Please enable JavaScript.
Coggle requires JavaScript to display documents.
Fællesskabets krone - Coggle Diagram
Fællesskabets krone
Guds ønske
Ved du godt, at igennem hele GT og i høj grad også NT beskrives Gud, som en person, der af hele sit hjerte, mere end noget andet ønsker at have en intim relation / fællesskab med sin skabning.
Han er beskrevet som en far, der vil have fællesskab med sin søn. Og som går til utrolige længder for at have med ham at gøre.
Sønnen vender ryggen til ham, men hver eneste dag - prøv lige at mærk et hjerte, der længes efter fællesskab - hver eneste dag står han og spejder efter ham. Og da han kommer hjem står han med åbne arme.
Han er beskrevet som en hyrde, der elsker og bekymrer sig for sin får. Og vil have fællesskab med dem. Og går langt for at få det
Vi ser Gud i Edens have gå rundt i haven og kalde på sin skabning. Han ved, at relationen er gået i stykker, men han længes efter at få den genoprettet.
Og det hele store historie igennem hele Bibelen, Guds folks historie, kirkens historie er, at Gud satte en så vild plan i værk, at al historie er påvirket af den. For at skabe en vej til fællesskab mellem ham og hans skabning. Hvorfor?
Jo, fordi han i kærlighed havde skabt mennesket til fællesskab. Også med dets skaber.
Og jeg ved ikke, om det er sådan lige ud af landevejen for dig det her, men Bibelen er helt tydelig på det her. Det vores himmelske far brænder for, længes efter er, at have en levende og tæt relation med dig. Have fællesskab med dig.
-
Relation
Så hvad er så grunden til, at vi i dag skal bruge tid på at tale om tid med Gud eller det at prioritere fællesskabet med Gud?
Ja, for det kan jo ikke handle om, at vi nu skal gøre det for at komme på god fod med Gud. Det er du jo allerede, hvis du tror på ham.
For efterhånden en del år siden mødte jeg min kone Linda første gang. Vidste ikke kone dengang, lidt weird møde op. Dårlig dating tips.
Men hun var virkelig spændende, sød og sjov. Og jeg tænkte, hende skal jeg bruge noget mere tid sammen med.
Jeg kunne have kigget mange steder hen. Jeg kunne have læst lidt forskelligt på facebook, hvis facebook havde været en ting dengang. Jeg kunne have spurgt hendes venner og familie.
Men jeg ville ikke finde ud af, hvem hun virkelig er. Hvordan hun er. Og hvad hun tænker om mig, hvis jeg ikke gav mig tid til at lære hende at kende. Være sammen med hende.
Jeg ville gå glip af ufatteligt meget, hvis jeg ikke turde gå ind i den relation og virkeligt være sammen med hende.
-
Jeg ville gå glip af så ufatteligt meget, hvis jeg bare tænkte, jamen der er jo sagt ja, så det er nok på plads nu. Men ikke ville bruge tid sammen med hende.
Gør det fordi
Jeg beder ikke til Gud for at score ekstra point hos ham. Jeg beder hver dag til ham, fordi jeg tror, at han kan flytte bjerge. Fordi jeg tror, at bønnens fællesskab med min far har magt til at gøre ting her. Nogle gange herinde, andre gange herude.
Jeg går ikke til gudstjeneste, så jeg kan få mine 10 årlige krydser, men for at få fællesskab med min far i himlen og min familie. For at mødes og nyde hinandens fællesskab. Hører hans ord og modtage hans nærvær
Jeg læser ikke i Bibelen for at være en dygtigt elev, men for at lære Gud endnu bedre at kende igennem hans ord. For at ikke bare at fornemme, men vide, hvad han siger om sig selv og om mig.
Så når løgne sniger sig ind på mig og vil fortælle mig, at jeg ikke er god nok eller jeg ikke kan være et Guds barn, så kan Hans ord, som jeg kender, i mig få lov til at slå løgnen ned. Hans sandhed mod løgnen
Jeg synger ikke lovsang, er stille for Gud, tjener i kirken, elsker mennesker eller på anden måde bruger tid med Gud for at gøre alting godt mellem Gud og mig.
For det ved jeg, at han allerede har gjort med sin død og opstandelse. Jeg vælger at bruge tid med Gud - ikke fordi jeg ellers ville have dårlig samvittighed. Det behøver jeg faktisk heller ikke have, for det er jeg også sat fri fra.
-
Jeg vælger tiden med Gud, fordi jeg over tid kan mærke, at det gør noget ved mig. Fordi det fylder mig med visdom, men glæde, kærlighed, fred, tålmodighed og venlighed.
