Please enable JavaScript.

Coggle requires JavaScript to display documents.

Smerter (Sygepleje (Non-farmakologisk smertelindring (Varme/kulde, Message…

- - - - Stimuli
        
        Mekaniske: Slag/stød
        
        Termiske
        
        Kemiske
      - Smertekvaliteten
        
        Vellokaliseret
        
        Direkte ømhed
        
        Brorende/murende
        
        Stikkende
        
        Stikkende
        
        Trykkende
        
        Forværres ved belastning
      - Fx: Hudafskrabning. farktur, gigt
    - - Stimuli
        
        Mekaniske: Stræk/udspiling
        
        Kemiske
        
        Temiske
      - Smertekavaliteten
        
        Dårlige lokalliseret
        
        Referred pain
        
        Dybe
        
        Murende
        
        Truevis
      - Fx: apendictis, Galdesten, nyresten
  - - - Stimuli
        
        Smerten kan udløses blot ved berrøring
      - Smertekvaliteten
        
        Brændende
        
        Sviende
        
        Udstrående
        
        Stikkende
        
        Jagende
        
        Elektrisk stød
      - Fx. fantonsmerter, diskusiprolaps
  - - - Vedvarende
      - Kroniske efter 3-6 måneder
      - Ikke længere advarselstegn
      - Ikke altid behandlingstilbud
    - - Alt normat
      - Obs tør hud
  - - - Ved pludselig skade
      - Formålet at beskytte kroppen
      - Forventes at gå over
      - Kan som regel lindres med smertestillende
    - - Øget BT
      - Øget Puls
      - Øget RF
      - Sved
- - - - Smerte er en neurologisk reaktion på vævsskade eller et traume og smerteintensiteten øges propotionelt med skadens omfang - af Descarts R
    - - Smerte er den som persinen sier at det er, og den eksisterer når personen som oplever smerte sier at han har smerte ad McCafferry & Beebe
- - - - Den rigtige patient
      - Det rigtig tidspunkt
      - Den rigtig dosis
      - Den rigtige administarionsmåde
      - Det rigtig lægemidel
      - Den rigtig information
      - Den rigtig lægemidelsform
  - - - Svage opioider
        
        Svage opioider omfatter stofferne codein og tramadol
        
        Eks. på præparater: Codein, Tramadol
      - Stærke opioider
        
        fx: Morfin, Buprenopphin, Methadon, Fentanyl
        
        Anvendes til stærke smerter som ikke kan lindres tilfredsstillende med svage opioider
        
        Anvendes til stærkt akutte smerter som fx. nyre og galdestenssmerter samt kroniske smerter med malign fx cancer
        
        Den anvendes alene eller i kombination med et svagtvirkende non-opioidt analgetikum fx. Pinex. Dette gør at den stærke opioid bliver forstræket og virker dermed bedre
        
        Anvendes også til præ og postoperative pleje
        
        Kontraindikationer: Må ikke anvende ved tilstande hvor respirationsdepression undgåes fx. kronisk bronkitis og astma. Der udover ved leversygedom, alkoholforgiftning og intrakranielt tryk.
      - Opioider generelt
        
        Virker analgerisk, euforiserende, sederende(sløvende) og angstdæmpende
        
        Den analgetiske effekt skyldes dels øget smertetærskel, dels en vis ligegyldighed over for smerte
        
        Opioider inddeles i stærke og svage opioider. De to betegnelser er udtryk for den ene gruppe anvendes til behandling af stærke smerter og den anden til svage smerter
      - Svagt virkende non-opioide analgetika
        
        Denne gruppe analgetika blev tidligere betegnet som perifert virkende. Idag har man dog fundet ud af at dette stof også virker i centralnervesystemet.
        
        Betegnelsen svagtvirkende er lidt misvisende idet disse præparater kan have betydelig bedre virkning på smerter end opioider.
        
        Fx. virker NSAID bedre end morfin på smertetilstande med tydelige inflammatorisk præg som fx. knoglemetastaser og postoperaitve sår smerter
        
        Non-opioide analgetika omfatter lægemidler indeholder henholdsvis acetylsalicylsyre og paracetamol
        
        Acetylsalicylsyregruppen
        
        Eksempler på præparater: Aspirin, Magnyl, Kodimagnyl, Treo
        
        Hæmmer enzymet COX1 og COX2 som er stoffer der bliver til prostaglandiner, der fremkalder smerter, feber og inflammation
        
        Anvendes til behandling af lette til moderate smerter såsom muskelsmerter, ledsmerter, tandpine, infektionssmerter, hovedpine og viscerale smerter
        
        Desuden anvendes det til profylaktisk og akut til behandling af blodpropper og i kombination med et opioid ved stærke smerter
        
        NSAID - Ibuprofen. Virker også analgetisk.
        
