Baggrunden for Csikszentmihalyis flowteori er hans undersøgelser af, hvordan mennesker har det, når de har det bedst. I 1970'erne studerede han forskellige grupper af "eksperter" – blandt andet skakmestre, kirurger, sportsfolk og musikere – fordi han mente, at netop de havde muligheden for at bruge deres tid på det, de foretrak. På den baggrund udviklede han sin teori om flowoplevelsen, hvor folk er så optaget af en aktivitet, at alt andet synes uden betydning. Han opdagede, at disse mennesker var mere motiveret af selve flowoplevelsen og af den nydelse, der var forbundet med den, end af ydre belønninger som penge og social prestige. Selve oplevelsen var et mål i sig selv.
