Please enable JavaScript.
Coggle requires JavaScript to display documents.
Enhed - Coggle Diagram
Enhed
Konteksten
Men først lige fat i den ramme som Jesus bruger. For vi er lige før Jesus taget til fange - mod Golgata. Og han har talt vældig længe her í Joh. Og pludselig vender han sig mod Himlen og begynder at bé til Gud.
Men sproget han taler i, når han taler om fællesskabet mellem ham selv og Gud og vores relation. Far og kalder sig selv for søn. Det er familie-ord.
-
Og hvem længes ikke efter den slags fællesskab? Og jeg klar over, at vi usikker grund her - for dine erfaringer af, hvad familie er størrelse ikke altid den glade familie.
Relationer her i denne verden er brudte og ødelagte. Men jeg tror, at der i mange af os lever den her drøm, længsel efter sand familie.
En længsel efter at høre til. At være accepteret. Ikke at skulle præstere. En længsel efter et familie-fællesskab, hvor jeg kan være mig og være elsket.
Og lever den længsel i dig - en ting at sige til dig. Velkommen hjem! Du er det helt rigtige sted. Velkommen hjem
Vi er som kirke ikke perfekte - og det tror jeg hurtigt finde ud af. Som fællesskab er vi uperfekte. Men vi ved, at vi kan have fællesskab med Ham, hvis fællesskab ikke er ødelagt. Hos Ham, som accepterer os, som vi er. Hvor elsket som vi er.
Så velkommen hjem. Du har altid hørt til her. Det spiller ingen rolle om du er vant til at gå i kirke eller lige tilfældigvis kom fordi den her gudstjeneste på facebook. Velkommen hjem.
Hos Gud det fællesskab, som altid længes efter. Og med det fællesskab sætter han dig ind i en familie, som med alle sine fejl og mangler alligevel må være hjem for dig. Vi kalder det fællesskab for kirke. Velkommen hjem.
Glem aldrig, hvor du har hjemme henne. Hvor du hører til. Hvor du er elsket for den du er og accepteret uden præstation. Velkommen hjem.
Nødvendigheden
Hvorfor gør han mon det? Jo, måske fordi han godt ved, at det bliver en kæmpe kamp for kirken. Vi skal ikke bladre langt før vi finder, at der er knas i enheden i kirken. Apg. 15 Paulus/Barnabas.
Og kigger man på kirkehistorien er det vist nok til at få øje på, at enheden i kirken ikke er en selvfølge.
I løbet af de første 1000 år er der flere små kirker, som bryder ud. Men man har de to store kirker. Øst ortodokse med hovedsæde i Konstantinopel og den romersk katolske i Rom
Vokser fra hinanden - store brud i 1054, hvor endeligt skilles fra hinanden.
Vores lutherske er selv en del af det vilde 1500 tal, hvor det ene gren efter den anden brød af det katolske kirke.
Det lutherske kirke, de reformerte kirke. Henrik 8. laver Church of England - skilsmisse. Anglikanske kirke formet
Ja, vi har meget at være stolte af også. Eller nej. Og siden da: ikke sænket farten. Så i dag har vi et væld af kirker. Katolske, russisk/græsk ortodokse. Baptist, angelikanere, metodister, hussiker, lutheraner og alt muligt.
Jo, jeg kan sandelig godt forstå, at Jesus bad om enhed for hans kirke.
Bønnen
Og det er konteksten Jesus nu taler ind i. Det er familie han taler om. Og så beder han for sin familie.
Og det er ikke bare for disciplene her beder: Joh. 17,20: Ikke alene dem - men også for dem, som ved deres ord tror. Altså de som tror på disciplenes vidnesbyrd om, at Jesus rent faktisk opstod.
Han beder for dig og mig som kirke. Ikke vildt? Svært ved at bede nogle gange - finde ordene. Vide, at det sidste Jesus gjorde inden taget til fange. Bede for dig. Ja, Rom. 12 fortæller os, at han faktisk er i konstant forbøn for os selv nu.
