ikke.
Men lad os her i denne adventstid glæde os over det håb vi har, at han gør og med det kommer alt det vi håber på.
Og lad os blive udfordret af, om vi er klar, hvis det allerede er nu. Gå ikke glip af det. Kongen vender tilbage.