Bakterier er varierende i form og størrelse- De mindste er 0,1 µm i diameter. De formerer sig ved ukønnet, simpel tværdeling og lejrer sig i karakteristiske mønstre*. Bakteriens DNA er samlet i et dobbeltstrenget kromosom, ca. i mm langt. Stofskifteenzymerne ligger i cellemembranen, idet bakterien mangler mitokondrier. Cytoplasmaet er tæt pakket med ribosomer. Den er omgivet af en cellemembran bestående af proteiner og fosfolipider, der regulerer det osmotiske tryk og tillader passage af lavmolekylære stoffer (vand, salte, næring og affaldsstoffer). Uden på cellemembranen har bakterien en cellevæg, der er opbygget af højmolekylære polysakkarider, glykoproteiner og lipoproteiner. Væggen modstår et højt indre tryk (op til 25 atmosfærer) i bakterierne. Nogle bakterier har et lag af lipopolysakkarider yderst i væggen. Denne forskel i væggens opbygning kan påvises ved hjælp af gramgarvning der danner grundlag for opdeling af bakterierne i grampositive (uden fedtlag i væggen) og gramnegative (med fedtlag). Foruden en cellevæg er nogle bakterier (fx streptokokker) yderligere omgivet af en kapsel opbygget af polysakkarider. Kapslen har betydning for bakteriens evne til adhæsion til fx slimhinder. En tyk kapsel beskytter bakterien mod fagocytose og er derfor ofte forbundet med større virulens. Andre bakterier har pili på overfladen. De har samme funktion som en kapsel. Mange bakterier kan bevæge sig ved hjælp af flageller: tynde proteintråde, der sidder på bakteriens overflade. Nogle bakterier danner sporer, der kan modstå et ugunstigt miljø (herunder udtørring og mange rengøringsmidler) og omdannes til bakterier, når forholdene igen tillader det. Bakterier kan ændre arveegenskaber, ved at der overføres genetisk materiale fra én art til en anden, hvorved bakteriestammer fx kan opnå resistens mod antibiotika. Det DNA, der overføres, har form af en ring og betegnes et plasmid. Plasmider ligger i cytoplasma uden forbindelse til bakteriens kromosom. Bakteriernes stofskifte er udformet, så de kan leve under meget vekslende forhold. Under gunstige betingelser kan de dele sig hvert tyvende minut! Mange bakterier kan overleve – omend ikke formere sig – hvor der er meget lidt næring, fx i vand. Patogene bakterier kræver en organisk energikilde. Da bakterierne kun kan optage de organiske stoffer i opløst form som små molekyler, fx glukose, sender bakterierne ved en infektion enzymer ud i omgivelserne, hvorved højmolekylære stoffer i vævet nedbrydes. Energien frigøres ved nedbrydning af kulstofforbindelserne i bakteriens respirationsprocesser. Mange af de patogene bakterier er aerobe, fx tuberkelbaciller. Andre bakterier er anaerobe, idet de i stedet for ilt bruger andre uorganiske stoffer, fx nitrationer, som brintmodtagere. Nogle af disse bakterier vil dø, hvis der er ilt til stede (obligat anaerobe, fx pølseforgiftningsbakterier), mens andre vil kunne klare sig, uanset om der er ilt til stede (fakultativt anaerobe, fx colibakterier). Bakterier danner en række stoffer, hvoraf nogle er toksiske. Sådanne toksiner kan udgøre den største fare ved en bakterieinfektion. Eksotoksiner er toksiner, som udskilles af de levende bakterie, og som ødelægger cellemembraner og dræber neutrofile granulocytter, hvorved der dannes pus. Eksotoksindannelse ses ved stafylokokforurening af fødevarer, og ved sygdomme som tetanus og botulisme, hvor de udskilte toksiner angriber nervesystemet. Endotoksiner er lipopolysakkarider forankret i den ydre membran af de gramnegative bakteriers cellevæg. Disse toksiner frigøres ved bakteriernes død og har en kraftig virkning på mange funktioner i kroppen. Karrene i vitale organer som lever, nyrer og tarm kontraheres. I hele kroppen øges karrenes permeabilitet. Herved falder blodvolumen, og der udvikles shock. Samtidig sker der en aktivering af komplement- og koagulationssystemerne, hvilket bl.a. kan medføre dissemineret intravaskulær koagulation, der er en livstruende tilstand
Inddeling og klassifikation Bakterier inddeles efter form, og navngives med et slægtnavn med et dertil knyttet artsnavn + samt mønster lejring
- I mikrobiologien samles bakterieslægter i overordnede grupper: ordner og familier. De enkelte arter underopdeles i typer og stammer. Grundlaget for dette klassifikationssystem er bakteriernes udseende og de øvrige egenskaber, som ovenfor beskrevet: 1) form og øvrige udseende, 2) farveegenskaber (gramfarvning), 3) bevægelighed, 4) kapsel- og sporedannelse samt 5) vækstkrav (herunder iltbehov).
