Please enable JavaScript.
Coggle requires JavaScript to display documents.
Klinisk psykologi (Nervøse tilstande (Angstens bestanddele (Den…
Klinisk psykologi
Nervøse tilstande
Angstens bestanddele
Den følelsesmæssige side - Ængstelse, anspændthed og uro til panik, magtesløshed og ligefrem dødsangst.
Den tankemæssige eller kognitive side - Man tænker man bliver bange, at der kan ske noget frygteligt, at man ikke kan klare situationen, at man vil blive sindssyg eller at man måske fejler noget alvorligt. Tankerne er ikke logiske, men kaotiske og kan være ved at tage magten fra en
Den kropslige side - Hjertet slår hurtigt, man får åndenød, tørhed i munden, vekslende sved- og fryseture.
Den adfærdsmæssige side - Det er de synlige reaktioner. man prøver måske at flygte, og undgå at komme i lignende situationer igen.
Panikangst - Tilbagevendende anfald af pludselig angst, der ikke er begrænset til særlige situationer. Det kommer som regel helt uventet. Han eller hun kan ofte have tanker om at dø, blive sindssyge eller miste kontrollen over dem selv.
Generaliseret angst - Det er en vedvarende nervøsitet eller ængstelighed, der er til stede over en længere periode. Personen giver ofte udtryk for frygt eller bekymring for fremtiden, eller for ham selv eller hans nærmeste skal komme ud for en ulykke eller blive syge.
Fobiske angsttilstande - En urealistisk og uforklarlig angst for bestemte situationer eller genstande. Man skelner mellem enkeltfobier, agorafobi og socialfobi
Agorafobien - Angst for at forlade hjemmet og færdes på offentlige steder. Hjemmet opfattes som en sikkerhedszone.
Socialfobien - Det er en angst for samvær med andre. Man kan fx. være bange for at sige noget i større forsamlinger, for at gå til eksamen eller for at spise sammen med andre.
Enkeltfobierne - Knyttet til specifikke genstande eller situationer. Fx højder, små rum og uvejr. Der er ofte tale om en angst for angsten, hvor fobikeren frygter den angst eller panik han vil opleve
OCD - Tvangstanker og ritualer der er en besættelse der er stærkt generende og belastende. Derudover hæmmer det gøremål i dagligdagen.
Tvangstanker - Det er tanker, ideer, tvivl, indre billeder eller tilskyndelser der dukker op i bevidstheden igen og igen, uden man kan kontrollere dem, og uden man ved hvorfor de dukker op.
Tvangshandlinger - Det er gentagende handlinger (gentagelseritualer). Man udføre det for at undgå at ens tvangstanker bliver til virkelighed. Det kan være ting som at tjekke om ens dør er låst, vaske hænder, tælle fliser osv. Hvis personen hindres i at kunne udføre dem, oplever de angst eller indre uro
Kriser
Udviklingskriser - Udløses af begivenheder som de fleste mennesker udsættes for. Det kan blandt andet opstå hos kvinden der skal føde sit første barn.
Cullbergs begreb om udviklingskriser ligger i direkte forlængelse af Eriks Eriksons udviklingsteori, der siger, at individets udvikling forløber gennem bestemte psykosociale kriser, der både indeholder en risiko for at hæmme individet og en mulighed for at fremme dets udvikling og modne det yderligere, hvis udviklingen forløber på en balanceret måde.
Akutte traumatiske kriser - Udløses af begivenheder, der af den enkelte opleves som en alvorlig trussel mod hans eller hendes fysiske, sociale eller psykiske tryghed.
Det kan udløses af at et menneske risikerer at miste eller mister noget/nogen der har står værdi for vedkommende. Fx manden der mister sin kone eller pigen der bliver forladt af sin kæreste.
Det kan opstå af en traumatisk krise på baggrund af en krænkelse af ens selvrespekt. Fx kan kæresten have været utro. Traumatiske kriser indeholder et psykologisk tab af eksempelvis selvrespekt eller tillid.
Det kan også opstå af en katastrofe i form af fx en bilulykke, en voldtægt eller et lynnedslag. Det opstår når menneskeliv er i fare
Kroniske traumatiske kriser - her er der tale om vedvarende traumatiske situationer som vold i hjemmet, mobning eller chikane.
-
PTSD
er en forkortelse for Post Traumatic Stress Disorder, der almindeligvis oversættes som posttraumatisk stressforstyrrelse.
Der følger også "sygdomme" ved PTSD, som fx. depressioner.
Flygtninge
Hos flygtninge ses denne lidelse oftest, hvilket der kan være flere grunde til - oftest ses PTSD grundet frygtlige oplevelser fra hjemlandet (krige og traumatiske oplevelser).
Risikofaktorerne for flygtninge mht. PTSD er: 
Der findes op til flere beskyttelsesfaktorer for flygtninge mht. PTSD, hvor de mest relevante af dem ses på billedet under:
-
Skizofreni
Skizofreni er en sindslidelse, hvor man oplever hallucinationer, vrangforestillinger og forstyrrelser med sine tanker og følelser.
Ordet skizofreni blev indført af den schweiziske psykiater E. Bleuler (1857-1939) i 1911 og er en samlebetegnelse for en gruppe af psykiske lidelser med visse fællestræk. Skizofreni betyder spaltet sind, og som ordet siger, er den skizofrenes sind gået i stykker eller spaltet. Personen føler sig fremmed i forhold til sig selv og sin krop og oplever til tider, at der er nogen, der taler inde i ham.
-
Affektive lidelser
De affektive lidelser er følelsesmæssige lidelser eller emotionelle, kan man sige.
Vi ser her først og fremmest depressionen herunder. Depression er imidlertid også en psykisk lidelse, en affektiv sindslidelse, der er kendetegnet ved en hel række bestemte symptomer, som skal være til stede, for at man kan tale om en egentlig depression.
-