Please enable JavaScript.

Coggle requires JavaScript to display documents.

Ungdom på godt og ondt i det senmoderne - Coggle Diagram

- - - - Unge i dag er i langt højere grad end tidligere blevet ansvarlige for deres eget livsprojekt og står overfor et hav valgmuligheder.
      - De mange valgmuligheder skyldes flere samvirkende processer, men især fire forhold gør sig gældende:
      - For det første lever vi i et rigt velfærds- og forbrugssamfund, hvor mængden af varer, tjenesteydelser og fritidsaktiviteter, vi kan vælge imellem, er steget til det næsten grænseløse.
      - For det andet er adgangen til uddannelse og viden øget, således at den enkelte har fået større muligheder for social mobilitet og for at skabe sin egen livsvej.
      - For det tredje betyder mediernes enorme vækst og globaliseringen, at vi døgnet rundt modtager et hav af informationer og viden, som vi konstant skal tage stilling til, og som påvirker vores valg af livsstil.
      - For det fjerde og helt overordnet er de mange valgmuligheder et resultat af det, den tyske ungdomsforsker Thomas Ziehe har kaldt kulturel frisættelse. Det vil vi uddybe i det følgende.
      - PIGE PÅ 17 ÅR
      - Ifølge Thomas Ziehe (Ziehe, 2014) ser man i dag et stigende behov for nye rammer hos unge. Oplevelsen af, at verden konstant er under forandring, skaber et modbehov efter mere faste strukturer og undertiden for gammeldags værdier som nærhed, sammenhæng og stabilitet.
- - - - OBSERVATION
        
        SPØRGESKEMA
        
        Spørgeskemaundersøgelser er en ofte brugt metode. Kvantitative spørgeskemaer gør, at man hurtigt kan indsamle en masse svar ved hjælp af lukkede svarmuligheder (f.eks. ja/nej eller talskalaer).
      - indsamling af data ved at observere sammenhænge.
      - INTERVIEW
        
        Interviewet er en samtale mellem en interviewer og den interviewede. Det kvantitative interview vil ligne en spørgeskemaundersøgelse med lukkede spørgsmål,
      - EKSPERIMENT
        
        Eksperimenter undersøger forsøgspersoners reaktion på en bestemt påvirkning. Man kunne for eksempel undersøge, om børn opfører sig mere aggressivt, når de ser voksne udføre vold.
        
        mange eksperimenter i lukkede laboratorier, hvor forsøgsdeltagerne testes enkeltvis. Så kan forskerne styre alle påvirkninger i modsætning til, hvis man er i forsøgspersonernes naturlige omgivelser. Ulempen ved dette er, at det kan være svært at generalisere resultaterne til virkeligheden.
        
        Eksperimenter vil som regel producere kvantitative data, hvor en række forsøgspersoners reaktioner sammenlignes, så man kan måle, hvor mange der handler på denne måde i denne situation.