Please enable JavaScript.
Coggle requires JavaScript to display documents.
At vokse - om den gode og den dårlige barndom - Coggle Diagram
At vokse - om den gode og den dårlige barndom
Daniel Stern
Det begyndende selv
2-3 måneder
Barnet stifter bekendtskab med det at blive påvirket mentalt og fysisk af stemninger
Vi starter livet i følelsernes verden
Vi mærker vitalitetsfølelser først
Vi lærer disse vitalitetsfølelser at kende og mærker hvordan de påvirker vores vejrtrækning, bevægelser og handlinger
Små børn oplever og kategoriserer hændelser ud fra de vitalitetsfølelser i udløser i barnet.
Hændelser kan f.eks. føles som brusende, bølgende, flygtige eller eksplosive
Vitalitetsfølelser (stemninger)
Følelser der til forskel fra de kategoriale følelser som f.eks. frygt, vrede og glæde er knyttet til barnets vitale livsprocesser - vejrtrækning, indsovning, opvågning osv.
Kerneselv
3-7 måneder
Barnets syn og sanser udvikles til en grad, hvor det lettere kan socialisere
Samspil og opmærksomhed synkroniseres ml. forældre og barn (ansigtsduetter)
Non-verbal kommunikation
Forældrene kan stimulere barnets oplevelser og følelser (titte-bøh leg f.eks.)
RIG: Repræsentationer af interaktioner der er generaliserede
Fremkaldte ledsagere: De genkalder sig mindet om en voksen
Det subjektive selv
7-9 måneder
Barnet opdager andres univers: empati og medfølelse formes
Barnet opdager at oplevelser kan deles med andre
Sociale referencer: Barnet kigger på mor, for at se hvordan hun reagerer
Intentionel kommunikation: Barnet henleder og forstår andres opmærksomhed og fokus
Affektiv afstemning: De voksne tilpasser deres oplever til børnenes (fejlafstemninger)
Det verbale selv
15+ måneder
Italesættelse af oplevelser
Forståelse af symbolik
Et tveægget sværd: Følelser italesættes, men kun meget snævert
Der opstår en spaltning imellem det oplevede og det italesatte, som under uheldige omstændigheder kan udvikle sig til psykiske lidelser
Vitalitetsfølelser skubbes i baggrunden og opmærksomheden på stemninger falder, til fordel for deres italesatte kategoriseringer
Forældrenes rolle er at forsone de to verdener
Narrative selv
John Bowlby
Selektiv tilknytning (7-24 mdr.)
Begyndende tilknytning (2-7 mdr.)
Før tilknytning (0-2 mdr-)
Mary Ainsworth
utryg- undgående tilknytning
: viser ikke mange følelser og er ikke søgende
utryg-ængstelig tilknytning:
meget forsigtig med nye mennesker, holder sig tæt til omsorgspersonerne og de bliver voldsomt kede af det når de omsorgspersoner forlader barnet og de er ikke til at trøste igen
utryg-desorganiseret tilknytning:
har været udsat for omsorgssvigt, de har svært ved at klare stressede situationer, børn reagere undgående og afvisende når forældrene kommer tilbage efter de er gået
tryg tilknyningstype
: de bliver kede af de, når forældrene forlader rummet, dog lader de sig let trøste
Erik H. Erikson
selvstændig vilje kontra skam og tvivl (1,5-3år)
intiativ kontra skyld og følelse (3-5år)
Fundamental tillid kontra mistillid (0-1,5år)
flid og skaberevne kontra mindreværd (6-12år)
identitet kontra identitetsforvirring (12-20år)
intimitet kontra isolation (20-30år)
forplantning kontra stagnation (30-50år)
jeg-integritet konta fortvivelse (50år-)
Omsorgssvigt
fysisk aktiv
: at skade fysisk
fysisk passiv:
ikke at sørger for barnets fysiske behov
psykisk aktivt:
nedværdige eller ydmyge
psykisk passiv:
Ikke sørge for barnets psykiske behov
RIG
Den måde vi skaber sammenhæng og mening med hverdagen er gennem RIG’er
Giver os en fornemmelse og forventning af hvad der skal ske i fremtiden
Skaber tryghed, ift. At kunne forudse dagens forløb
Skaber tryghed, ift. At kunne forudse andres (omsorgspersonernes) reaktioner
Dette gør barnet i stand til at genkalde sig særlige operationer og sociale hændelsesforløb. Når disse omhandler omsorgspersonerne kaldes de fremkaldte ledsagere