Åndens frugt
Åndens frugt er jo ikke kokosnød. Det er alt det andet her, og Guds nærvær har det med at fylde mit liv med de her ting.
Og ved du hvad, du behøver heller ikke at have dårlig samvittighed, for Gud har gjort alt det der skal til og du må bare tro på ham.
Men du er skabt til fællesskab - i den her retning ja, men også i den her retning - og derfor vil jeg bare opmuntre dig til at dykke ned i den relation. For Gud har endnu mere til dig.
Gå ikke glip af alt det gode, som Gud har til dig her i livet igennem det fællesskab, som han længes efter.
Læs i Bibelen, syng lovsang, bed, vær stille, gå til gudstjeneste og meget andet. Ikke fordi du skal og ellers skal have dårlig samvittighed.
Men giv det plads i dit liv, fordi der simpelthen er liv at få her. Der er fællesskab at få og det med ham, som har sat alting på sin plads her i verden. Måske vil han også sætte tingene på plads i dit liv.
Og stop aldrig med at være nysgerrig på, hvordan tiden med Gud kan bruges. Lyt til at andre måder at være sammen med Gud på, lad dig inspirere og prøve nyt af.
Tænk, at himlens og jordens skaber igen og igen vil være sammen med dig. Elske dig. Give dig sit nærvær og sin kraft. Igennem bønnen, fællesskabet, lovsangen og sit ord.
Skabt
Det skal handle om fællesskabs krone i dag. Og jeg ved ikke, om du er klar over det. Men du er skabt til fællesskab.
Det ligger i din DNA! Du er flettet sammen i din mors mave henover 9 måneder og sammen med alt det andet, der blev bundet sammen derinde, så blev der flettet ind i dine nervebaner, blodåre og dit hjerte behovet for fællesskab.
-
Og du kan godt mærke det - kan du ikke? Hvordan ting bare bliver bedre af at blive delt i et fællesskab.
At Danmark gik i semifinalen til EM sidste år - og når de vinder VM i år. Det bliver da endnu bedre af, at vi kan dele det i fællesskab. Snakke om det og glæde os med hinanden.
Gode oplevelser bliver også bare endnu bedre af, at vi deler dem med nogen. Hvorfor? Fordi du er er skabt til fællesskab
Og sådan også med de svære ting - ikke bedre, men nemmere at bære. Det er derfor, der er samtale-mulighed. Derfor når man har det svært, opfordres man til at tale med nogen om det. Fordi skabt til fællesskab
Dårlig samvittighed
Så hvorfor er det, at vi så ofte får gjort det til noget, som man kan have dårlig samvittighed over?
Det her er jo ikke sådan en ude/inde ting. Altså hvis du gør det dårligt her, så er du en dårlig kristen.
Vi siger igen og igen, at livet med Gud, troen på ham er som en relation. At det er fællesskab med vores far i himlen.
Men så ofte, så får vi gjort det til religion, som man så kan gå og slå sig selv i hovedet over, at man ikke har fået nok religiøse krydser den seneste uge.
Vi kommer til at leve som om kristendommen handler om, at jeg skal lære noget nyt, gøre noget vildt, få ti krydser til gudstjeneste eller have læst mindst engang om dagen. Opføre mig ordentligt og ikke få for mange røde streger.
Jamen, det lyder også som et super liv fyldt med glæde og frihed.
Gud siger
Og ved du, hvad den første ting Gud sagde om mennesket efter han havde skabt det var? Det er ikke godt, at det er alene.
-
Fællesskab er noget af det mest fantastiske. Befriende og forandrende. Men samtidig kan det også være noget af det mest ødelæggende, når vi slår os på fællesskabet. Hvorfor?
Jo, fordi vi jo er skabt til fællesskab, så når det som skulle give os liv og fylde en plads ikke gør det, så er det frustrerende og ødelæggende. Vi var jo skabt til det.
Guds billede
Gud sidder ikke sin høje himmel med en lille rød bog med dig navn på og en sort kuglepen i den anden hånd og kigger ned og ser, hvordan det går.
Hans attitude overfor dig er ikke, at du nu skal have tjent nok stjerner hos ham før han gider være sammen med dig eller give dig himlens gaver.
Han er en god far, som længes efter nærvær og fællesskab med dig. Ikke med dårlig samvittighed som sit våben.
Men med hans nærvær, kærlighed og kraft som gaver, vi ikke har lyst til at leve uden.
Gud
-
Men vi går glip af så ufatteligt meget, når vi ikke giver relationen med ham plads. Give ham plads i vores liv.
Der er så meget, Gud vil give mig, når jeg går aktivt ind i fællesskabet med ham. Hvorfor? Fordi han har skabt mig til fællesskab. Det ligger så dybt i mig - også fællesskab med ham.