Please enable JavaScript.
Coggle requires JavaScript to display documents.
Vores perspektivering:
Flere og flere overlever kræft.
Øget fokus på…
Vores perspektivering:
- Flere og flere overlever kræft.
- Øget fokus på mestring af senfølger
Rapporten 'Pres på sundhedsvæsenet'
Dette pres bl.a. skyldes:
- Flere ældre
- Flere behandlingskrævende sygdomme
- Udvikling i behandlingsteknologi og ny medicin
- Befolkningens forventninger til sundhedsvæsenet
- Involvering af patienten i pleje og sygdoms håndtering ->
forbedring af kliniske resultater og øger patientens livskvalitet
Christoffer Johansen, overlæge og forsker i senfølger efter kræft skriver i
'Fag og forskning' i 2016
- At forske i senfølger kan bedst beskrives som at forske i affaldet efter cancerbehandling
Artiklen beskriver også:
- kræftoverlevere er bl.a. steget pga. bedre diagnose og behandlingsmetoder
- En anden udfordring er, at der hele tiden kommer nye kræftbehandlinger til som uden tvivl generer nye typer senfølger
- Senfølger er ikke lige så prestigefyldt at forske i som selve cancerbehandlingen
Rapporten 'Helbredt men ikke rask'
Kræftens Bekæmpelse 2018
Definerer senfølger som:
Når kræftsygdommen og behandlingen kan medføre en række symptomer eller gener, som kan vare ved eller opstå noget tid efter, at beh. er afsluttet
-
-
Det gyldne
spørgsmål
- Bruges til at fokusere samtalen.
- Hvert enkelt familiemedlem får mulighed for at præsentere det der fylder for den enkelte
- I stedet for mange emner rettes fokus på det familien finder vigtigt her og nu
CFIM
- Opmuntre deltagerne til at fortælle deres sygdmshistorie
- Give tid (indre reflektioner og vænne sig til noget nyt man lige har hørt)
- Anvise ritualer (hjælpe med at afklare, hvilke traditioner, der giver familien energi)
- Fremhæve familiestøtte (Fremhæve det netværk, der er om familien)
- Anerkende familiestyrker og individuelle styrker (hvem holder fx styr på medicinen/er den praktiske gris osv. Hvilke kompetencer har hver enkel)
- Opmuntre familiemedlemmer til at være omsorgsgivere og tilbyde støtte (at være tæt på et menneske, der er alvorlig ell. kronisk syg kan være belastende. støtte og hjælp til alle de implicerede partner efter behov)
- Validere og normalisere følelsesmæssige reaktioner (informere om, at det er helt naturligt at reagere med fx sorg, frustration, vrede og chok)
- Tilbyde informationer og mening (Først når familien selv er kommet på banen kan man spørge om de har lyst til at høre hvad den sundhedsprofessionelle tænker
Udfaldet af samtalerne retter sig mod forandring, forbedring eller opretholdelse af familiens funktioner inden for 3 vidensområder
- Kognitivt hvordan pt og familie tænker og skaber mening med den situation de befinder sig i
- Affektivt hvordan pt og familie følelsesmæssigt håndterer situationen
- Adfærdsmæssigt hvordan familien støtter
og hjælper hinanden i dagligdagen
Karl Tomm
4 spørgsmålstyper
canadisk professer i psykiatri og familieterapeut
- Tendens til at stille en bestemt type
spm, men en type af spm vi glemmer
at stille
1. Detektiv
Afklarende spm
- Hvad skete der?
- Hvad gjorde du?
- Hvad var din hensigt?
- Hvor længe varede det?
2. Opdagelsesrejsende
Udviklende spm
- Hvordan reagerede din familie?
- Hvad tænkte du selv om situationen, og hvad tænker du nu?
- Hvordan tror du, din familie oplevede det?
- Hvilke følelser har du omkring det, vi taler om lige nu?
- Har du været i en lignende situation før?
3. Kunstneren
Udviklende spm
- Hvad kunne du ønske dig af din familie
- Hvem kunne du/I som familie hente hjælp og støtte hos en anden gang?
- Hvis alt var bedre i jeres familiesituation, hvordan ville jeres dag så se ud?
4. Kaptajn
Afklarende spm
- Hvad ville du eller i som familie nu gøre?
- hvordan undgår du/I at det sker igen?
- Hvem i jeres familie eller netværk/vennekreds vil I få hjælp fra fremover
-