Men hvad beder han så om? Ja, der er et tema, som er bemærkelsesværdig, som slynger sig igennem hele den lange bøn.
Og han kunne have bedt for mange forskellige ting. Beskyttelse i tiden som kommer. Visdom til at håndtere tiden der kommer.
-
Hvad er det sidste Jesus for inden han går mod Golgata? Han beder for kirkens enhed. Og han giver dem endda et forbillede. For de være ét ligesom vi. Treenighedens enhed er forbilledet.
Menigheden
Det er ikke kun mellem kirke, at det med enheden er vigtigt. Det er også i menigheden.
Der kan så nemt opstå den her splid i en menighed. Og det handler ofte om, hvad jeg kan li'. Og hvis jeg kan det, så er det sådan det skal være.
-
Formen på gudstjenesten skal være på den måde jeg kan li´ eller er det forkert. Og jeg gider ikke være med, hvis det skal være sådan
Eller hvad med den her: hvis ikke musikken er som jeg kan li´ så har det været en dårlig gudstjeneste og så gider jeg ikke.
Og de går alle sammen begge veje. Hvis Niels Jørgen rører det orgel en gang til, så går jeg. Eller hvis de spiller sangen sådan på klaver, så har det ødelagt mig dag.
Og vi glemme helt, at vi er familie. Og at der skal være plads til os alle her. At Jesus har bedt for os om at vi forblive ét.
Intro
Jeg ved ikke jer - Jesus gør mig rundtosset ind imellem. Nogle gange tydelig: historie, bum pointe. Andre gange: helt rundtosset. Hvad mener du?
Lidt senere: Jeg er i Faderen. i mig. Jeg i dem. ET ligesom du fader i mig og jeg i dig. Og de i mig og dig dig. STOP. Hvad mener du?
Sådan lidt i dag også. Herliggør du, har herliggjort. Forstår de, hvad du give mig er fra dig. Ord gav mig har jeg givet dem og taget i mod. Forstået jeg udgået fra dig og de tro det dig udsendt mig. Mig, dig, de og dem. STOP.
Nogle gange i synes, at de har haft en chance de stakkels disciple. Sådan med det i dag.
Lyst til at lægge det til side - så skidt pyt med det. Men vi går glip af noget her, hvis vi ik livtag med.
-
Ikke enshed
Så hvad gør vi? Ja, hvad gør vi? Jeg tror ikke, at det er meningen, at vi skal hverken stræbe efter at blive en kirke eller enes om alting.
-
Det er noget, der hverken handler om organisation eller holdninger. Det handler om attituden overfor hinanden. Og kærligheden til hinanden. At vi er ét - fordi vi er familie.
Tillad mig lige at være helt tydelig her. Om det katolske kirke, citykirken her i Aalborg, eller den anglikanskes kirke i England. Så er vi i familie.
Vi er ikke konkurrenter, der prøver at formindske hinandens indflydelse. Vi er på samme hold. Når det går godt for dem, så må vi glædes over det. Når de lider, så må vi lide med dem.
Jesus bad for enhed i Hans kirke - og det må minde os om, at vi er familie med hinanden. Vi er ikke ens, og vi bor ikke sammen. Men det betyder ikke, at vi ikke må elske hinanden og heppe på hinanden.
Buketten
-
I stedet for at se den helhed, som Gud har sat os i. Den familie Gud har sat os i.
Så går vi fra at være en kedelig blomst til at blive noget, der spreder glæde. Noget der gør en forskel. Den her - kys hjem.
Vi er familie. Vi er ét. Så lad os glæde os over, at andre i menigheden sætter pris på orgelmusikken eller når liturgien ser ud bestemt måde. Lad glæde os over, at nogle elsker at synge engelske lovsange og møder Gud der.
Vi er familie - vi er ét. Vi er sat sammen, som en helhed. BØN