Please enable JavaScript.
Coggle requires JavaScript to display documents.
Er verden bæredygtigt? - Coggle Diagram
Er verden bæredygtigt?
Intro
Godmorgen. Har et enkelt spørgsmål, som jeg har lyst til at stille dig her morgen. Et spørgsmål, som kan
-
For det med identitet er vigtigt. Hvis du ikke ved, hvem du er. Så svært at vide, hvad du skal bruge liv på.
Identitet
-
Kommer du fra en ikke-vestlig baggrund: god mulighed for du kigger på din familie. Når identitet - rod i familie.
Det del af verden - ved at du er ok, ved at du gør det godt nok. Hvis du gør dine familie-pligter.
Loyal overfor. Sørger for familien. God søn/datter/hustru Så ved du, du ok, at du er noget værd. At du gør godt nok.
Hvis du vestlig del af verden - helt anderledes. Ikke familieorienteret. Individuel. Hvor er din identitet? Hvordan ved du, at du ok. Gør det godt nok? Noget værd?
Din identitet er noget du bestemmer. Du er, hvad du gerne vil vær. Det er din vilje, der bare skal være stærk nok. Bestem, hvad du vil. Bestem din identitet.
Nogle gode og stærke ting ved begge. Men også meget pres på os. Og hvad så, når det vi sætter vores identitet til fejler?
-
Lad mig her til morgen introducere jer for 4 mennesker, som helt radikalt fik rystet deres identitet.
Zakæus
Den første person jeg vil introducere dig for er en person, som nok synes, at der var sådan rimelig styr på det.
Godt og velbetalt job. Det var også noget, der var blevet kæmpet for. Og det var ikke uden omkostninger, at det netop var det job, som det blev til. Det var nok mest på den sociale side, at de største omkostninger var.
Vennerne og familie var ikke noget, som blev prioriteret helt så højt som før. Og det var måske efterhånden nok gensidigt, at man ikke inviterede så ofte længere.
-
Men selvom pengene rullede ind, så tror jeg godt, at han var klar over, at der var noget, der manglede. Noget, som pengene ikke kunne. Noget som hans titel eller gode anbefalinger fra arbejdsgiveren ikke kunne.
Og da han mødte Ham. Var det som om, at alting faldt i hak. At presset forsvandt. At alt det han forsøgte at være og blive bare kunne falde til ro. Det var jo ikke først og fremmest den han var.
Den dag vil han aldrig glemme. Dagen han fik en ny identitet. Den dag, hvor han sad der i morbærfigentræet og kiggede ned på den mand, som skulle forandre hans liv med sætningen: I dag skal jeg være gæst i dit hus,
Martha
Den anden person, jeg vil introducere dig for, vidste også nok, hvad der skulle gøres.
Livet og jobbet var der nok styr på. Men det var særligt i sociale sammenhæng, hvor det der var ekstra styr på det.
Hvis ingen andre så, hvad der var brug for, så var der én som nok skulle sørge for, at der kom styr på det. Og det var nærmest helt rart at opdage, at der ikke var styr på det. For så kunne man nemlig træde ind og gøre noget ved det.
Og hun var god til det. Både det at opdage det før alle andre, men også at få styr på tingene igen, så tingene kørte på de skinner de burde gøre.
I løbet af årene havde hun nærmest gjort en dyd ud af at redde dagen. Og det irriterede hende efterhånden en smule, at de andre nærmest forventede, at hun bare gjorde det.
Derfor var det på forhånd at forvente det værste nærmest blevet en vane. Hellere forberedt på værste end skuffet. Og bekymringerne steg fra tid til anden hende over hovedet.
Men så mødte hun Ham. Og det var som om, at byrderne faldt af hendes skuldre. At den identitet, som havde stjålet hende ikke gjaldt længere. At hun ikke behøvede at være det bekymrede sig, ordende alting. Havde styr på alting. Ikke først/fremmest.
Han stod der i køkkenet med de rolige kærlige øjne og havde ikke set men også sagt: at hun gjorde sig mange bekymringer. Men at der var ét som var vigtigt. Og det vigtige havde hun den dag fået øjnene op for.
Paulus
Det tredje person du skal møde er en, som hele sit liv havde vist, hvad den skulle stå på.
Og det var med gode karakterer, at den ene del af uddannelsen efter den anden blev spist. Det var som at være skabt til at læse og studere.
Og den viden som efterhånden blev oparbejdet var ikke noget, som man skulle være nærig med. Der blev delt ud til højre og venstre.