        Hæmmer COX 1 og COX2
        
        Virker godt ved inflammatoriske tilstande (fx kirurgisk indgreb) Virker synergisk med paracetamol
        
        Paracetamolgruppen
        
        Eksempel på præparater: Paracetampl, Pamol, Panodil, Panodil Zapp, Pinix
        
        Virker i nervevæv kraftigt hæmmende på dannelse af prostaglandiner. I andre væv har paracetamol kun svag hæmning.
        
        Virker analgetisk og antipyretisk. Det har kun en ringe antiinflammatorisk effekt og ingen antitrombotisk virkning
        
        Anvendes til svage og moderate nociceptive smerter.
        
        Det kan kombineres med et NSAID-præparat fx Ipren
- - - - Transmission
        
        Transporten af smerteimpulserne til CNS. Afferente fibre leder impulser fra nociceptorerne til CNS.
        
        Transpoteres i 2 slags sensorsike nervefibre
        
        A-delta fibre: De er tynde myelineserede neuroner som gør dem hurtige og præcise. De er kortvarige og kaldes FIRST PAIN (ledningshastighed på 10-20 m/sek)
        
        C- fibre: De er tyndere og umyelinserede neuroner som gør dem langsomme og virker som lange smerter = SECOND PAIN (ledningshastighed på 1-2 m/sek)
        
        De 2 slags nervefibre bliver transpoteret ind i rygmarvens(medulla spinalis) baghorn hvor der bliver dannet 2 former neuroner i synapserne. 1.De motoriske som leder impulserne tilbage hvor smerten kom fra
        2. De sensoriske som leder smerteimpulsen videre op til hjernen
    - - Perception
        
        Processen op igennem CNS
        
        De nociceptive neuroner kører/krydser gennem baghornene i medulla spinalis til Medulla oblongata til formatio reticularis(hjernes vågenhed og indtryk) til Thalamus (sanseindtryk samles) og videre til Hypothalamus der har forbindelse til det Limbiske system (følelser og hukommelse smerte impulser påvirkes) til Cortex cerebri (bevidsthed og lokalition og kvaliteten) videre til frontal lappen (hvor smerterne bearbejdes)
        
        I det limbiske system (i cortex cerebri) fortolkes smerten (smerte oplevelsen kobles til emotionalle tilstande som angst og depression og har betydning for hvor voldsomt personen oplever smerten) I hukommelsescentret i hippocampus kobles tidligere oplevelser med smerte til. Dette har betydning ved længerevarende eller kroniske smerter
        
        Påvirker også i medulla oblongata som har kontakt med det retikulære system , således at stærke smerter kan udløse symptomer i form af kvalme og opkastninger.
        
        Forbindelser til PAG aktiverer det autonome nervesystem, så oplever reaktioner takykardi, svedture, øget respiration
    - - Transduktion/ekscitation
        
        Smerte påføres som aktiverer nociceptorerne - sker enten mekanisk, termisk eller kemisk --> udløser et stimuli, som overføre stoffer til nociptorerne som er dem der sidder forenden af en nervecelle. De perfiere nociceptorerne findes i hud, sener, muskler, bindevæv, og hinder.De centrale nociceptorer findes i indre organer (reagerer iskæmi, inflammation og kemisk stræk)
        
        Fx. prostaglandiner som kommer når cellemembran ødelægges vil aktivere smerteimpulserne
    - - Modulation
        
        Hvor smerten hæmmes eller fremmes
        
        Hæmmes
        
        Fx. Perifer hæmning (portteorien)
        
        Via den sensoriske nervefibre A-delta som er tykke og myeliniserede og vil derfor være hurtige. Der bliver aktivitet ved tryk, berøring, message, puste mm. A-Beta fibre har synapser i rygmarven. Her findes også portcellen som er en mindre nerveceller. De forbinder A-beta med de smerteførende nueroner A-delta og C-fibrene.
        
        Transmitterstoffer i portcellens synapse med de smerteførende fibre er endofiner(kroppens egen medicin) som sætter sig op receptorer på A-delta og C-fibre derved hæmmer de her endofiner transmission at smerteimpulserne
        
        Cortex cerebri nedadgående impulser. Fx ved psyiske faktore som positiv stemning, tryghed viden osv påvirker CNS til at frigive endofiner der kan blokere for de her transmission af de acendense smerteimpulser
        
        Fremmes