Stafylokokker er en fællesbetegnelse for 20 arter grampositive kokker, der findes i vores omgivelser, samt på huden og i slimhinder, hhvor de normalt bidrager til at holde skadelige bakterier væk.
Staphylococcus epidermis - Hvide stafylokokker er en langsomt voksende bakterie, der kommer ind i kroppen via proteser, implantater samt katedre. Den udvikler sig kun til infektion hos svækket menneske
Staphylococcus aureus - Gule stafylokokker er den mest almindelige ved akutte kirurgiske infektioner. Den skyld i 50% af alle hud- og knogleinfektioner. Give alt fra hudinfektioner, fx bylder til infektioner i indre organer , fx hjerteklapbetændelse. Den er i omgivelser, og vokser specielt godt i antiseptiske miljøer, fx hospital.
Streptococcus - Streptokokker er grampositive kokker, der findes i vores omgivelser
Hæmolytiske
Gruppe A - Streptococcus pyogenes såkaldte GAS infektioner. Kan forekomme i alle væv, nen ses ofte i hud, fx børnesår + rosen, og i svælg som halsbetændelse
Gruppe B - Streptococcus agalactiae giver sjældent infektion hos raske, men ammer ofte personer der er svækket pga. alder, nedsat immunforsvar eller diabetes samt nyfødte. De giver infektioner som lungebetændelse, menigitis, skarlagensfeber og barselsfeber.
Guppe C og G - Streptococcus dysgalactiae subsp. equisimili er de mere sjældne infektionstyper der også give infektioner i alle væv
Ikke hæmolytiske De ikke-hæmolytiske streptokokker er medvirkende til caries (huller i tænderne) og kan være årsag til betændelse på hjerteklapperne og i sjældne tilfælde til bylder i indvendige organer, fx lever eller hjerne
-
-
-
-
-
Streptococcus pneumoniae - Pneumokokker er en bakterie beslægtet med streptokokker, og giver anledning til mindre og svære infektioner i luftveje.
Neisseria meningitidis - Meningokokker er gramnegative kokker, der forekommer i svælget hos 10 % af befolkningen og spredes via luften. Infektion sker gennem næsesvælgslimhinden. Personer med en defekt i komplementsystemet har vist sig mere udsatte. Meningokokker er årsagen til ca. en tredjedel af alle tilfælde af meningitis. Meningokokmeningitis, der oftest ses hos børn og unge, starter med influenzalignende symptomer; hurtigt kommer der kraftig hovedpine, sløret bevidsthed, opkastninger og eventuelt kramper. Ved undersøgelsen findes nakke-ryg-stivhed og ofte petekkier. Døden kan indtræde få timer efter de første symptomer som følge af shock eller hjerneødem
Haemophilus influenzae er små gramnegative stave, der forekommer som en del af svælgets normalflora. Smitte, der sker ved dråbeinfektion, kan føre til fx epiglottitis og pneumoni. Før indførelse af vaccination (se kapitel 7) var Haemophilus influenzae type B den hyppigste årsag til meningitis hos mindre børn.
