Please enable JavaScript.

Coggle requires JavaScript to display documents.

Klinisk psykologi (Affektive lidelser (Mani: (Maniske fase: man er stærkt…

- - - - Fasen indeholder stærk vrede og følelsen af forurettelse
- - - - Hvad kan påvirke vores evne til at cope?
      - Positive følelser påvirker coping processerne på tre forskellige måder:
      - De skaber en form for åndehuller, som gør, at vi kan tage en pause fra kravet om tilpasning.
      - De positivt farvede følelser som håb og positiv forventning fungerer som en form for understøttende elementer i tilpasningsprocesser.
      - De positive følelser fungerer som genopretter, sådan at forstå, at de virker helende på psykiske belastninger.
- - - - Her bliver man bange eller utilpas når man kommer i en bestemt situation.
      - Denne angst kan fremkaldes alene om tanken af det som udlæser den
      - Fx fobi for angst
    - - Her er der tale om en tilbagevendelse af pludselig angst, som ikke er begrænset i særlige situationer
      - Disse anfald kommer som regel uventet, og den når sit højdepunkt i løbet af 10 minutter
      - Denne angst viser sig primært gennem kropslige symptomer som fx hjertebanken, åndenød, svedeture og kvælningsfornemmelser (altså vejrtrækningsproblemer)
        
        De kropslige symptomer gør at personen bliver mere urolig i situationen
      - Ved denne angst kan man ofte have tanker om at man er ved at dø, blive sindssyg eller få følelsen af at, man mister kontrollen over sig selv og sin reaktion
      - Efter de uventede angstanfald opstår, kan det resultere i at man ofte får angst for den angst som disse panikanfald medfører
        
        Denne angst for angsten kan gøre at man vil undgå ligende situationer hvor angsten opstod
        
        Det kan være med til at begrænse personens hverdag og kan have betydning i form af at personen, i visse tilfælde, kan udvikle angst for overhovedet at forlade hjemmet - her er der tale om en grov form for angst = "agorafobi"
      - Man kan ikke forklare denne angst eller hvorfor den udløses, men det tyder på at det kommer i forbindelse med stressende eller belastende perioder, hvor man bliver ramt af et panikanfald
        
        Nogle kan opleve angstanfald fordi man er særligt sårbar, fx på grund af traumatiske oplevelser i sin barndom
        
        Det kan også komme af naturlige årsager, ift. hvis man har et særligt følsomt nervesystem (altså når man først reagerer så kører den sit eget løb, og kan være svær at stoppe igen)
      - Indenfor den kognitive psykologi: Her taler man om angstens onde cirkel, da det ofte udløses af katastrofetanker. Fx bestemte forestillinger i en situation, som man tideligere har oplevet som værende ubehagelig.
        
        Tankerne får i disse situationer, kroppen til at reagere, og herefter bliver man opmærksom på sine kropslige reaktioner som heraf påvirker ens alarmberedskab - i ønske om at flygte, som kommer i forbindelse med de adfærdsmæssige symptomer
    - - Tvangstanker (noget alle har prøvet) Disse tanker bliver på en måde "besat" og kan tage overhånd
      - Denne tilstand kan tilbagevænne af handlinger og tanker
      - Der er ikke en aktuel forklaring til dette
      - Hvis man har angst, så kan det medføre til OCD da man har brug for kontrol (som man føler man har når man har OCD), hvor man i forhold til angstanfald ikke har kontrol
        
        (Psykoanalytisk - Freud)
    - - Opstår i nervøsitet eller ængstelighed som varer over en længere periode
      - Angsten er generaliseret
      - Man oplever muskelspændinger, svedtendenser og svimmelhed
      - Man er bekymret eller frygter fremtiden
        
        Disse bekymringer er ofte urealistiske, men man er alligevel ikke i stand til at kontrollere dem og de kan befinde sig hos personen i langt tid
      - Denne form for angst forekommer typisk hos kvinder, og sjælendt hos mænd
      - Denne angst er ofte blevet udløst af en kronisk stresstilstand
      - Hvis man lider af generaliseret angst, så kan man opfatte sig selv som værende "midlertidig ængstelig af natur"
      - Psykoanalytisk tradition: der ligger hyppigt en "i forvejen ængstelig" personlighedsstruktur, bag disse angstsymptomer ift. usikkerhed på sig selv, aggressionshæmning og overfølsomhed overfor kritik
        
        Personlighedsstrækkende kan være et resultat af en utryg barndom
        
        Hvis man er vokset op med forældre som har set verden som værende et utrygt sted, så kan det være let at overtage forældrenes nervøsitet og usikkerhed
        