Og det næsten irriterede ham, når andre ikke var lige så interesseret i et emne, som han selv var. Det var jo vigtige sager og ikke ligegyldige bagateller.
Det var religiøse sager og den slags kan man ikke tage for let på. Det er jo vigtigt. Det handler jo om at vide, hvad man har med at gøre, så troen ikke blev sådan noget med at lukke øjnene og blidt stole på det.
Men han vidste meget og mange havde ofte takket ham, når han delte ud af sin viden. Det han kunne havde jo stor betydning for mange og deres tro.
Han var efterhånden ham man gik til med den slags i hans omgangskreds. Og han kunne lide det. Det gav ham en følelse af at være vigtig, men også at kunne hjælpe. Og handlede om tro, så det jo vigtigt.
Men så mødte han Ham. Og første var det som om alt det han bygget op og troet blev knust. Han troede styr på det, men alt hvad troede op var ned og ned/op. Og første lignede det, at alt var knust. Hele identitet
Jeg tror først mens hans sad i mørket og tænkte over, hvem der havde sagt til ham: at han inde i byen ville få at vide, hvad han gøre.
På den støvede vej mellem de to byer havde Ham forvandlet hans liv, hans identitet. Fjernet det fra alt det gamle til noget nyt.
Kvinden brønden
-
Vedkommende havde ofte fået en del opmærksomhed pga. sit udseende. Andre bemærkede det højtlydt, og det gjorde bestemt ikke noget.
Det hele blev pakket ind i påtaget ydmyghed, med der var gode vibrationer i maven, når nogen sagde det højt.
Alle andre ting i livet var ikke ligegyldigt, men det blev ligesom lidt vigtigere end det andet, at håret sad som det skulle. Og om folk kiggede fra de rigtige vinkler.
Hun havde heller ikke haft problemer med kærligheden. Men efter de 5 forgående forhold kunne hun godt mærke, at ingen af dem kunne give hende det hun virkelig længdes efter.
Anerkendelsen fra fyrene, kærligheden fra hendes kærester gjorde noget. Men inderst inde manglede der noget. Hun var jo ikke bare sin skønhed eller kæresten.
Men så mødte hun ham. Hun så lige igennem hende. Så hvem hun var. Ikke skønheden eller fejltagelserne, men den hun virkelig var.
I hans øjne så hun, hvem hun først og fremmest var. En identitet, som hun ikke skulle kæmpe for. En identitet, som hun kunne hvile i.
Din identitet
Så hvem giver du lov til at skabe din identitet? Hvad eller hvem giver du lov til at give dig værdi? Hvordan ved du, at du er god nok? ok?
Vi kan så hurtigt lade så mange ting skabe vores identitet - specielt, hvis det føles godt. Karakterene, den gode arbejdsmoral, det at hjælpe, egen visdom eller viden om troen, eller kærligheden til et andet menneske.
Alle sammen gode ting, som Gud har velsignet os med i den her verden. Dejlige ting.
Men ingen af dem bærer i sig evnen til at skabe din identitet. I hvert fald ikke en, som holder. For karakterer kan falde, arbejdsmoralen ødelægges, visdommen overgås af andre og kærligheden bliver ikke altid gengælds til døden os skiller.
Jeg har et forslag: Et forslag ikke engang kun tage en præsts ord for, men Jesu egen opfordring: Lad din skaber skabe din identitet.
For der er kun en identitet, som ikke vakler, når alt andet i livet vakler. Ja, selv når livet selv vakler mod døden. Kun en identitet, som ikke kan rokkes ved. Og det er når Livets skaber får lov til at skabe din identitet.
Når vi tør lade hans ord tale stærkere end den her verden, ja end vores egne følelser og omstændigheder.
Så selvom verden råber af dig, at du er en fiasko, en bedrager, uværdig, dum eller grim.
Så kig hen på Livets skaber, som kalder dig ved de mange gode navne: Fantastisk, enestående, vidunderlig skabt, værd at elske, værd at respektere. Barn af Gud.
Hos ham får du ikke din værdi pga. det du gør. Ikke noget fortjent dig til. Du har værdi pga. den du er. Det er noget, som er givet dig.
Når du tror på ham, så er det din identitet. Du kan glemme den, du kan negligerer den, du kan foragte den. Men det er din identitet. Og det er den eneste identitet, som kan sætte dig fri. Så lad livets skaber skabe din identitet. Og lad den stemme tale tydeligst i dit liv. BØN