Hvis øjeblikkelig behandling er nødvendig for, at patienten overlever, eller for på længere sigt at få et væsentligt bedre resultat af behandlingen, kan en sundhedsperson indlede eller fortsætte en behandling uden samtykke fra patienten, nærmeste pårørende, værge eller fremtidsfuldmægtig, når man ikke kan nå at indhente samtykket, uden at formålet går tabt.
Det gælder både for patienter, som varigt er ude af stand til at tage stilling til behandling og patienter, som midlertidigt er ude af stand til at tage stilling, f.eks. ved bevidstløshed efter en ulykke.