Please enable JavaScript.
Coggle requires JavaScript to display documents.
Hvorfor erfarer jeg ikke Gud? - Coggle Diagram
Hvorfor erfarer jeg ikke Gud?
Intro
Er det ikke et spørgsmål de fleste af os har et eller andet forhold til.
Hvis vi er kristne eller måske endda bare, hvis vi er søgende. Hvordan erfarer jeg Gud og hvorfor gør jeg det ikke, hvis det er tilfældet?
Jeg kan i hvert fald godt selv tænke tilbage på mange tidspunkter, hvor det har fyldt meget. Både glæden, men også frustrationen
Og jeg har snakket med enormt mange mennesker for hvem det har været et issue.
Tvivl
Det første vi vil dykke ned i er det her med tvivlen - for er der noget, som kan i den grad kan overrumple os, så er det, når vi oplever, at min relation med Gud pludselig bliver anderledes.
Mange har den her oplevelse af, at Gud er særligt at mærke under lovsang eller ved en tale eller i bønnen. Eller et andet sted.
Og pludselig forsvinder den her oplevelse fra radaren for os. Pludselig kan jeg ikke erfare ham mere på samme måde.
Eller måske har jeg aldrig rigtigt kunnet mærke ham på den måde.
Og jeg vil sige, at det er nok særligt ved lovsang. Og så kan man ellers stå der og kigge rundt og tænke: puha mærker de andre meget, men det gør jeg ikke.
Gad vide, om det er fordi jeg ikke tror sådan rigtigt længere. Eller måske er det fordi Gud ikke er der længere eller overhovedet har været der.
Og det er følelser og tanker, som man virkelig godt kan blive bange for at føle eller tænke. Uha nej den dør åbner vi ikke lige.
OK
Men i aften skal vi blandt andet også se på, at der er ikke noget i vejen hverken med dig, Gud eller din tro, fordi du har det sådan.
Og samtidigt er der heller ikke noget farligt ved at gå ind af den dør og se, hvad der gemmer sig bag den.
Hvorfor? Fordi tvivl ikke er noget farligt noget? Det er ikke noget forkert? Og det er ikke det modsatte af tro
I langt højere grad, så er tvivlen en god mulighed for at gå ned af en vej, hvor troen faktisk kan få lov til at blive endnu dybere, hvis man giver det hele plads.
Godt selskab
Hvis du kæmper med tvivl eller har gjort det, så skal du bare vide, at du er i godt selskab. Det har jeg også - det er der masser af gode folk, som har gjort før dig.
Det gjorde Johannes døberen (Matt. 11) og det gjorde disciplene også. Matt. 28 - det virker helt åndsvagt.
Men de tvivlede. Og eneste grund til at Matthæus kunne skrive det ned har været, at det har de snakket med hinanden om.
Hvorfor? Fordi der ikke er noget forligt i det. Der er ikke noget forkert i det. Og det er ikke det modsatte af tro.
Det er en del af det at tro på noget, at man kan tvivle på det. Derfor behøver vi hverken være bange eller utrygge, når tvivlen melder sig.
Ja, det er klart, at det ikke er jorden mest fantastiske oplevelse, men det behøver ikke ødelægge noget vigtigt
Oplever ikke
Nå, der er ikke noget farligt her. Og det er der heller ikke, når vi ikke erfarer Gud. Når vi ikke mærker ham
Samtale
Hvad kan sådan virkelig få dig til at tro på Gud?
Hvad kan sådan virkelig få dig til at tvivle på Gud?
Hvad gør vi
Da boede Vejle kørte forbi skilt til en automester - reklame. Rust kun et problem hvis ikke gør noget ved det. Sådan også tvivlen i sig selv ikke noget.
Men hvis gemmer væk og tror gå væk. Ud i lyset, så den ikke problem. Lære noget af disciplene
Gør to ting lære af: Han stiller spørgsmålet. Han i tvivl - lukker ikke ned. Lukker op. Vi også gøre. Luk op, søg svar. Se hvordan hænger sammen.
Jeg bare frem til giver mening kristendommen. Hvis Gud virkelig ikke bare en mand, men flere tusinde mennesker over mange år. Sådan Bibelen
Kristendommen ikke bange for spørgsmål. Troen ikke ødelagt af spørgsmål. Jesus vejen sandheden og livet. Så holde til.
For andet: så Johs. fællesskab, venner han dele med. Dele det og høre, hvad de tænker. Godt at vende det med nogen.
Vi må bære hinanden tvivl og tro. Opmuntre til at hold fast i troen - kæmpe med tvivlen.