        Hvis man er vokset op med en konstant usikkerhed på sig selv og det man gør, så har man i stor grad behov for tryghed og sikkerhed i sin hverdag
      - Hvis man kommer i stressende situationer eller rammes af sygdom, så kan dette udløses af den generaliserede angst
  - - - Fysiske symptomer
      - Man oplever det også i forbindelse med frygt (kamp/flugt-mekanisme) - aktiverer forskellige fysiologiske processer
      - Hjertet slår hurtigt, man oplever åndenød, tørhed i munden, veksling mellem fryse- og svedeture
    - - Den måde man oplever angsten på
      - Den kan variere fra ængstelse, anspændthed og uro til panik, magtesløshed og måske endda dødsangst
      - Man kan føle at man er lukket inde i en boble, eller at situationen forekommer uvirkelig og at man mister kontrollen over sig selv
      - Følelserne opstår fordi man er fokuseret på sig selv, sine tanker og de kropslige reaktioner
    - - Tanker som man kan have om truende begivenheder
      - Man tænker at man måske kan blive banke, at der kan ske noget forfærdeligt, at man ikke kan klare situationen, man vil blive sindssyg eller at man måske fejler et eller andet meget alvorligt
      - Disse tanker er logiske, men kaotiske og det kan tage al magten fra én
    - - De synlige reaktioner
      - Man kan forsøge at undvige eller flygte fra situationen og bagefter kan man måske forsøge at undgå ligne situationer
      - Her kan man risikere at angsten for disse situationer vokser meget mere, da man ikke får realitetstestet hvor farlige situationerne egentlig er
- - - - Fx sorg
    - - Det har resulteret i, at alt for mane mennesker har svært ved at finde den hjælp som de har behov for, da medicin i tilfælde af menneskelig sorg ikke kan kurere én, men at det derimod er tid og bearbejdning af denne følelse og proces, som er den "rette" medicin
  - - - Det er et fællesskab, hvor man kan få T-shirts og kuglepenne og når får endda deres diagnose tatoveret
      - Det er et problem, hvis man tideligere aldrig har været en del af et fælleskab, kan det derfor også være nemmere at indgå i et fælleskab som egentligt er bygget op omkring noget negativt, altså alt det man ikke kan eller ikke er i stand til
    - - Derfor er mange diagnoser i vækst og det tyder på at rigtig mange har det virkelig skidt. Det er et problem fordi man ikke kan blive ved med at stille folk en diagnose og give dem en masse piller, men at man derimod burde tilbyde dem den rette hjælp såsom at tale med en psykolog
      - Brinkmann mener at mange af de problemer og lidelser som folk i dag får diagnoser på, er reaktioner på det samfund vi lever i og han peger dermed på, at diagnoserne individualiserer problemerne og at det er udholdbart
  - - - Vi er individualister og er overladt til os selv
      - Vi har svært ved at finde mening i dette præstationssamfund, og man har et større behov for at få stillet en diagnose og er derudover måske også mere fastlås i sorgen
    - - Flere mennesker lider af depression i det senmoderne samfund, og det kan fx være pga. den stigende individualisering og de store krav som hører med, i forbindelse med et succesfuldt liv
- - - - Eriksons udviklingsspykologi: individets udvikling forløber gennem bestemte psykosociale kriser, som både indeholder en risiko for at dæmpe individet og muligheden for at fremme dets udvikling og modne det yderligere, hvis udviklingen forløber på en balanceret måde.
  - - - De kan typisk udløses af tre forskellige slags begivenheder:
        
        Hvis man mister en man står nær (for eksempel sin kæreste, ægtefælde, ven, forældre eller andet) Derudover også hvis man får en abort.
        
        Det kan komme på baggrund af en krænkelse af ens selvrespekt, eller tillid til andre hvis man har været ude for utroskab. Derudover kan det også være et nederlag i form af en forfremmelse eller andet.
        
        Derudover kan det også udløses af en katastrofe som fx bilullykke, voldtægt, lynnedslag, et overfald eller andre voldsomme begivenheder hvor man er i livsfare.
    - - (Denne beskrivelse skal ses som et hjælpemiddel som man kan bruge til at orientere os med)
        
        CHOKFASEN
        
        Fasen lige efter krisen er opstået.
        
        Fasen kan vare fra et kort øjeblik til flere døgn (kendetegn: personen fornægter eller forsøger at tage afstand fra det der er sket, da man endnu ikke kan fatte hjælpeløshed og overgivelse)
        
        Fasen kan beskrives som en "følelsesmæssig bedøvelse" eller "frysning", hvor man virker rolig og / eller fattet.
        
        Nogen personer vil gå i panik og vende deres chok udad og reagere voldsomt (fx ved at skrige, græde, hidse sig op)
        
        REAKTIONSFASEN
        
        I denne fase begynder man at se det der skete i øjnene, efter at man i chokfasen har forsøgt at lægge afstand til det.
        
        Denne fase kan vare op til nogle uger eller måneder.
        
        I denne fase kan man være meget urolig og fortvivlet, da smerten ved krisen nu er brudt ud i sin fulde styrke. Her veksler man mellem forskellige følelser (sorg, had, skyldfølelse)
        
        BEARBEJDNINGSFASEN
        
        I denne fase har man fået det der skete, så meget på afstand så man nu kan begynde at bearbejde det.
        
        I denne fase begynder man at få mere energi og lyst til at se fremad og komme videre.
        
        NYORIENTERINGSFASEN
        
        Dette er egentligt ikke en fase, men er nærmere en afslutning på hele kriseforløbet.
        
        Når man når denne periode, så er man kommet over sin krise og man er ikke længere optaget af krisen.