Escherichia coli - Coli bakterierer gramnegative stave, der lever i vores mavetarm system. De er en del mavetarmkanalens normalflora og er under normale omstændigheder ikke skyld i maveinfektioner. Bakterierne er fordelagtige at have i tarmen, da de forhindrer, at sygdomsfremkaldende bakteriearter i at formere sig i tarmen - Se mere i "infektioner" coggle
Zoonotiske bakterier er en blandet gruppe af bakterier, der overføres ved kontakt med dyr, enten direkte (fx bid, stik) eller indirekte. Borreliabakterier overføres til mennesker fra blodsugende leddyr som flåter og lus. Den vigtigste art, Borrelia burgdorferi, overføres, når skovflåten suger blod fra huden. Skovflåten lever i voksentilstand på hjorte, mens flåtlarven suger blod på mus, der er hovedreservoiret for bakterien. Nogle dage efter at et menneske er bidt af en flåt, der har overført Borrelia, kan der komme et karakteristisk rødt udslæt. Hvis ikke der på dette tidspunkt bliver givet penicillinbehandling, kan bakterien spredes i kroppen, og i løbet af måneder til år kommer der hos en del af de inficerede en kronisk, smertefuld inflammation i meninges og nerverødder, ligesom der kan udvikles kronisk arthritis
Mycobacterium leprae - Spedalskhedsbakterier spredes på samme måde som tuberkulosebakterier, men spedalskhed (lepra) ses i Danmark kun hos indvandrere. Bakterierne vokser især i hudnerver, og nerveskaderne medfører, at patienterne ikke længere kan mærke tryk og traumer, hvilket ofte medfører beskadigelse og tab af ekstremitetsdele. Mycobacterium avium intracellulare er et eksempel på en atypisk mykobakterie, der giver svære infektioner hos personer med nedsat immunforsvar, typisk AIDS-patienter.
Mycobacterium tuberculosis - Tuberkulosebakterier er grampositive, syrefaste stave. De smitter via luften (dråber og støv) fra personer med “åben” lungetuberkulose - en sygdom, der rammer hen imod en tredjedel af verdens befolkning! Et enkelt host kan frembringe tusinder af bakterieholdige dråber, og der skal blot nogle få bakterier til at starte sygdommen hos en modtagelig person. Yderligere kan bakterierne overleve uden for værtsorganismen i op til et år. Infektionen starter ude i lungevævet, hvor bakterierne fagocyteres af histiocytter. Dette giver ingen inflammation. Histiocytterne kan imidlertid ikke nedbryde bakterierne, der i stedet formerer sig i histiocytternes cytoplasma og kan spredes med disse til lymfeknuder og andre organer. I løbet af to-seks uger udvikles immunitet, hvorefter histiocytterne stimuleres af T-lymfocytter til at danne granulomer (se kapitel 6). Nogle histiocytter smelter sammen og danner langhanske kæmpeceller. Hvis der er mange bakterier, kommer der en karakteristisk kaseøs nekrose (se kapitel 6) i centrum af granulomerne. Oftest heler læsionen med fibrose og eventuel forkalkning. Hvis nekrosen kommer til at omfatte en bronkievæg, kan det inficerede materiale hostes op (“åben” lungetuberkulose). Tuberkulosebakterierne kan leve i årevis i de fibrøse læsioner, og sygdommen kan reaktiveres ved svækkelse af organismens immunforsvar, fx ved diabetes, ernæringsforstyrrelser eller AIDS.
Karistiske mønstre
- kok + kok = Diplokokker
- Kæder = streptokokker
- Klaser = Stafylokokker
Form
- Kokker
- Stave
- Skrueformede
